Forskel mellem versioner af "Centralmejeriet Kolding"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
I 1941 gik de tre mejerier, Bramdrupdam Mejeri, Kildedyb i Nr. Bjert samt Kolding Bymejeri i [[Låsbygade]] 48, sammen om at indrette et moderne mejeri i [[Sct. Jørgensgade]]. Baggrunden for mejeriets tilblivelse var vedtagelsen af mælkeloven til forenkling af byernes forsyning af mælk og mejeriprodukter. | I 1941 gik de tre mejerier, Bramdrupdam Mejeri, Kildedyb i Nr. Bjert samt Kolding Bymejeri i [[Låsbygade]] 48, sammen om at indrette et moderne mejeri i [[Sct. Jørgensgade]]. Baggrunden for mejeriets tilblivelse var vedtagelsen af mælkeloven til forenkling af byernes forsyning af mælk og mejeriprodukter. | ||
| − | Opførelsen af det nye mejeri, der gik under navnet Centralmejeriet Kolding, løb op i 400.000 kr. [[De Danske Mejeriers Maskinfabrik]] i Kolding leverede maskiner og udstyr. I den nye mejeribygning var der også to butikker til salg af ost og mælk. Centralmejeriet Kolding kunne så småt starte produktionen 1. december 1941. Den officielle indvielse fandt sted d. 15. december samme år. I sommeren 1942 blev mejeriet involveret i | + | Opførelsen af det nye mejeri, der gik under navnet Centralmejeriet Kolding, løb op i 400.000 kr. [[De Danske Mejeriers Maskinfabrik]] i Kolding leverede maskiner og udstyr. I den nye mejeribygning var der også to butikker til salg af ost og mælk. Centralmejeriet Kolding kunne så småt starte produktionen 1. december 1941. Den officielle indvielse fandt sted d. 15. december samme år. I sommeren 1942 blev mejeriet involveret i den såkaldte Smørsag. Mejeriet af dels solgt 600 kg. smør uden rationeringsmærker, og dels køb smørmærker på den lokale "sorte børs". |
Centralmejeriets formand var gårdejer H. Bygvrå. Mejeriets første bestyrer var Martin Arnold Jensen, der tidligere havde drevet Kolding Handelsmejeri. | Centralmejeriets formand var gårdejer H. Bygvrå. Mejeriets første bestyrer var Martin Arnold Jensen, der tidligere havde drevet Kolding Handelsmejeri. | ||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
| − | *Kolding Folkeblad - 28-11-1941, 1-8-1942 og | + | *Kolding Folkeblad - 28-11-1941, 1-8-1942 og 15-8-1942. |
* Kolding Social-Demokrat - 6-12-1941 og 16-12-1941. | * Kolding Social-Demokrat - 6-12-1941 og 16-12-1941. | ||
[[Kategori: Andelsbevægelse og kooperation]] | [[Kategori: Andelsbevægelse og kooperation]] | ||
Versionen fra 5. feb 2022, 13:59
I 1941 gik de tre mejerier, Bramdrupdam Mejeri, Kildedyb i Nr. Bjert samt Kolding Bymejeri i Låsbygade 48, sammen om at indrette et moderne mejeri i Sct. Jørgensgade. Baggrunden for mejeriets tilblivelse var vedtagelsen af mælkeloven til forenkling af byernes forsyning af mælk og mejeriprodukter.
Opførelsen af det nye mejeri, der gik under navnet Centralmejeriet Kolding, løb op i 400.000 kr. De Danske Mejeriers Maskinfabrik i Kolding leverede maskiner og udstyr. I den nye mejeribygning var der også to butikker til salg af ost og mælk. Centralmejeriet Kolding kunne så småt starte produktionen 1. december 1941. Den officielle indvielse fandt sted d. 15. december samme år. I sommeren 1942 blev mejeriet involveret i den såkaldte Smørsag. Mejeriet af dels solgt 600 kg. smør uden rationeringsmærker, og dels køb smørmærker på den lokale "sorte børs".
Centralmejeriets formand var gårdejer H. Bygvrå. Mejeriets første bestyrer var Martin Arnold Jensen, der tidligere havde drevet Kolding Handelsmejeri.
I 1956 blev Centralmejeriet Kolding en del af Kolding Andelsmejeri på Haderslevvej, der efterfølgende havde hele salget i Kolding By og omegn.
Litteratur og kilder
- Kolding Folkeblad - 28-11-1941, 1-8-1942 og 15-8-1942.
- Kolding Social-Demokrat - 6-12-1941 og 16-12-1941.
