Forskel mellem versioner af "Biografen"

Fra KoldingWiki
Linje 1: Linje 1:
 +
[[Fil:Biografen_B3903.jpg|300px|right|thumb|Koldings første biograf var i bugningen Adelgade 2, 1. sal. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 +
 
Koldings første biograf startedes 1907 af senere installatør [[Gustav Mohlin]]. Kolding Elektriske Biograf-Theater lå i [[Adelgade]] 2 på 1. sal over [[Crome & Goldschmidt]]s forretning. Der var plads til ca. 150 personer i lokalet, hvor der vistes film uafbrudt eftermiddag og aften.  
 
Koldings første biograf startedes 1907 af senere installatør [[Gustav Mohlin]]. Kolding Elektriske Biograf-Theater lå i [[Adelgade]] 2 på 1. sal over [[Crome & Goldschmidt]]s forretning. Der var plads til ca. 150 personer i lokalet, hvor der vistes film uafbrudt eftermiddag og aften.  
  
Linje 5: Linje 7:
 
Omkring 1930 fik Biografen toneanlæg ligesom landets øvrige biografer. Direktør Thomsen døde 1940, men hans kone [[Marie Thomsen]] overtog bevillingen og drev Biografen til sin død 1964. Biografen var i mellemtiden blevet moderniseret til 248 pladser, men da bevillingen i 1964 skulle opslås, blev der til bevillingen knyttet det vilkår, at bevillingshaveren skulle opføre en ny bygning. Den gamle bygning blev godkendt indtil 1. maj 1965. Herefter besluttede slægtningene efter direktør Thomsen sig for at lukke Biografen. Sidste forestilling i Helligkorsgade 14 spilledes den 14. april 1965. (Kolding Stadsarkiv).
 
Omkring 1930 fik Biografen toneanlæg ligesom landets øvrige biografer. Direktør Thomsen døde 1940, men hans kone [[Marie Thomsen]] overtog bevillingen og drev Biografen til sin død 1964. Biografen var i mellemtiden blevet moderniseret til 248 pladser, men da bevillingen i 1964 skulle opslås, blev der til bevillingen knyttet det vilkår, at bevillingshaveren skulle opføre en ny bygning. Den gamle bygning blev godkendt indtil 1. maj 1965. Herefter besluttede slægtningene efter direktør Thomsen sig for at lukke Biografen. Sidste forestilling i Helligkorsgade 14 spilledes den 14. april 1965. (Kolding Stadsarkiv).
  
''Poul Dedenroth-Schou: Kulturlivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århund-rede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982. Kris, Jens Erik: 50 år med bio-grafer, Koldingbogen 2005.''
+
 
 +
===Litteratur og kilder===
 +
 
 +
*Poul Dedenroth-Schou: Kulturlivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982.
 +
*Kris, Jens Erik: 50 år med biografer, Koldingbogen 2005.
  
 
[[Kategori: Teater, film, radio & tv]]
 
[[Kategori: Teater, film, radio & tv]]
 
[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]
 
[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]

Versionen fra 21. feb 2013, 14:40

Koldings første biograf var i bugningen Adelgade 2, 1. sal. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Koldings første biograf startedes 1907 af senere installatør Gustav Mohlin. Kolding Elektriske Biograf-Theater lå i Adelgade 2 på 1. sal over Crome & Goldschmidts forretning. Der var plads til ca. 150 personer i lokalet, hvor der vistes film uafbrudt eftermiddag og aften.

1909 overtog direktør Aage Thomsen Mohlins biograf, der 1916 blev flyttet til Helligkorsgade 14. Her opførtes Biografen, et filmtempel med en sal i romansk kirkestil: pilastre og buer i røde mursten med malede felter imellem, fladt kassetteloft og et jævnt skrånende gulv med lange bænke til 300 personer og en loge til 24 personer. Over buerne rosetter i stuk med indfattede lamper.

Omkring 1930 fik Biografen toneanlæg ligesom landets øvrige biografer. Direktør Thomsen døde 1940, men hans kone Marie Thomsen overtog bevillingen og drev Biografen til sin død 1964. Biografen var i mellemtiden blevet moderniseret til 248 pladser, men da bevillingen i 1964 skulle opslås, blev der til bevillingen knyttet det vilkår, at bevillingshaveren skulle opføre en ny bygning. Den gamle bygning blev godkendt indtil 1. maj 1965. Herefter besluttede slægtningene efter direktør Thomsen sig for at lukke Biografen. Sidste forestilling i Helligkorsgade 14 spilledes den 14. april 1965. (Kolding Stadsarkiv).


Litteratur og kilder

  • Poul Dedenroth-Schou: Kulturlivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982.
  • Kris, Jens Erik: 50 år med biografer, Koldingbogen 2005.