Forskel mellem versioner af "H.H. Grau"
Billy (diskussion | bidrag) m (Billy flyttede siden H.H. Grau til H. H. Grau hen over en omdirigering) |
Jkrause (diskussion | bidrag) |
||
| (8 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | + | {{person|Hans Henrik Grau|1. februar 1816|4. december 1885|Kathrine f. Olesen|Erhvervsmand, vicekonsul, foreningsmand og politiker|Fil:H. H. Grau_B7800.jpg|H. H. Grau, 1816-1885. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}} | |
| + | Hans Henrik Grau (1816-1885) erhvervsmand, svensk-norsk vicekonsul, foreningsmand og politiker. | ||
| − | + | == Livshistorie == | |
| + | H.H. Grau blev født i Kolding 1. februar 1816 som søn af købmand Johannes Jacobsen Grau. Han døde i Kolding 4. december 1885. H. H. Grau blev navnlig i kraft af sine byggeforetagender og sin politiske indsats én af de mest betydningsfulde skikkelser i Kolding i 1800-tallet. | ||
Efter sin konfirmation kom han i handelslære i Flensborg og fik 1841 borgerskab som købmand i Kolding. Han etablerede en udstrakt forretning med huder, skind, tømmer, brædder og kolonialvarer. Før treårskrigen fik han startet sin byggevirksomhed, der navnlig tog fart efter krigen. I alt var han involveret i bygningen eller ombygningen af 300 ejendomme i Kolding, bl.a. Nørregade, Konsul Graus Gade, Vennegade, Villagade, Katrinegades nordlige side og huse i Adelgade, Søndergade, Vestergade m.m. Husene var ofte billige og kvaliteten tilsvarende ringe, men mange tilflyttere fik tag over hovedet. På Borgergades vestside drev han et teglværk. | Efter sin konfirmation kom han i handelslære i Flensborg og fik 1841 borgerskab som købmand i Kolding. Han etablerede en udstrakt forretning med huder, skind, tømmer, brædder og kolonialvarer. Før treårskrigen fik han startet sin byggevirksomhed, der navnlig tog fart efter krigen. I alt var han involveret i bygningen eller ombygningen af 300 ejendomme i Kolding, bl.a. Nørregade, Konsul Graus Gade, Vennegade, Villagade, Katrinegades nordlige side og huse i Adelgade, Søndergade, Vestergade m.m. Husene var ofte billige og kvaliteten tilsvarende ringe, men mange tilflyttere fik tag over hovedet. På Borgergades vestside drev han et teglværk. | ||
| Linje 7: | Linje 9: | ||
1856-1859 var Grau indvalgt i borgerrepræsentationen og sad fra 1865 til sin død i flere perioder i [[Kolding Byråd]]. Hans virke her var præget af hans selvstændige meninger, ualmindelige energi og en vedvarende oppositionslyst. Byens borgerskab opfattede ham ofte som en krakiler. Han var venstremand og støttede [[Chresten Berg]]. | 1856-1859 var Grau indvalgt i borgerrepræsentationen og sad fra 1865 til sin død i flere perioder i [[Kolding Byråd]]. Hans virke her var præget af hans selvstændige meninger, ualmindelige energi og en vedvarende oppositionslyst. Byens borgerskab opfattede ham ofte som en krakiler. Han var venstremand og støttede [[Chresten Berg]]. | ||
| − | Et af tidens store emner var jernbanesagen. Med Graus økonomiske interesser i byens nordvestlige del var han en stærk tilhænger af, at statsbanestationen skulle ligge i nordbyen, men den kom som bekendt til at ligge ved havnen. Det lykkedes til gengæld efter hans død at få privatbanen [[Egtvedbanen]] | + | Et af tidens store emner var jernbanesagen. Med Graus økonomiske interesser i byens nordvestlige del var han en stærk tilhænger af, at statsbanestationen skulle ligge i nordbyen, men den kom som bekendt til at ligge ved havnen. Det lykkedes til gengæld efter hans død at få privatbanen [[Egtvedbanen]]s hovedstation [[Nordbanegården]] placeret for enden af [[Låsbygade]]. |
