Uldspinderiet: Forskelle mellem versioner
Oprettede siden med 'I 1918 erhvervede Kolding Kommune ejendommen ”Uldspinderiet”, Vejlevej 162-164, hvor ILVA ligger i dag, fra familien S. C. Lund. Erhvervelsen skete pga. akut bolignød, ...' |
mIngen redigeringsopsummering |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
I 1937 proklamerede Socialdemokratiet forud for byrådsvalget at boligejendommen var en skamplet for byen, og at den måtte væk. Men bygningen blev først nedrevet i 1963. På det tidspunkt var der 6 beboere fordelt i 3 lejligheder. En af beboerne havde boet der i 43 år og en anden i ca. 40 år. | I 1937 proklamerede Socialdemokratiet forud for byrådsvalget at boligejendommen var en skamplet for byen, og at den måtte væk. Men bygningen blev først nedrevet i 1963. På det tidspunkt var der 6 beboere fordelt i 3 lejligheder. En af beboerne havde boet der i 43 år og en anden i ca. 40 år. | ||
Alt vand skulle hentes ved husets eneste vandhane ved sydgavlen, og toiletterne var uden træk og slip beliggende i et skur ved siden af selve bygningen. En af beboerne kunne huske, at der havde været over 100 børn i ejendommen. I 1923 var huslejen 11 kr. om måneden. Da huset blev forsynet med elektrisk lys, steg den til 16 kr., og i 1963 var den 20 kr. Herfor fik man en stue og et lille køkken med flaskegas | Alt vand skulle hentes ved husets eneste vandhane ved sydgavlen, og toiletterne var uden træk og slip beliggende i et skur ved siden af selve bygningen. En af beboerne kunne huske, at der havde været over 100 børn i ejendommen. I 1923 var huslejen 11 kr. om måneden. Da huset blev forsynet med elektrisk lys, steg den til 16 kr., og i 1963 var den 20 kr. Herfor fik man en stue og et lille køkken med flaskegas. | ||
Versionen fra 13. jun. 2013, 09:26
I 1918 erhvervede Kolding Kommune ejendommen ”Uldspinderiet”, Vejlevej 162-164, hvor ILVA ligger i dag, fra familien S. C. Lund. Erhvervelsen skete pga. akut bolignød, da boligbyggeriet var gået i stå under 1. verdenskrig. Ejendommen indrettedes til husvildeboliger, men var kun tænkt som en midlertidig løsning.
I 1937 proklamerede Socialdemokratiet forud for byrådsvalget at boligejendommen var en skamplet for byen, og at den måtte væk. Men bygningen blev først nedrevet i 1963. På det tidspunkt var der 6 beboere fordelt i 3 lejligheder. En af beboerne havde boet der i 43 år og en anden i ca. 40 år.
Alt vand skulle hentes ved husets eneste vandhane ved sydgavlen, og toiletterne var uden træk og slip beliggende i et skur ved siden af selve bygningen. En af beboerne kunne huske, at der havde været over 100 børn i ejendommen. I 1923 var huslejen 11 kr. om måneden. Da huset blev forsynet med elektrisk lys, steg den til 16 kr., og i 1963 var den 20 kr. Herfor fik man en stue og et lille køkken med flaskegas.
Litteratur og kilder
- Jydske Tidende 28.4.1963.
