Forskel mellem versioner af "Henning Noes-Pedersen"
(Oprettede siden med '300px|thumb|right|Henning Noes-Pedersen (tv), ca. 1960. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N. Arkitekt Henning Noes-Pedersen (1918-1975...') |
|||
Linje 11: | Linje 11: | ||
*Leif Leer Sørensen: Huse og pladser i Kolding - en arkitekturguide. Kolding, 2004. | *Leif Leer Sørensen: Huse og pladser i Kolding - en arkitekturguide. Kolding, 2004. | ||
+ | |||
+ | [[Kategori: Arkitekter og bygmestre]] |
Versionen fra 25. mar 2013, 09:44
Arkitekt Henning Noes-Pedersen (1918-1975) blev født i 1918 i Kolding. Fra barnsben ønskede han at blive arkitekt. Efter endt læretid som tømmer blev Noes-Pedersen konstruktør, hvorefter han flyttede til København for at starte på Kunstakademiet, hvor han afsluttede arkitektuddannelsen i 1944. Noes-Pedersen blev uddannet til arkitekt i de år, hvor modernismen for alvor slog igennem - hvor brugsværdi, nye materialer og konstruktioner og frem for alt rationalitet blev sat i højsædet. Disse arkitektoniske træk kan også ses i Noes-Pedersens arbejder.
Henning Noes-Pedersen arbejdede et år efter eksamen på Stadsbygmesterens kontor i København, inden han i 1945 vendte hjem til Kolding for at nedsætte sig som selvstændig arkitekt. Her virkede han resten af sin karriere.
Blandt Noes-Pedersens mest kendte projekter kan nævnes: Kolding Købmandsskole fra 1963, Dyrehaveskolen fra 1964-65, Kolding Nordre Kollegium fra 1965-67, Slotsmøllen fra 1966-67 (nu nedrevet) og Parkskolen fra 1967. Hans mest personlige og utraditionelle byggeri var Brændkjær Kirke, der blev indviet i 1971. Herudover tegnede Noes-Pedersen en lang række almennyttige boligbebyggelser, heraf de fleste for Arbejdernes Andels-Boligforening.
Litteratur og kilder
- Leif Leer Sørensen: Huse og pladser i Kolding - en arkitekturguide. Kolding, 2004.