Forskel mellem versioner af "Nørre Bjert"
Fra KoldingWiki
Billy (diskussion | bidrag) |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Nørre Bjert, forkortelse Nr. Bjert, er en landsby eller bebyggelse. Nørre Bjert hørte historisk først under [[Eltang sogn]], efterfølgende fra 1924 | + | Nørre Bjert, forkortelse Nr. Bjert, er en landsby eller bebyggelse. Nørre Bjert hørte historisk først under [[Eltang sogn]], efterfølgende udskilt fra sognet i 1924 og underlagt [[Nørre Bjert Sogn]]. I [[1889]] fik byen sin egen [[Nr. Bjert Kirke|kirke]]. |
| − | Der har og er flere forskellige virksomheder i Nørre Bjert, deriblandt butikker og forskellige fabriks eller industriproduktioner. Blandt andet lå fra 1928 til 1978 [[Peter Madsens Maskinfabrik]] i Nr. Bjert. Mellem 1886 og 1971 lå [[Andelsmejeriet Kildedyb]] i Nørre Bjert. Indtil formentligt slutningen af 1940erne lå også en [[Nr. Bjert Mølle|mølle] i landsbyen. | + | Der har og er flere forskellige virksomheder i Nørre Bjert, deriblandt butikker og forskellige fabriks eller industriproduktioner. Blandt andet lå fra 1928 til 1978 [[Peter Madsens Maskinfabrik]] i Nr. Bjert. Mellem 1886 og 1971 lå [[Andelsmejeriet Kildedyb]] i Nørre Bjert. Indtil formentligt slutningen af 1940erne lå også en [[Nr. Bjert Mølle|mølle]] i landsbyen. |
== Henvisninger == | == Henvisninger == | ||
Versionen fra 1. nov 2024, 13:58
Nørre Bjert, forkortelse Nr. Bjert, er en landsby eller bebyggelse. Nørre Bjert hørte historisk først under Eltang sogn, efterfølgende udskilt fra sognet i 1924 og underlagt Nørre Bjert Sogn. I 1889 fik byen sin egen kirke.
Der har og er flere forskellige virksomheder i Nørre Bjert, deriblandt butikker og forskellige fabriks eller industriproduktioner. Blandt andet lå fra 1928 til 1978 Peter Madsens Maskinfabrik i Nr. Bjert. Mellem 1886 og 1971 lå Andelsmejeriet Kildedyb i Nørre Bjert. Indtil formentligt slutningen af 1940erne lå også en mølle i landsbyen.
Henvisninger
- Landsbyen Nr. Bjert i 1900-tallet, af Inger Dahlgren og Jørgen Fønsskov, Kolding Stadsarkiv 2005. Digitaliseret af Danskernes Online Historie, læs bogen (link åbner slaegtsbibliotek.dk)
