Forskel mellem versioner af "De Danske Mejeriers Maskinfabrik"
| Linje 3: | Linje 3: | ||
I 1888 oprettede Karl Konstantin-Hansen og Jens Schrøder en maskinfabrik i Låsbygade 40. Virksomheden, der hed [[Konstantin-Hansen & Schrøders Maskinfabrik]], voksede hurtigt, og efter nogle få år flyttedes den til større lokaler i Låsbygade 32. | I 1888 oprettede Karl Konstantin-Hansen og Jens Schrøder en maskinfabrik i Låsbygade 40. Virksomheden, der hed [[Konstantin-Hansen & Schrøders Maskinfabrik]], voksede hurtigt, og efter nogle få år flyttedes den til større lokaler i Låsbygade 32. | ||
| + | |||
I 1895 begyndte Maskinfabrikken at fremstille pasteuriseringsapparater, og snart påtog den sig også at opstille hele mejerier. I 1905 købte De Danske Mejeriers Fællesindkøb aktierne i maskinfabrikken, men i 1911 opløstes aktieselskabet, og virksomheden indgik herefter i De Danske Mejeriers Fællesindkøb. Samme år fik fabrikken navnet De Danske Mejeriers Maskinfabrik (DDMM), og de to stiftere fortsatte som direktører. | I 1895 begyndte Maskinfabrikken at fremstille pasteuriseringsapparater, og snart påtog den sig også at opstille hele mejerier. I 1905 købte De Danske Mejeriers Fællesindkøb aktierne i maskinfabrikken, men i 1911 opløstes aktieselskabet, og virksomheden indgik herefter i De Danske Mejeriers Fællesindkøb. Samme år fik fabrikken navnet De Danske Mejeriers Maskinfabrik (DDMM), og de to stiftere fortsatte som direktører. | ||
| + | |||
I 1907 opførtes et jernstøberi ved Munkensdam, som skulle producere dampmaskiner og kedler til brug i mejerierne. I 1927 trak Schrøder sig ud af firmaet på grund af alder. Konstantin-Hansen blev afskediget i 1933 under indtryk af den modgang, fabrikken havde i de økonomiske kriseår. I 1931 samledes hele fabrikken i Olaf Ryesgade. | I 1907 opførtes et jernstøberi ved Munkensdam, som skulle producere dampmaskiner og kedler til brug i mejerierne. I 1927 trak Schrøder sig ud af firmaet på grund af alder. Konstantin-Hansen blev afskediget i 1933 under indtryk af den modgang, fabrikken havde i de økonomiske kriseår. I 1931 samledes hele fabrikken i Olaf Ryesgade. | ||
| + | |||
I begyndelsen af 1930erne fremstilledes den første ”Kolding” pladevarmeveksler, der dengang kaldtes et pladeapparat eller en pladepasteur, og det første apparat i rustfrit stål kunne fremstilles i 1933. | I begyndelsen af 1930erne fremstilledes den første ”Kolding” pladevarmeveksler, der dengang kaldtes et pladeapparat eller en pladepasteur, og det første apparat i rustfrit stål kunne fremstilles i 1933. | ||
| + | |||
Under krigen gik produktionen i stå og man måtte koncentrere sig om at holde de eksisterende mejerier kørende og på dette tidspunkt indledte man et samarbejde med APV. I 1948 blev DDMMs maskinpark fornyet, og i 1950 kom der atter gang i leverancerne af rustfrit stål. Virksomheden oplevede igen fremgang. Dette gjaldt også eksporten, omend den kom forholdsvis sent igang (1954). Det var især keglekærnen, som var efterspurgt i udlandet. | Under krigen gik produktionen i stå og man måtte koncentrere sig om at holde de eksisterende mejerier kørende og på dette tidspunkt indledte man et samarbejde med APV. I 1948 blev DDMMs maskinpark fornyet, og i 1950 kom der atter gang i leverancerne af rustfrit stål. Virksomheden oplevede igen fremgang. Dette gjaldt også eksporten, omend den kom forholdsvis sent igang (1954). Det var især keglekærnen, som var efterspurgt i udlandet. | ||
| − | I 1974 besluttedes det at flytte pladeapparatproduktionen fra Olaf Ryesgade til en ny specialfabrik på Platinvej 8, der kunne indvies i 1976. I 1977 gik De Danske Mejeriers Maskinfabrik sammen med Silkeborg Maskinfabrikker, De Danske Sukkerfabrikker samt Paasch, og dannede en stor koncern, Pasilac A/S. I 1986 ophørte alle aktiviteter i Olaf Ryesgade, og i 1987 overtog det engelske firma APV Baker Pasilac–Danish Turnkey Dairies. Ud over at være leverandør til stormejerier blev firmaet også leverandør til bryggerier, marineindustri og fjernevarmeværkerne. I 1998 blev APV en del af Invensys koncernen og kaldes også SPX Flow Technology Danmark A/S. | + | |
| + | I 1974 besluttedes det at flytte pladeapparatproduktionen fra Olaf Ryesgade til en ny specialfabrik på Platinvej 8, der kunne indvies i 1976. I 1977 gik De Danske Mejeriers Maskinfabrik sammen med Silkeborg Maskinfabrikker, De Danske Sukkerfabrikker samt Paasch, og dannede en stor koncern, Pasilac A/S. I 1986 ophørte alle aktiviteter i Olaf Ryesgade, og i 1987 overtog det engelske firma APV Baker Pasilac–Danish Turnkey Dairies. Ud over at være leverandør til stormejerier blev firmaet også leverandør til bryggerier, marineindustri og fjernevarmeværkerne. I 1998 blev APV en del af Invensys koncernen og kaldes også SPX Flow Technology Danmark A/S. | ||
