Forskel mellem versioner af "Husholdningsskolen Borrehus"

Fra KoldingWiki
m
m
Linje 2: Linje 2:
 
[[Fil:Husholdningsskolen Borrehus_B50760.jpg|400px|thumb|right|Elevhold fra 1914. Bagerst til højre Kirsten Simonsen . Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 
[[Fil:Husholdningsskolen Borrehus_B50760.jpg|400px|thumb|right|Elevhold fra 1914. Bagerst til højre Kirsten Simonsen . Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
  
Borrehus Husholdningsskole blev grundlagt i [[1908]] på [[Gl. Kongevej]] 7, der oprindeligt var en privat villa. Skolen startede i november 1908 med 12 elever. Kirsten Simonsen var forstander 1908-1941, efterfulgt af Margrethe Eriksen fra 1941-1973.
+
Borrehus Husholdningsskole blev grundlagt i [[1908]] på [[Gl. Kongevej]] 7, der oprindeligt var en privat villa. Skolen startede i november 1908 med 12 elever. Kirsten Simonsen var skolens første forstander fra 1908-1941, efterfulgt af Margrethe Eriksen fra 1941-1973.
  
 
På Borrehus kunne unge piger lære at holde hus ud fra en praktisk og teoretisk vinkel. De skulle lære at lave mad, gøre rent og passe børn. Eleverne kom fra alle samfundslag – der var piger fra velstående hjem, der forventedes at skulle stå for større hjem, men også ”forretnings- og kontordamer”, der stod for at skulle giftes og skulle lære at passe deres hjem ordentligt. Husmoderen var en central funktion i tiden.
 
På Borrehus kunne unge piger lære at holde hus ud fra en praktisk og teoretisk vinkel. De skulle lære at lave mad, gøre rent og passe børn. Eleverne kom fra alle samfundslag – der var piger fra velstående hjem, der forventedes at skulle stå for større hjem, men også ”forretnings- og kontordamer”, der stod for at skulle giftes og skulle lære at passe deres hjem ordentligt. Husmoderen var en central funktion i tiden.
  
I 1930 havde skolen 45 elever.
+
En almindelig hverdag på Borrehus omkring 1930, blev beskrevet således: "Hver Morgen begyndes med en Teoritime, Forevisninger og regnskab; derefter følger det praktiske Arbejde i Køkkenet. Eftermiddagen fra Kl. 4-6 er de første Dage af Ugen optaget af Haandarbejde, Skrædersyning, Strikning, Broderi m. m. Den sidste Halvdel af Ugen er Eftermiddagen optaget af Teorifag".
  
Borrehus lukkede i 1973. Angiveligt var årsagen, at Margrethe Eriksens heldbred var begyndt at svigte. Der var stadig god søgning til skolen, men man kom nok udviklingen i forkøbet, for landets mange husholdningsskoler lukkede næsten alle i 1970erne i takt med kvindefrigørelsen og de ændrede kønsrollemønstre.
+
Skolen blev udvidet i 1910 og igen i 1928. I efteråret 1928 blev her påbegyndt et mindre børnehjem. Tanken hermed var at dygtiggøre vordende husmødre til pasningen af spædbørn indtil 2-års alderen.
  
 +
Udover forstanderinden, var der tilknyttet to husholdningslærerinder og en håndarbejdslærerinde. På børnehjemmet var der en uddannet barneplejerske. Herudover underviste lærer Th. Thomas, gartner A. S. Pedersen, Aalykke, og læge Daugaard på skolen.
 +
 +
I 1930 havde skolen 45 elever.
 +
 +
Borrehus lukkede i 1973. Angiveligt var årsagen, at Margrethe Eriksens heldbred var begyndt at svigte. Der var stadig god søgning til skolen, men man kom nok udviklingen i forkøbet, for landets mange husholdningsskoler lukkede næsten alle i 1970'erne i takt med kvindefrigørelsen og de ændrede kønsrollemønstre.
  
 
===Litteratur og kilder===
 
===Litteratur og kilder===

Versionen fra 3. dec 2023, 19:57

Husholdningsskolen Borrehus. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Elevhold fra 1914. Bagerst til højre Kirsten Simonsen . Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Borrehus Husholdningsskole blev grundlagt i 1908Gl. Kongevej 7, der oprindeligt var en privat villa. Skolen startede i november 1908 med 12 elever. Kirsten Simonsen var skolens første forstander fra 1908-1941, efterfulgt af Margrethe Eriksen fra 1941-1973.

På Borrehus kunne unge piger lære at holde hus ud fra en praktisk og teoretisk vinkel. De skulle lære at lave mad, gøre rent og passe børn. Eleverne kom fra alle samfundslag – der var piger fra velstående hjem, der forventedes at skulle stå for større hjem, men også ”forretnings- og kontordamer”, der stod for at skulle giftes og skulle lære at passe deres hjem ordentligt. Husmoderen var en central funktion i tiden.

En almindelig hverdag på Borrehus omkring 1930, blev beskrevet således: "Hver Morgen begyndes med en Teoritime, Forevisninger og regnskab; derefter følger det praktiske Arbejde i Køkkenet. Eftermiddagen fra Kl. 4-6 er de første Dage af Ugen optaget af Haandarbejde, Skrædersyning, Strikning, Broderi m. m. Den sidste Halvdel af Ugen er Eftermiddagen optaget af Teorifag".

Skolen blev udvidet i 1910 og igen i 1928. I efteråret 1928 blev her påbegyndt et mindre børnehjem. Tanken hermed var at dygtiggøre vordende husmødre til pasningen af spædbørn indtil 2-års alderen.

Udover forstanderinden, var der tilknyttet to husholdningslærerinder og en håndarbejdslærerinde. På børnehjemmet var der en uddannet barneplejerske. Herudover underviste lærer Th. Thomas, gartner A. S. Pedersen, Aalykke, og læge Daugaard på skolen.

I 1930 havde skolen 45 elever.

Borrehus lukkede i 1973. Angiveligt var årsagen, at Margrethe Eriksens heldbred var begyndt at svigte. Der var stadig god søgning til skolen, men man kom nok udviklingen i forkøbet, for landets mange husholdningsskoler lukkede næsten alle i 1970'erne i takt med kvindefrigørelsen og de ændrede kønsrollemønstre.

Litteratur og kilder

  • Nikolaj Nielsen: Skolevæsen og øvrige uddannelser i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.
  • Borrehus, 1908-1958. 50 års jubilæumsskrift. Kolding, 1958.
  • Bager, Ester. Elev på Borrehus. Koldingbogen 1998. Kolding, 1998.
  • Simonsen, Kirsten: Husholdningsskolen "Borrehus", Vor By-Kolding omkring 1930, II, 1930.
  • Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 64.07.