Forskel mellem versioner af "Strandbyes Bryggeri"
Billy (diskussion | bidrag) |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Omtrent samtidig med etableringen af bryggeriet Juhlsminde blev der startet bryggeri i [[Bleggårdstræde]]. Bryggeriet lå på matrikelnr. 261 dvs. på det sydøstlige hjørne af [[Skolegade]] og Bleggårdsstræde. I 1866 blev grunden solgt til ølbrygger Jørgen Hansen, som hurtigt gik fallit. Hans Pedersen Strandbye overtog bryggeriet i 1874,men startede formentligt som brygger allerede i 1868. Bryggeriet kaldes undertiden for Bryggeriet Ørumsdal. I 1882 drev Strandby foruden bryggeri også maltgøreri og anstalt for varme bade. Bryggeriet blev drevet med håndkraft. Der var 3 medhjælpere, en enkelt brygkedel og produktion af hvidtøl. | + | Omtrent samtidig med etableringen af bryggeriet Juhlsminde blev der startet bryggeri i [[Bleggårdstræde]]. Bryggeriet lå på matrikelnr. 261 dvs. på det sydøstlige hjørne af [[Skolegade]] og Bleggårdsstræde. I 1866 blev grunden solgt til ølbrygger Jørgen Hansen, som hurtigt gik fallit. [[H.P. Strandby|Hans Pedersen Strandbye]] overtog bryggeriet i 1874,men startede formentligt som brygger allerede i 1868. Bryggeriet kaldes undertiden for Bryggeriet Ørumsdal. I 1882 drev Strandby foruden bryggeri også maltgøreri og anstalt for varme bade. Bryggeriet blev drevet med håndkraft. Der var 3 medhjælpere, en enkelt brygkedel og produktion af hvidtøl. |
Versionen fra 10. jun 2018, 23:24
Omtrent samtidig med etableringen af bryggeriet Juhlsminde blev der startet bryggeri i Bleggårdstræde. Bryggeriet lå på matrikelnr. 261 dvs. på det sydøstlige hjørne af Skolegade og Bleggårdsstræde. I 1866 blev grunden solgt til ølbrygger Jørgen Hansen, som hurtigt gik fallit. Hans Pedersen Strandbye overtog bryggeriet i 1874,men startede formentligt som brygger allerede i 1868. Bryggeriet kaldes undertiden for Bryggeriet Ørumsdal. I 1882 drev Strandby foruden bryggeri også maltgøreri og anstalt for varme bade. Bryggeriet blev drevet med håndkraft. Der var 3 medhjælpere, en enkelt brygkedel og produktion af hvidtøl.
Sønnen Carl Bernhard Pedersen Strandby tog i 1891 bryggeriet i forpagtning. Bryggeriet solgte og aftappede bayersk øl fra Slotsmøllen, og i 1903 havde C.B.P. Strandby depot for Horsens Bayersk- & Hvidtølsbryggeri. Bryggeriet ophørte ca. 1904.
Billedet viser Bleggårdstræde set fra Skolegade med Vestergade i baggrunden. Bleggårdsstræde gik lidt nord for Rendebanens østlige del og forbandt Skolegade og Vestergade. I bygningen til højre med påskriften Frelsens Hær lå tidligere Strandbyes bryggeri.
Litteratur og kilder
- Carsten Fladmose Madsen: Ølbryggere i Kolding, Koldingbogen 1993.
