Forskel mellem versioner af "Chr. Emilius Kaae"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Person|Chr. Emilius Kaae|15. august 1887|11. juli 1969|Ugift|Svinepasser, digter og foredragsholder|Fil: Chr. Emilius Kaae_B84007.jpg|Chr. Emilius Kaae, Brændkjærkirkens indvielse den 24. april 1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}} | {{Person|Chr. Emilius Kaae|15. august 1887|11. juli 1969|Ugift|Svinepasser, digter og foredragsholder|Fil: Chr. Emilius Kaae_B84007.jpg|Chr. Emilius Kaae, Brændkjærkirkens indvielse den 24. april 1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}} | ||
− | Christian Emilius Kaae (f. 15-8-1887 - d. 11-7-1969) er bedre kendt under navnet ”Onkel Tom”. Han var en af Koldings kendte originaler, der holdt foredrag og skrev flere digte, bl.a. til [[Brændkjærkirken]]<nowiki>s</nowiki> indvielse. | + | Christian Emilius Kaae (f. 15-8-1887 - d. 11-7-1969) er bedre kendt under navnet ”Onkel Tom”. Han var en af Koldings kendte originaler, der holdt foredrag og skrev flere digte, bl.a. til [[Brændkjærkirken]]<nowiki>s</nowiki> indvielse. Øgenavnet kom af at han boede i en løvhytte, inden han kom til [[Brændkjærgård]]. |
Han var søn af gårdejer Lars Nielsen Kaae (f. 1841) og hustru Karen Johanne Frederikke Kaae (født Johansen) (f. 1853) fra Abed i Stokkemarke Sogn, Lolland. | Han var søn af gårdejer Lars Nielsen Kaae (f. 1841) og hustru Karen Johanne Frederikke Kaae (født Johansen) (f. 1853) fra Abed i Stokkemarke Sogn, Lolland. | ||
Linje 15: | Linje 15: | ||
I august 1967 udtalte Chr. E. Kaae til Kolding Folkeblad, at han også havde meldt sig som frivillig til den tyske hær ved Tysklands angreb på Polen i september 1939. Han fik dog et afslag, hvilket han senere var glad for, da han ikke brød sig om Hitlers regime. | I august 1967 udtalte Chr. E. Kaae til Kolding Folkeblad, at han også havde meldt sig som frivillig til den tyske hær ved Tysklands angreb på Polen i september 1939. Han fik dog et afslag, hvilket han senere var glad for, da han ikke brød sig om Hitlers regime. | ||
− | Chr. E. Kaae blev svinepasser på | + | Chr. E. Kaae blev svinepasser på Brændkjærgård, og efter at gården var revet ned for at givet plads for det nye boligområde, boede han i et hønsehus i Brændkjærgårds gamle køkkenhave - der, hvor Brændkjærkirkens parkeringsplads er i dag. Her boede han indtil han af helbredsmæssige grunde flyttede til forsorgshjemmet [[Overmarksgården]], hvor han døde 82 år gammel. |
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== |
Versionen fra 23. dec 2023, 15:06
Chr. Emilius Kaae
Chr. Emilius Kaae, Brændkjærkirkens indvielse den 24. april 1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Født: 15. august 1887
Død: 11. juli 1969
Ægtefælle: Ugift
Erhverv: Svinepasser, digter og foredragsholder
Christian Emilius Kaae (f. 15-8-1887 - d. 11-7-1969) er bedre kendt under navnet ”Onkel Tom”. Han var en af Koldings kendte originaler, der holdt foredrag og skrev flere digte, bl.a. til Brændkjærkirkens indvielse. Øgenavnet kom af at han boede i en løvhytte, inden han kom til Brændkjærgård.
Han var søn af gårdejer Lars Nielsen Kaae (f. 1841) og hustru Karen Johanne Frederikke Kaae (født Johansen) (f. 1853) fra Abed i Stokkemarke Sogn, Lolland.
Chr. E. Kaae arbejdede som ung på landet. Han aftjente ikke sin værnepligt, idet han blev kasseret på sessionen pga. hjertefejl. I årene 1912-1914 rejste han rundt i Europa. Ifølge ham selv meldte han sig til den tyske hær i slutningen af 1915, idet han havde sympati for tyskerne, ligesom han blev grebet af den tyske krigsbegejstring. Den militære uddannelse startede ved slottet Segeberg i Holsten, og fortsatte senere i dele af det besatte Frankrig. Han blev efterfølgende sendt til fronten i Nordfrankrig og senere i Belgien. Han skulle være blevet lettere såret tre gange i løbet af krigen.
Der findes ikke skriftlige kilder til Chr. E. Kaae's militære karriere eller til årene der fulgte, så man bør tage hans udsagn med et gran salt. Chr. E. Kaae var klar over, at hans historie lød fantastisk, og i et interview i 1966 udtalte han da også, at: "meget af det lyder som usandheder".
Efter krigen blev Chr. E. Kaae medlem en del af det tyske hjælpepoliti, der forsøgte at få styr på urolighederne i landet. Efter er års tid blev han medlem af et lokalt arbejder- og soldaterråd, og deltog derved aktivt i revolutionen i Tyskland. Ifølge Chr. E. Kaae fik han efterfølgende lov til at studere på universitetet i Münster i Westphalen, som en tak for hans frivillige indsats under krigen. Han studerede filosofi, historie, geografi, nationaløkonomi og litteratur. Efter 3 år og 4 måneder ville myndighederne ikke lade ham fortsætte på universitetet. Herefter arbejdede han forskellige steder i Westphalen - som teglværksarbejder i Arnberg, murerarbejdsmand i Hamm, og jernbanearbejder i Wiescherhöfen.
Sikre kilder vidner om at han under sit ophold i Tyskland modtog tre mindre domme, her bl.a. for "politisk forbrydelse", hvilket meget vel kan være i forbindelse med hans deltagelse i revolutionen. Senest i 1925 var han tilbage i Danmark. Han arbejdede på landet og med løst arbejde i Sønderjylland, men i vintrene 1925 og 1926 stod han uden arbejde. I januar 1926 kom han i konflikt med loven ved Horslunde på Lolland, hvilket indkasserede ham to års fængsel. Han afsonede i Vridsløselille Statsfængsel, men kom dog ud før tid. På et tidspunkt efter sin løsladelse i oktober 1927, endte han i omegnen af Kolding.
I august 1967 udtalte Chr. E. Kaae til Kolding Folkeblad, at han også havde meldt sig som frivillig til den tyske hær ved Tysklands angreb på Polen i september 1939. Han fik dog et afslag, hvilket han senere var glad for, da han ikke brød sig om Hitlers regime.
Chr. E. Kaae blev svinepasser på Brændkjærgård, og efter at gården var revet ned for at givet plads for det nye boligområde, boede han i et hønsehus i Brændkjærgårds gamle køkkenhave - der, hvor Brændkjærkirkens parkeringsplads er i dag. Her boede han indtil han af helbredsmæssige grunde flyttede til forsorgshjemmet Overmarksgården, hvor han døde 82 år gammel.
Litteratur og kilder
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Kaae, Chr. Emilius.
- L69 lydbånd - Interview med Onkel Tom, optaget af Gudrun Hechmann i 1966.
- Brændkjærskolen 1955-2005, artikel af Henning Lund Pedersen: Onkel Toms hytte.
- Sagsakter: Vridsløselille Statsfængsel, Stamrulle 1925-1927, opslag 203, Rigsarkivet.