Forskel mellem versioner af "Koldinghus Staldgård"

Fra KoldingWiki
m
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Koldinghus Staldgård_B12130.jpg|350px|thumb|right|Staldgården set fra Slotshaven, ca. 1938-1939. Kolding Stadsarkiv, Fotograf Nørgaard]]
+
Koldinghus Staldgård har rummet stalde for heste tilhørende konger og embedsmænd på Koldinghus siden middelalderen. Det nuværende udseende har Staldgården haft siden slutningen af 1600-tallet. Efter Koldinghus´brand i 1808 blev Staldgården især brugt af byens købmænd til opmagasinering. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet afholdtes årlige dyrskuer i Staldgården og i 1897 en storslået Industri- og Landbrugsudstilling. 1907-22 var der optræning af utilredne heste, et såkaldt remontedepot. 1926-1990 holdt Forsvarets Bygningstjeneste til i Staldgården, afbrudt af Gestapos overtagelse af bygningerne 1943-45. I denne periode afspærredes Staldgårdspladsen med pigtråd. Den ene af Gestapos to celler, hvor de tilfangetagne danske modstandsfolk var indespærret, er i dag åben for offentligheden ved henvendelse til Museet på Koldinghus. Den ligger i Staldgårdens sydøstlige hjørne. 1947-58 var Staldgården magasin for materiel til forsyning af Den Danske Brigade/Det Danske Kommando i Tyskland.
  
Rytterdistrikterne i Jylland blev oprettet i årene efter 1670, da Danmarks militære styrke skulle forberedes en revanchekrig mod Sverige. Koldinghus Rytterdistrikt blev oprettet i 1680 med gods i Brusk, Holmans, Elbo og Jerlev herreder samt strøgods i Andst og efter 1696 desuden i Nørvang og Tørrild herreder.  
+
1990-92 havde Civilforsvarets Region III kontorer i østlængen på Koldinghus, og 1992-2006 havde Kolding Stadsarkiv læsesal, kontorer og nærmagasin her. Herefter flyttede Kultur- og fritidsforvaltningens administration ind efterfulgt af Kolding Kommunes Jobcenter for unge.
  
 +
I Staldgårdens nord- og sydfløje er der lokaler for Hjemmeværnet og soldaterforeninger samt magasin og konserveringslokaler for Museet på Koldinghus.
  
Rytteriet var tidens vigtigste våbenart, og det blev besluttet, at bønderne på krongodset skulle stille som ryttere. Den Skånske Krig (1675-79) viste, at landbruget led under bøndernes fravær fra landbrugsdriften. Det blev derfor besluttet at rytterne i stedet skulle være hvervede folk, som blev indkvarteret hos bønderne. Efterhånden slap bønderne for denne ulempe. Rytterne blev indkvarteret på særlige gårde eller forlagt til byerne, i Kolding på Koldinghus Staldgård. Bønderne forblev fæstebønder under rytterdistriktet og det logi og underhold, som bøndene hidtil havde ydet rytterne, blev afløst af afgifter.
 
  
 +
===LItteratur og kilder===
  
Fæstegodset i Koldinghus Rytterdistrikt blev solgt på auktion 1765-67. For bønderne nord og vest for Kolding medførte auktionen, at mange hidtidige fæstere blev selvejere. Arkivalierne fra Koldinghus Rytterdistrikt findes på Landsarkivet i Viborg. I Rigsarkivet kan findes materiale i Rentekammerets arkiv. Koldings Stadsarkiv har fotokopier af skifteprotokollerne (for bønderne) med registre og mikrofilm af dele af Viborgs materiale.
+
*P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
 
+
*A.M. Wamberg: Koldinghus og Staldgården i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.
 
 
===Litteratur og kilder===
 
 
 
*Hans Knudsen: Kolding Rytterdistrikts selvejere i: Samlinger til jydsk historie og topografi 4. rk., 4. bd., 1922-24.
 
*Registratur over Ryttergodsernes arkiver. Udgivet af Landsarkivet for Nørrejylland, 1971.
 
 
 
[[Kategori: Koldinghus]]
 
[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]
 

Versionen fra 21. maj 2013, 12:36

Koldinghus Staldgård har rummet stalde for heste tilhørende konger og embedsmænd på Koldinghus siden middelalderen. Det nuværende udseende har Staldgården haft siden slutningen af 1600-tallet. Efter Koldinghus´brand i 1808 blev Staldgården især brugt af byens købmænd til opmagasinering. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet afholdtes årlige dyrskuer i Staldgården og i 1897 en storslået Industri- og Landbrugsudstilling. 1907-22 var der optræning af utilredne heste, et såkaldt remontedepot. 1926-1990 holdt Forsvarets Bygningstjeneste til i Staldgården, afbrudt af Gestapos overtagelse af bygningerne 1943-45. I denne periode afspærredes Staldgårdspladsen med pigtråd. Den ene af Gestapos to celler, hvor de tilfangetagne danske modstandsfolk var indespærret, er i dag åben for offentligheden ved henvendelse til Museet på Koldinghus. Den ligger i Staldgårdens sydøstlige hjørne. 1947-58 var Staldgården magasin for materiel til forsyning af Den Danske Brigade/Det Danske Kommando i Tyskland.

1990-92 havde Civilforsvarets Region III kontorer i østlængen på Koldinghus, og 1992-2006 havde Kolding Stadsarkiv læsesal, kontorer og nærmagasin her. Herefter flyttede Kultur- og fritidsforvaltningens administration ind efterfulgt af Kolding Kommunes Jobcenter for unge.

I Staldgårdens nord- og sydfløje er der lokaler for Hjemmeværnet og soldaterforeninger samt magasin og konserveringslokaler for Museet på Koldinghus.


LItteratur og kilder

  • P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
  • A.M. Wamberg: Koldinghus og Staldgården i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.