| + | |||
| + | |||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
| + | ---- | ||
*E. Konstantin-Hansen, A. Kernwein, N. Poulsen og J. Agerskov: De Danske Mejeriers Maskinfabrik i 100 år, Koldingbogen 1987. | *E. Konstantin-Hansen, A. Kernwein, N. Poulsen og J. Agerskov: De Danske Mejeriers Maskinfabrik i 100 år, Koldingbogen 1987. | ||
*Knud Sørensen: APV Kolding- En virksomhed på verdensmarkedet, Koldingbogen 2007. APV Heat Exchanger A/S. 1888-1997. Egtved, 1997. | *Knud Sørensen: APV Kolding- En virksomhed på verdensmarkedet, Koldingbogen 2007. APV Heat Exchanger A/S. 1888-1997. Egtved, 1997. | ||
*Poul Rind Christensen og Kristin Balslev Munksgaard: Når mælk bliver til stål. Den rustfri stålindustri i Trekantsområdet 1880-2002, Kolding, 2002. | *Poul Rind Christensen og Kristin Balslev Munksgaard: Når mælk bliver til stål. Den rustfri stålindustri i Trekantsområdet 1880-2002, Kolding, 2002. | ||
| − | *Gunnar A. Engberg: Koldings Erhvervsliv i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978. *Claus Bjørn: 100 år for Dansk Mejeribrug. Kolding, 2001. | + | *Gunnar A. Engberg: Koldings Erhvervsliv i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978. |
| + | *Claus Bjørn: 100 år for Dansk Mejeribrug. Kolding, 2001. | ||
*A. Axelsen Drejer: De Danske Mejeriers Fællesindkøb og Maskinfabrik 1901-1941, København, 1941. Kolding Stadsarkiv: Saglig samling, 63.7. | *A. Axelsen Drejer: De Danske Mejeriers Fællesindkøb og Maskinfabrik 1901-1941, København, 1941. Kolding Stadsarkiv: Saglig samling, 63.7. | ||
[[Kategori: Håndværk og industri]] | [[Kategori: Håndværk og industri]] | ||
Versionen fra 24. jun 2013, 14:15
I 1888 oprettede Karl Konstantin-Hansen og Jens Schrøder en maskinfabrik i Låsbygade 40. Virksomheden, der hed Konstantin-Hansen & Schrøders Maskinfabrik, voksede hurtigt, og efter nogle få år flyttedes den til større lokaler i Låsbygade 32.
I 1895 begyndte Maskinfabrikken at fremstille pasteuriseringsapparater, og snart påtog den sig også at opstille hele mejerier. I 1905 købte De Danske Mejeriers Fællesindkøb aktierne i maskinfabrikken, men i 1911 opløstes aktieselskabet, og virksomheden indgik herefter i De Danske Mejeriers Fællesindkøb. Samme år fik fabrikken navnet De Danske Mejeriers Maskinfabrik (DDMM), og de to stiftere fortsatte som direktører.
I 1907 opførtes et jernstøberi ved Munkensdam, som skulle producere dampmaskiner og kedler til brug i mejerierne. I 1927 trak Schrøder sig ud af firmaet på grund af alder. Konstantin-Hansen blev afskediget i 1933 under indtryk af den modgang, fabrikken havde i de økonomiske kriseår. I 1931 samledes hele fabrikken i Olaf Ryesgade.
I begyndelsen af 1930erne fremstilledes den første ”Kolding” pladevarmeveksler, der dengang kaldtes et pladeapparat eller en pladepasteur, og det første apparat i rustfrit stål kunne fremstilles i 1933.
Under krigen gik produktionen i stå og man måtte koncentrere sig om at holde de eksisterende mejerier kørende og på dette tidspunkt indledte man et samarbejde med APV. I 1948 blev DDMMs maskinpark fornyet, og i 1950 kom der atter gang i leverancerne af rustfrit stål. Virksomheden oplevede igen fremgang. Dette gjaldt også eksporten, omend den kom forholdsvis sent igang (1954). Det var især keglekærnen, som var efterspurgt i udlandet.
I 1974 besluttedes det at flytte pladeapparatproduktionen fra Olaf Ryesgade til en ny specialfabrik på Platinvej 8, der kunne indvies i 1976. I 1977 gik De Danske Mejeriers Maskinfabrik sammen med Silkeborg Maskinfabrikker, De Danske Sukkerfabrikker samt Paasch, og dannede en stor koncern, Pasilac A/S. I 1986 ophørte alle aktiviteter i Olaf Ryesgade, og i 1987 overtog det engelske firma APV Baker Pasilac–Danish Turnkey Dairies. Ud over at være leverandør til stormejerier blev firmaet også leverandør til bryggerier, marineindustri og fjernevarmeværkerne. I 1998 blev APV en del af Invensys koncernen og kaldes også SPX Flow Technology Danmark A/S.
Litteratur og kilder
- E. Konstantin-Hansen, A. Kernwein, N. Poulsen og J. Agerskov: De Danske Mejeriers Maskinfabrik i 100 år, Koldingbogen 1987.
- Knud Sørensen: APV Kolding- En virksomhed på verdensmarkedet, Koldingbogen 2007. APV Heat Exchanger A/S. 1888-1997. Egtved, 1997.
- Poul Rind Christensen og Kristin Balslev Munksgaard: Når mælk bliver til stål. Den rustfri stålindustri i Trekantsområdet 1880-2002, Kolding, 2002.
- Gunnar A. Engberg: Koldings Erhvervsliv i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.
- Claus Bjørn: 100 år for Dansk Mejeribrug. Kolding, 2001.
- A. Axelsen Drejer: De Danske Mejeriers Fællesindkøb og Maskinfabrik 1901-1941, København, 1941. Kolding Stadsarkiv: Saglig samling, 63.7.