| − | H.H. Grau var svensk-norsk vicekonsul. Ved Gadenavnereformen 1937]] fik han Konsul Graus Gade opkaldt efter sig, og hans hustru er mindet med navnet Katrinegade. ( | + | H.H. Grau var svensk-norsk vicekonsul. Ved [[Gadenavnereformen 1937]] fik han Konsul Graus Gade opkaldt efter sig, og hans hustru er mindet med navnet Katrinegade. |
| + | |||
| + | Sønnen Harald O. Grau (f. 1893) overtog senere faderens virksomhed, der blev omdannet til et aktieselskab i 1935. | ||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
| − | |||
*P. Eliassen: En Koldingborger, Vejle Amts Årbøger 1918. | *P. Eliassen: En Koldingborger, Vejle Amts Årbøger 1918. | ||
*Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001. | *Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001. | ||
| + | *Helle Juhl - Iværksætterne, Kolding Stadsarkiv, 2018 | ||
| + | *Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950) | ||
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4. Grau, H.H. | *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4. Grau, H.H. | ||
| − | [[Kategori: | + | [[Kategori: Erhvervsfolk|Grau, H.H.]] |
| − | [[Kategori: Politikere |Grau, H.H.]] | + | [[Kategori: Politikere|Grau, H.H.]] |
| + | [[Kategori: Købmænd]] | ||
Nuværende version fra 13. okt 2024, 20:03
Hans Henrik Grau
H. H. Grau, 1816-1885. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Født: 1. februar 1816
Død: 4. december 1885
Ægtefælle: Kathrine f. Olesen
Erhverv: Erhvervsmand, vicekonsul, foreningsmand og politiker
Hans Henrik Grau (1816-1885) erhvervsmand, svensk-norsk vicekonsul, foreningsmand og politiker.
Livshistorie
H.H. Grau blev født i Kolding 1. februar 1816 som søn af købmand Johannes Jacobsen Grau. Han døde i Kolding 4. december 1885. H. H. Grau blev navnlig i kraft af sine byggeforetagender og sin politiske indsats én af de mest betydningsfulde skikkelser i Kolding i 1800-tallet.
Efter sin konfirmation kom han i handelslære i Flensborg og fik 1841 borgerskab som købmand i Kolding. Han etablerede en udstrakt forretning med huder, skind, tømmer, brædder og kolonialvarer. Før treårskrigen fik han startet sin byggevirksomhed, der navnlig tog fart efter krigen. I alt var han involveret i bygningen eller ombygningen af 300 ejendomme i Kolding, bl.a. Nørregade, Konsul Graus Gade, Vennegade, Villagade, Katrinegades nordlige side og huse i Adelgade, Søndergade, Vestergade m.m. Husene var ofte billige og kvaliteten tilsvarende ringe, men mange tilflyttere fik tag over hovedet. På Borgergades vestside drev han et teglværk.
1856-1859 var Grau indvalgt i borgerrepræsentationen og sad fra 1865 til sin død i flere perioder i Kolding Byråd. Hans virke her var præget af hans selvstændige meninger, ualmindelige energi og en vedvarende oppositionslyst. Byens borgerskab opfattede ham ofte som en krakiler. Han var venstremand og støttede Chresten Berg.
Et af tidens store emner var jernbanesagen. Med Graus økonomiske interesser i byens nordvestlige del var han en stærk tilhænger af, at statsbanestationen skulle ligge i nordbyen, men den kom som bekendt til at ligge ved havnen. Det lykkedes til gengæld efter hans død at få privatbanen Egtvedbanens hovedstation Nordbanegården placeret for enden af Låsbygade.
H.H. Grau var svensk-norsk vicekonsul. Ved Gadenavnereformen 1937 fik han Konsul Graus Gade opkaldt efter sig, og hans hustru er mindet med navnet Katrinegade.
Sønnen Harald O. Grau (f. 1893) overtog senere faderens virksomhed, der blev omdannet til et aktieselskab i 1935.
Litteratur og kilder
- P. Eliassen: En Koldingborger, Vejle Amts Årbøger 1918.
- Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.
- Helle Juhl - Iværksætterne, Kolding Stadsarkiv, 2018
- Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4. Grau, H.H.
