Forskel mellem versioner af "Kolding Skibsværft"

Fra KoldingWiki
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Skibsværft B50408.jpg|300px|thumb|right|Større træskib på bedding ved Kolding Skibsværft. ca. 1905. Fotograf: G. Burcharth.]]  
+
[[Fil:Skibsværft B50408.jpg|300px|thumb|right|Større træskib på bedding ved Kolding Skibsværft. ca. 1915. Fotograf: G. Burcharth.]]  
  
Siden Kolding havns etablering i 1843 havde der fundet skibsbyggeri sted på havnen, men byggeriet ebbede ud i slutningen af 1870'erne.
+
Siden Kolding havns etablering i 1843 havde der fundet skibsbyggeri sted på havnen. Den første skibsbygger var G. West (1813-1882) fra Middelfart, der mellem 1851-1858 byggede flere skonnerter og jagter. Skibsbyggeriet ebbede dog ud igen i slutningen af 1870'erne.
  
 
Dette ændrede sig i 1893, da skibsbyggeren [[Christian Christensen]] (1853-1913) fra Assens etablerede et skibsbyggeri på havnens nordside, nærmere bestemt ved Svajebassinet.
 
Dette ændrede sig i 1893, da skibsbyggeren [[Christian Christensen]] (1853-1913) fra Assens etablerede et skibsbyggeri på havnens nordside, nærmere bestemt ved Svajebassinet.

Versionen fra 17. aug 2020, 20:58

Større træskib på bedding ved Kolding Skibsværft. ca. 1915. Fotograf: G. Burcharth.

Siden Kolding havns etablering i 1843 havde der fundet skibsbyggeri sted på havnen. Den første skibsbygger var G. West (1813-1882) fra Middelfart, der mellem 1851-1858 byggede flere skonnerter og jagter. Skibsbyggeriet ebbede dog ud igen i slutningen af 1870'erne.

Dette ændrede sig i 1893, da skibsbyggeren Christian Christensen (1853-1913) fra Assens etablerede et skibsbyggeri på havnens nordside, nærmere bestemt ved Svajebassinet.

Christian Christensen, der kom fra en skibsbygger-familie, byggede i de første tre år fiskekuttere, lystkuttere og mindre både. Fra 1898 påbegyndtes byggeriet af større sejlskibe, og frem til hans død i 1913 byggede han blandt andet syv skonnerter. Sønnen Valdemar Krag Christensen (?-?) overtog efterfølgende skibsbyggeriet, der kort efter blev udvidet. Han byggede forskellige fartøjer, her blandt andet en del kvaser og lystkuttere, men det var især de tre store skonnerter ”Njall”, ”Agnes”, og Frieda”, som han blev kendt for. Skibene blev bygget mellem 1917-1920, hvor krigspriser og mangel på materiale dominerede branchen.

I 1927-1928 var skibsværftet nødsaget til at flytte længere ud på nordkajen, idet Kolding Eksportmarkeds arealer skulle udvides. I september 1928 havde Valdemar Krag Christensen ikke længere mod på at drive sin virksomhed videre, så skibsværftet blev sat til salg. Den. 10. oktober 1928 kunne det offentliggøres, at skibsbyggeriets nye leje overgik til skibsbygger Christian Jensen Hedemand (1891-1966) fra Skærbæk, som i forvejen var ansat på værftet. I løbet af 1930’erne foretog C. J. Hedemand mange reparationer, ligesom han byggede mindre lystbåde og joller.

I marts 1955 ønskede Hedemand ikke længere at drive værftet, og bådebygger Anders M. Petersen overtog efterfølgende lejemålet. A. M. Petersen havde været aktiv som bådebygger i Kolding siden 1946 på havnens sydside. Han fortsatte med bådebyggeri, reparationsarbejde og ombygninger på værftet.

Da en større havneudvidelse skulle finde sted i slutningen 1950’erne, var skibsværftet endnu engang nødsaget til at flytte længere ud på nordkajen.

I 1967 købte et sydjysk konsortium værftet af A. M. Petersen. Konsortiet bestod af den tidligere formand for Kolding Sejlklub, direktør Georg Gimbel, arkitekt Henning Noes-Pedersen samt ingeniør T. Anderskov, Esbjerg. Formålet var at hindre, at værftet overgik til andre formål. Man ville bevare byens eneste værft, og bygge kuttere, sejlbåde og motorbåde. Der blev forhandlet med brødrene H. og G. Hansens Kutterværft, Århus, som kort efter overtog værftet i Kolding.

I 1972 blev Kolding Skibsværft solgt til fabrikant Laurids Knudsen, der efterfølgende blev omdøbt til Kolding Yachtværft.

Henvisninger

  • Kolding Stadsarkiv, A601: Havneudvalgets arkiv.
  • Ludvig Thomsen - Kolding Sejlskibe