Røde kors i Kolding: Forskelle mellem versioner

Fra KoldingWiki
NICJU (diskussion | bidrag)
Ingen redigeringsopsummering
NICJU (diskussion | bidrag)
Ingen redigeringsopsummering
Linje 78: Linje 78:
! Samlet (vagttimer) || style="text-align:right;" | 7.000 || timer
! Samlet (vagttimer) || style="text-align:right;" | 7.000 || timer
|}
|}
Ikke alle transporter som kørte igennem Kolding standsede, og de der gjorde standsede ofte kortvarigt. Årsagen til at flere transporter ikke standsede skyldes at Gestapo ikke så positivt på at fangerne modtog så god forplejning. [[Elisabeth Eff]], som var formand for Danske Kvinders Beredskab, i Kolding, beskriver i 1952 at:
''Grev Bernadottes hvide busser med deres last af udhungrede og martrede danske og norske fra de tyske interneringslejre var naturligvis meget populære i Danmark, men lige så upopulære hos Tyskerne, bl. a. kunne man slet ikke lide, at der ved ankomsten til Kolding blev søgt på bedste måde at vise de hjemvendende en smule venlighed ved fra et telt at beværte dem med mad af forskellig art, drikke, chokolade, cigarer, cigaretter m.v., og tilsidst blev bussernes standsning helt forbudt; for at markere alvoren blev der endog stillet et maskingevær op på et synligt sted under en nidkær soldatervagt. En påstand om, at standsfiling var nødvendig for at tilføre bilernes kølere det fornødne vand, ville man overhovedet ikke høre tale om. ''


= Referencer =
= Referencer =

Versionen fra 20. nov. 2026, 12:49

Røde Kors i Kolding

Røde Kors’ afdeling i Kolding blev stiftet d. 14. Maj 1919 med Dr. E. Brandorff som formand

Perioden 1940-1945

Igennem besættelsen lå størstedelen af Røde Kors’ fokus på at give voksne og unge kurser i diverse ting. Det var i høj grad samariterkursuser, hjemmesygeplejekursuser men også brandværnkursuser og livredderkursuser. De kurser og prøver havde altid eksisteret men fordi mange borgere følte det nødvendigt at have sådanne færdigheder i en tid så usikker som den de levede i, steg efterspørgslen markant. Udover de kurser, havde Røde Kors både en forening og en unge forening som man kunne melde sig ind i for at hjælpe med diverse opgaver.

Antal medlemmer af Røde Kors foreningen igennem besættelsen:

Dato Antal medlemmer
27/3 ’40 277 mdl.
31/3 ’41 384 mdl.
29/3 ’44 619 mdl.
26/3 ’45 536 mdl.

I løbet af besættelsen stiger aktiviteten, og der afvikleres flere kurser, og oprettes flere lokale samarit foreninger. I 1940, er der samarit foreninger i Kolding, Sdr. Bjert og Almind. I 1941, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Alminde og Viuf. I 1944 er der i Sdr. Bjert Sdr. Stenderup, St. Andst, Viuf, Vejstrup-Hejls, Vester Nebel, Ødis og Seest. I 1945 var der også oprettet en afdeling i Taps.

Røde Kors Hjælpekontor

I slutningen af krigen, faktisk fra d. 1. januar 1945, bliver der lavet et Røde Kors hjælpekontor. Hjælpekontoret blev oprettet da Røde Kors fik lov til, af de tyske myndigheder, at være bindeled mellem offentligheden, og arrestanterne i de danske fængsler.

Formændene var Adjunkt Asbjørn Rasmussen og Børge Damgaard-Petersen. Hjælpekontoret i Kolding havde til opgave, ligesom i så mange andre byer fra den 1. januar, at sørge for at der blev fragtet breve og pakker både ind og ud af de lokale fængsler hvor danske politiske fanger sad, i Koldings tilfælde Kolding Arrest. I følge Asbjørn Rasmussen var det et stort arbejde, da Gestapos afdeling i Kolding ikke var specielt glade for den idé, og de gjorde derfor opgaven så svær som mulig for Røde Kors. Nogle af de pakker var ikke kun fra berørende, men netop pakker som var blevet organiseret af Hjælpekontoret. F.eks. fik man d. 27. marts i 1945 lov til at lave såkaldte ’påskepakker’. Det var rationeringspakker, som bestod af ½ kg. Smør, ½ kg pølse, ½ kg ost, ¼ kg kiks, ½ kg marmelade, 10 stk. cigaretter og 1 æske tændstikker, og som blev uddelt til alle internerede i Danmark. 148. stk. blev uddelt i Kolding Arrest. 148 af de pakker kostede omkring 1400 kr., det vil sige hver pakke har kostet under 10 kr. i 1945, hvilket i virkeligheden svarer til omkring 250 kr. i 2025 priser.

Modtagelsen af De hvide busser

Da krigen nærmer sig sin afslutning, kører en masse hvide busser, biler og toge fra Tyskland til Danmark, nogle også blot igennem Danmark for at nå til Sverige. De transporterede fanger fra tyske koncentrationslejre tilbage til deres hjemland. Mange af alle de transporter kørte igennem Kolding. Som et led i modtagelsen af de hvide busser, opstiller Røde Kors i Kolding et telt på hjørnet af Haderslev vej og Piledamsvej. Teltet opstilles den 21. april klokken 12. Fra teltet organiseres hjælpen, og en del af arbejdet har været at tilbyde førstehjælp, samt bespise transporterne. I perioden 21. april - 9. maj 1945 består hjælpen af:

Kategori Antal Enhed
Transporter
Biltransporter 21 transporter
Togtransporter 12 transporter
Personer
Nordmænd, Svenskere og Danske ca. 9.500 personer
Blandet Nationalitet 6.800 personer
  Deraf syge 800 personer
Forplejning
Bespisning af Chauffører, Frihedskæmpere, Politi m.m. 1.000 måltider/personer
Madpakker 12.000 stk.
Vagttimer
Samaritter 6.000 timer
Hjælp udefra 1.000 timer
Samlet (vagttimer) 7.000 timer

Ikke alle transporter som kørte igennem Kolding standsede, og de der gjorde standsede ofte kortvarigt. Årsagen til at flere transporter ikke standsede skyldes at Gestapo ikke så positivt på at fangerne modtog så god forplejning. Elisabeth Eff, som var formand for Danske Kvinders Beredskab, i Kolding, beskriver i 1952 at: Grev Bernadottes hvide busser med deres last af udhungrede og martrede danske og norske fra de tyske interneringslejre var naturligvis meget populære i Danmark, men lige så upopulære hos Tyskerne, bl. a. kunne man slet ikke lide, at der ved ankomsten til Kolding blev søgt på bedste måde at vise de hjemvendende en smule venlighed ved fra et telt at beværte dem med mad af forskellig art, drikke, chokolade, cigarer, cigaretter m.v., og tilsidst blev bussernes standsning helt forbudt; for at markere alvoren blev der endog stillet et maskingevær op på et synligt sted under en nidkær soldatervagt. En påstand om, at standsfiling var nødvendig for at tilføre bilernes kølere det fornødne vand, ville man overhovedet ikke høre tale om.

Referencer

Rasmussen, Asbjørn. "Dansk Røde Kors' hjælpekontor." Kolding under besættelsen 1940–1945, redigeret af [K. Baagøe og E. Ebstrup, Konrad Jørgensens Forlag], 1946, s.200-210

Eff, Elisabeth. "Da de hvide Busser kom til Danmark." Vejle Amts Aarbøger, 1952, s. 171-176.