Forskel mellem versioner af "Vesterbro"

Fra KoldingWiki
m
Linje 3: Linje 3:
 
Vesterbro er en stenbro i Kolding som løber over [[Kolding Å]], som blev bygget i årene 1924 til [[1925]]. Broen er opført efter tegning udført af stadsingeniør [[C.A. Lassen]] i 1924. I den nordlige ende af broen ligger [[Vesterbrogade]] (som er opkaldt efter broen) og i den sydlige ende gaderne [[Ålegården]] og [[Warmingsgade]].
 
Vesterbro er en stenbro i Kolding som løber over [[Kolding Å]], som blev bygget i årene 1924 til [[1925]]. Broen er opført efter tegning udført af stadsingeniør [[C.A. Lassen]] i 1924. I den nordlige ende af broen ligger [[Vesterbrogade]] (som er opkaldt efter broen) og i den sydlige ende gaderne [[Ålegården]] og [[Warmingsgade]].
  
Før opførelsen af Vesterbro, var der tidligere en træbro på samme sted til fodgængere, denne blev kaldt Langebro. I starten var der ikke tale om en kommunalt ejet bro, men den havde to private ejere. Vedligeholdelse af broen var mangelfuld. I foråret 1898 kunne man f.eks. læse i avisen, at der i broen var ”et hul så stort og dybt, at mindst to velvoksne mennesker kan forsvinde deri på én gang.” Klagerne over broen må have været mange, for året efter overtog kommunen ejerskabet af broen, og i april 1899 besluttede byrådet, at broen nu skulle sættes i stand hurtigst muligt. Med borgmesteren [[Viggo Baller]]s begrundelse skete det: ”… for at man kunne blive fri for alt det vrøvl!”. Samme år vedtog man at opsætte en lygte på broen.
+
Før opførelsen af Vesterbro, var der tidligere en træbro på samme sted til fodgængere, denne blev kaldt Langebro. I starten var der ikke tale om en kommunalt ejet bro, men den havde to private ejere. Vedligeholdelse af broen var mangelfuld. I foråret 1898 kunne man f.eks. læse i avisen, at der i broen var ”et hul så stort og dybt, at mindst to velvoksne mennesker kan forsvinde deri på én gang.” Klagerne over broen må have været mange, for året efter overtog kommunen ejerskabet af broen, og i april 1899 besluttede byrådet, at broen nu skulle sættes i stand hurtigst muligt. Med borgmesteren [[Caspar Peter Charles Schjørring]]s begrundelse skete det: ”… for at man kunne blive fri for alt det vrøvl!”. Samme år vedtog man at opsætte en lygte på broen.
  
 
I 1924 blev byrådet enige om, at der skulle bygges en ny kørebro, der skulle erstatte træbroen. På dette tidspunkt var der tale om byens vestligste broforbindelse. I byrådet drøftede man, om man skulle gøre noget ud af udsmykningen af den nye bro. Der kom jo ikke så mange mennesker forbi, sammenlignet med f.eks. [[Sønderbro]], så der var enighed om at holde udgifterne nede på dette punkt.  
 
I 1924 blev byrådet enige om, at der skulle bygges en ny kørebro, der skulle erstatte træbroen. På dette tidspunkt var der tale om byens vestligste broforbindelse. I byrådet drøftede man, om man skulle gøre noget ud af udsmykningen af den nye bro. Der kom jo ikke så mange mennesker forbi, sammenlignet med f.eks. [[Sønderbro]], så der var enighed om at holde udgifterne nede på dette punkt.  

Versionen fra 16. maj 2025, 05:48

Vesterbro i 1960 set fra fortorvet foran Vesterbrogade 25 (nedrevet 1984). Fotograf Torben Barkholt
Postkort med motiv af Kolding by set fra Seest, på billede ses Langebro der var forgængeren for Vesterbro. Postkortet er stemplet i 1906. Fotograf Jens Mortensen

Vesterbro er en stenbro i Kolding som løber over Kolding Å, som blev bygget i årene 1924 til 1925. Broen er opført efter tegning udført af stadsingeniør C.A. Lassen i 1924. I den nordlige ende af broen ligger Vesterbrogade (som er opkaldt efter broen) og i den sydlige ende gaderne Ålegården og Warmingsgade.

Før opførelsen af Vesterbro, var der tidligere en træbro på samme sted til fodgængere, denne blev kaldt Langebro. I starten var der ikke tale om en kommunalt ejet bro, men den havde to private ejere. Vedligeholdelse af broen var mangelfuld. I foråret 1898 kunne man f.eks. læse i avisen, at der i broen var ”et hul så stort og dybt, at mindst to velvoksne mennesker kan forsvinde deri på én gang.” Klagerne over broen må have været mange, for året efter overtog kommunen ejerskabet af broen, og i april 1899 besluttede byrådet, at broen nu skulle sættes i stand hurtigst muligt. Med borgmesteren Caspar Peter Charles Schjørrings begrundelse skete det: ”… for at man kunne blive fri for alt det vrøvl!”. Samme år vedtog man at opsætte en lygte på broen.

I 1924 blev byrådet enige om, at der skulle bygges en ny kørebro, der skulle erstatte træbroen. På dette tidspunkt var der tale om byens vestligste broforbindelse. I byrådet drøftede man, om man skulle gøre noget ud af udsmykningen af den nye bro. Der kom jo ikke så mange mennesker forbi, sammenlignet med f.eks. Sønderbro, så der var enighed om at holde udgifterne nede på dette punkt.

Broen så åbenbart skæv ud, for i byrådet spurgte konsul Christian Eff i januar 1925, om broen virkelig skulle have det udseende, som det tegnede til. Uddeler Jensen udtalte herpå følgende: "Dens udseende er i overensstemmelse med tegningen. Jeg er heller ikke selv tilfreds med den; men alle sagkyndige er enige om, at det skal være således. Der er ikke noget skævt. Det er kun øjebedrag."

Oprindelig kunne man fra 1925 køre over Vesterbro, formentligt omkring 1990 er broen dog blevet lukket for kørende biltrafik.

Henvisninger