Forskel mellem versioner af "Kolding Sømandshjem"
Jkrause (diskussion | bidrag) (→Henvisninger) |
Jkrause (diskussion | bidrag) (→Henvisninger) |
||
Linje 19: | Linje 19: | ||
* Kolding Social-Demokrat - 24-10-1925 | * Kolding Social-Demokrat - 24-10-1925 | ||
* Kolding Social-Demokrat - 3-10-1927 | * Kolding Social-Demokrat - 3-10-1927 | ||
− | * Kolding Avis - jubilæumsudgave for Kolding Havn 24-10-1943 | + | * Kolding Avis - jubilæumsudgave for Kolding Havn - 24-10-1943 |
* Land og Folk - 2-12-1952 | * Land og Folk - 2-12-1952 | ||
[[Kategori:Hoteller og restaurationer]] | [[Kategori:Hoteller og restaurationer]] |
Versionen fra 24. aug 2020, 10:38
Siden 1902 havde Indre Mission drevet sømandshjem i Toldbodgade i lejede lokaler ved siden af restaurant Skandinavien.
I starten af 1920'erne besøgte op mod 10.000 sømænd årligt Kolding. På sømandshjemmet ønskede man efterhånden bedre forhold, ligesom man ønskede at eje lokalerne.
I oktober 1925 mente Sømandshjemmets bestyrelse dermed at det var på tide at man enten købte en bygning eller opførte en ny bygning. Til dette formål søgte man offentligt 50.000 kr. i støtte. Pengene blev bl.a. indsamlet via en tre dage lang basar afholdt på Alhambra. Det endte med at man ville opføre en ny bygning, og grundstenen blev lagt d. 31. maj 1927. Den 30. oktober samme år kunne det nye Sømandshjem åbne på Østerbrogade 4. Arkitekten bag var R. Chr. Christensen, Kolding.
I stueetagen var der indrettet restaurationslokale, spisestue samt lejlighed for hjemmets bestyrerpar. På 1. sal var der en toværelses lejlighed, et pigeværelse samt fire udlejningsværelser beregnet til søfolk, som var uden hyre. Hvis der kom rift om værelserne, ville man nedlægge lejligheden for bestyrerparret, og dermed have yderligere fem udlejningsværelser.
Det var skomagermester J. H. Bruhn, som havde taget initiativ til oprettelsen af begge sømandshjem. Han var formand for sømandshjemmets bestyrelse.
Den første bestyrer hed Thomsen. Missionærparret Carl Albert og Karen Henriksen drev sømandshjemmet i 1940'erne. Omkring 1947 blev Ingemann Jørgensen bestyrer indtil han i 1952 blev bestyrer på Sømandshjemmet i Aalborg. Herefter overtog Hans Buhl rollen som bestyrer.
Efter 1984 blev der ikke længere drevet sømandshjem på adressen, og lokalerne blev bl.a. ombygget til andet erhverv og klublokaler. I dag (2020) drives der Bed & Breakfast på adressen.
Henvisninger
- Kolding Social-Demokrat - 24-10-1925
- Kolding Social-Demokrat - 3-10-1927
- Kolding Avis - jubilæumsudgave for Kolding Havn - 24-10-1943
- Land og Folk - 2-12-1952