Forskel mellem versioner af "Kolding Roklub"

Fra KoldingWiki
m
m (Formænd)
Linje 12: Linje 12:
 
''Listen er ikke komplet''
 
''Listen er ikke komplet''
 
* Telegrafist Harder, nævnt april 1913
 
* Telegrafist Harder, nævnt april 1913
 +
* Peter Christensen "Kong Peter", omkring 1922
 
* Tandtekniker [[H. Ottesen]], 1940-ca. 1948
 
* Tandtekniker [[H. Ottesen]], 1940-ca. 1948
 
* Kæmner A. Henriksen, fra ca. 1948 -  
 
* Kæmner A. Henriksen, fra ca. 1948 -  

Versionen fra 1. mar 2022, 21:41

Kolding Roklubs første båd, Syvstjernen, 1895. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Roklubben blev oprettet i 1895 og afholdt sin første generalforsamling 27. april 1898. Fra starten var klubben en succes, og efter få år blev bådbestanden udvidet. Båden Syvstjernen blev i den forbindelse solgt til KIF. Syvstjernen var i øvrigt klubbens navn de to første år. Foreningen arrangerede store stævner i havnen bl.a. i 1911, hvor der var paraderoning, dystløb, kæntringsforsøg og baljeroning på programmet. Ved generalforsamlingen i april 1913 havde foreningen 45 aktive og 50 passive medlemmer.

I 1921 flyttede klubben væk fra havnen i forbindelse med dennes udvidelse og over til ”Svineryggen”. I 1938 kunne borgmester Knud Hansen indvie et nyt både- og klubhus i Strandhusebugten. Klubben havde medlemsfremgang under krigen, men krigen satte visse begrænsninger for sejlads i farvandet omkring fjorden. Klubben kom langsomt i gang efter krigen.

I 1965 indviedes et nyt klubhus. Det sociale og selskabelige samvær har altid spillet en stor rolle i klubben og den traditionelle årlige kanindåb er en fast tradition. Leif Kruse har vundet flest medaljer til foreningen, bl.a. fra 1977-1990 14 Danmarksmesterskaber.

Formænd

Listen er ikke komplet

  • Telegrafist Harder, nævnt april 1913
  • Peter Christensen "Kong Peter", omkring 1922
  • Tandtekniker H. Ottesen, 1940-ca. 1948
  • Kæmner A. Henriksen, fra ca. 1948 -
  • Mogens Bruun Jensen ?-nuværende

Bestyrelser

  • I april 1913 nævnes næstformand tømrermester H.L. Hansen, kasserer R.K. Petersen, rochef møllebygger P. Christensen, materialforvalter installatør Berthelsen, vicerochef Anthos, revisorer kontorist Knudsen og korrespondent Mende

Litteratur og kilder

  • Wang, Otto: Foreningslivet i det gamle Kolding. 1947.
  • Poul Sørensen: Sporten og Friluftslivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.
  • Søren Damkjær. Kolding Roklub. Klubbens historie gennem 70 år. 1966.
  • Kim Furdal: Roning i Kolding 1895-1995, 1995.
  • Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 79.85