Forskel mellem versioner af "Andelssvineslagteriet i Kolding"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
Gårdejer [[Hans Buch]] var formand indtil 1909 og efterfulgtes af [[J.C. Thygesen]], der kunne indvie det nye slagteri. J.C. Thygesen blev i 1918 afløst af [[S. Haue]], der udvidede slagteriet, bl.a. med den nye opfindelse konservespro-duktion. England var den primære aftager af svinene, men dette ophørte ved tyskernes besættelse af Danmark. | Gårdejer [[Hans Buch]] var formand indtil 1909 og efterfulgtes af [[J.C. Thygesen]], der kunne indvie det nye slagteri. J.C. Thygesen blev i 1918 afløst af [[S. Haue]], der udvidede slagteriet, bl.a. med den nye opfindelse konservespro-duktion. England var den primære aftager af svinene, men dette ophørte ved tyskernes besættelse af Danmark. | ||
| − | Besættelsesmagten havde meget brug for danske landbrugsprodukter, og det gjaldt derfor om at genere producenterne, heriblandt slagteriet, så lidt så muligt for at opretholde dets ”Lie-ferungsfreude”, som tyskerne kaldte det. Da samarbejdspolitikken i august 1943 brød sammen, skærpedes kontrollen med slagteriet. Bl.a. opsatte tyskerne faste vagtposter. I december 1944 blev konservesafdelingen udsat for sabotage. | + | I 1942 og 1943 var Andelssvineslagteriet i Kolding landets største i forhold til produktion og omsætning. Besættelsesmagten havde meget brug for danske landbrugsprodukter, og det gjaldt derfor om at genere producenterne, heriblandt slagteriet, så lidt så muligt for at opretholde dets ”Lie-ferungsfreude”, som tyskerne kaldte det. Da samarbejdspolitikken i august 1943 brød sammen, skærpedes kontrollen med slagteriet. Bl.a. opsatte tyskerne faste vagtposter. I december 1944 blev konservesafdelingen udsat for sabotage. |
I 1950 udvidedes slagteriet igen, og produktionen voksede støt. S. Haue afløstes i 1953 af [[P. Damgård]]. Tre år senere byggedes et nyt kulsyrebaseret bedøvningsanlæg, der blev besigtiget af justitsminister Hans Hækkerup, som udtalte, at hvis han havde været et svin, ville han helst slagtes i Kolding! I løbet af 1950erne og 1960erne voksede produktionen yderligere, og der udvidedes på den anden side af Jens Holms Vej forbundet med en bro over vejen. Her blev baconsvinene saltet med henblik på eksport. | I 1950 udvidedes slagteriet igen, og produktionen voksede støt. S. Haue afløstes i 1953 af [[P. Damgård]]. Tre år senere byggedes et nyt kulsyrebaseret bedøvningsanlæg, der blev besigtiget af justitsminister Hans Hækkerup, som udtalte, at hvis han havde været et svin, ville han helst slagtes i Kolding! I løbet af 1950erne og 1960erne voksede produktionen yderligere, og der udvidedes på den anden side af Jens Holms Vej forbundet med en bro over vejen. Her blev baconsvinene saltet med henblik på eksport. | ||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
*Gunnar A. Engberg: Koldings Erhvervsliv i Knud Moseholm m.fl.(red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978 | *Gunnar A. Engberg: Koldings Erhvervsliv i Knud Moseholm m.fl.(red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978 | ||
*http://www.danishcrown.dk | *http://www.danishcrown.dk | ||
| + | *Kolding Folkeblad - 31-12-1943. | ||
[[Kategori: Håndværk og industri]] | [[Kategori: Håndværk og industri]] | ||
Versionen fra 18. dec 2023, 20:42
Andelssvineslagteriet i Kolding (ASK) blev oprettet i 1888. Slagteriet var beliggende mellem Fynsvej og havnen - hvor DSB i dag har sit sporterræn.
Slagteriet kom dog med tiden i vejen for DSB's udvidelsesplaner, så i 1912 måtte slagteriet flytte ud yderst på den nordre havnemole (i dag Jens Holmsvej).
Gårdejer Hans Buch var formand indtil 1909 og efterfulgtes af J.C. Thygesen, der kunne indvie det nye slagteri. J.C. Thygesen blev i 1918 afløst af S. Haue, der udvidede slagteriet, bl.a. med den nye opfindelse konservespro-duktion. England var den primære aftager af svinene, men dette ophørte ved tyskernes besættelse af Danmark.
I 1942 og 1943 var Andelssvineslagteriet i Kolding landets største i forhold til produktion og omsætning. Besættelsesmagten havde meget brug for danske landbrugsprodukter, og det gjaldt derfor om at genere producenterne, heriblandt slagteriet, så lidt så muligt for at opretholde dets ”Lie-ferungsfreude”, som tyskerne kaldte det. Da samarbejdspolitikken i august 1943 brød sammen, skærpedes kontrollen med slagteriet. Bl.a. opsatte tyskerne faste vagtposter. I december 1944 blev konservesafdelingen udsat for sabotage.
I 1950 udvidedes slagteriet igen, og produktionen voksede støt. S. Haue afløstes i 1953 af P. Damgård. Tre år senere byggedes et nyt kulsyrebaseret bedøvningsanlæg, der blev besigtiget af justitsminister Hans Hækkerup, som udtalte, at hvis han havde været et svin, ville han helst slagtes i Kolding! I løbet af 1950erne og 1960erne voksede produktionen yderligere, og der udvidedes på den anden side af Jens Holms Vej forbundet med en bro over vejen. Her blev baconsvinene saltet med henblik på eksport.
Slagteriet fusionerede i 1970 med Vojens Andelsslagteri under navnet Sydøstjyske Andelsslagterier. Kort efter skiftede man navn til Danish Crown. Efter omtrent 20 år i formandsstolen gik P. Damgård af i 1972, og Niels Sandager blev ny formand. Han efterfulgtes i 1976 af E. M. Platz. I midten af 1980erne fusionerede Danish Crown med Tulip, og i 1992 lukkede størstedelen af slagteriet i Kolding og en stor del af bygningerne blev revet ned. Danish Crown har dog stadig en afdeling for ekspedition og distribution af fersk kød til hjemmemarkedet på Ndr. Havnevej i Kolding, hvor ca. 75 mand er ansat.
Litteratur og kilder
- Svend Erik Warming Hansen: Andelssvineslagteriet i 100 år, Koldingbogen 1988.
- Gunnar A. Engberg: Koldings Erhvervsliv i Knud Moseholm m.fl.(red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978
- http://www.danishcrown.dk
- Kolding Folkeblad - 31-12-1943.
