I.O. Brandorff

Jeppe Oluf Brandorff (1854-1938), der som voksen altid skrev sig som I.O. Brandorff, blev født 26. november 1854. Faderen Peter Brandorff var gårdmandssøn fra Stepping og drev en mindre købmandshandel, der blev suppleret med klubdrift. Faderen var også medlem af Kolding Byråd 1859-1876. Efter skoletiden blev I.O.Brandorff medhjælper i faderens butik, kun afbrudt af tre måneders læretid i en købmandshandel i Haderslev. 1874 mødte han sin kommende hustru, Frederikke Grube. Hun var bedre uddannet end ham selv, lærerinde på en af byens private pigeskoler, og det ansporerede ham til at videreuddanne sig. Han søgte at dygtiggøre sig i fremmedsprog, og i 1875 påbegyndte han en et-årig højere handelsuddannelse ved Grüners Handelsakademi i København og afsluttede uddannelsen med 1. karakter. Han fik straks arbejde i København, men vendte tilbage til Kolding og blev gift 1880.

Den unge købmand begyndte for sig selv. Med faderens hjælp købte han en forretning i Låsbygade, og her handlede han i nogle år med kolonialvarer, jern, kul, fajance, vin samt diverse fødevarer og andet, som omegnens bønder solgte ham. Efterhånden specialiserede han sig i byggematerialer, og i 1885 solgte han forretningen i Låsbygade og købte en ny i Munkegade. Den udviklede sig til en af byens største, og i 1894 byggede han den flotte, røde bygning, der endnu ligger på Jernbanegade 44. Brandorff var fra begyndelsen aktiv i byens liv, først som medlem af Handelsforeningen, hvor han blev valgt til sekretær og bestyrelsesmedlem af den aftenskole, som foreningen havde oprettet. Han havde tillidsposter i en lang række foreninger, bl.a. Kolding borgerlige Skydeselskab, som han gennem en lang årrække var formand for. Poli-tisk var han konservativ og støttede af sit fulde hjerte Estrup og de provisoriske finanslove, som Venstre i mange år forgæves kæmpede imod. I perioderne 1897-1903, 1909-1913 og 1916-1917 var han medlem af Kolding Byråd, og fra 1901 til 1920 var han tillige ansat som byens kæmner. Byen var inde i en rivende udvikling, og I.O. Brandorff var med i det hele. Vandværket, elværket, slagteriet, mælkekontrollen, havnen, jernbanerne, kirkegårdene, æl-dreomsorg, børnebespisning og ligbrændingssagen kan nævnes. I mange år var han formand for hegns- og vandsynet.

Ved siden af sit arbejde og det lokale foreningsliv brændte han for lokalhistorie og arkæologi. Allerede som dreng havde han egen lille oldsagssamling, og så tidligt som 1885 havde han for første gang kontakt med Nationalmuseet, hvortil han indsendte resterne af et epitafium (gravminde) samt en beretning om fund af nogle begravelsesurner i Harte. Kontakten opretholdtes gennem årene, og fra 1892 og indtil sin død var han Nationalmuseets tilsynsførende med Koldinghus slotsruin. Han havde også stor veneration for de gamle huse, der endnu var tilbage i byen, og han sørgede for, at det ”gamle borgerhus”, Helligkorsgade 18 blev bevaret. Hans lokalhistoriske interesse resulterede i en række bøger og en lang række artikler i bl.a. Vejle Amts Årbøger. 1890 var han medstifter af Historisk-Antikvarisk Selskab for Kolding og Omegn, der havde til formål at oprette og drive et museum i et genopbygget Koldinghus. Havnen blev uddybet og udvidet, og ved dette arbejde fremkom store mængder oldsager fra sten-alderen, og dem sørgede Brandorff for at få indsamlet og registreret. Han sørgede desuden for, at der blev indsamlet kasseret kirkeinventar fra omegnens landsbykirker. Efter nogle år kom han i strid med en af museets andre ledende kræfter, tandlæge A.M.G. Friis, hvis planer for museet ikke svarede til Brandorffs, og i 1902 udtrådte han af bestyrelsen. Han fortsatte dog ufortrødent den minutiøse registrering af arkæologiske fund og iagttagelser, og han noterede gade for gade alt, hvad han havde fået kendskab til gennem mange års virke i byen. Desuden registrerede han geologiske fænomener, som han fik kendskab til gennem boringer i jordlagene. Disse iagttagelser blev i 1927 udgivet i heftet ”Grundundersøgelser i Kolding”, som han havde skrevet i samarbejde med geologen Sigurd Hansen. I 1930 genindtrådte I.O. Brandorff i museets bestyrelse, nu som æresmedlem. På sin 80 års fødselsdag i 1934 udnævntes han som den første og hidtil eneste til æresborger i Kolding som en tak for et helt livs store indsats for sin fødeby. Før sin død nåede han ved gadenavnereformen i 1937 at lægge navn til Brandorffsvej. I.O. Brandorff døde 11. februar 1938 (Kolding Stadsarkiv).

Litteratur og kilder

• Dansk biografisk leksikon, 3. udg., bd. 2,1979.
• Vivi Jensen: I.O. Brandorff, en portrætskitse, Museet på Koldinghus. *Årsberetning 1978.
• Vivi Jensen: Kolding i middelalderen, Vejle amts årbog 1999.
• Rasmus Mortensen: I.O. Brandorff, Vejle Amts Årbog 1938.
• August F. Schmidt: Sydøstjyllands historikere (1950).
• Kolding Stadsarkiv: A 7215 I.O. Brandorffs privatarkiv, heri erindringer frem til år 1889.