Forskel mellem versioner af "De danske Våbenbrødre"

Fra KoldingWiki
m
 
(4 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
 
[[Fil: Våbenbrødre_B2345.jpg|300px|thumb|right|Våbenbrødrenes bygning 1890. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 
[[Fil: Våbenbrødre_B2345.jpg|300px|thumb|right|Våbenbrødrenes bygning 1890. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 +
Selskabet De Danske Våbenbrødre var en landsdækkende forening bestående af medlemmer, der i krigen havde hørt til hær eller flåde.  Landsforeningen blev stiftet 10. april 1859 og lokalafdelingen i Kolding 22. oktober [[1859]]. Formålet at holde krigens minder i hævde for at styrke forsvarsviljen, at hjælpe foreningens syge og invalide medlemmer og deres enker samt at knytte foreningens medlemmer sammen ved bl.a. selskabelige sammenkomster.
  
−
 
+
I praksis kom foreningen til at bestå af veteraner fra krigene 1848-50 og 1864. På sit højeste havde lokalafdelingen et medlemstal på 530. I 1909 var det faldet til 90. Blandt foreningens formænd var den energiske [[Jens Jensen]]. I juli 1881 bestod bestyrelsen af Bestyrelse for Våbenbrødre Afdelingen i Kolding, Jens Jensen (formand), A.C. Christensen (næstformand), R. Damgaard, M. Grevsen, C.P. Lind, D.C. Tyndby, [[H.P. Strandby]], L.C. Jensen (kasserer, dbm.).
−
Selskabet De Danske Våbenbrødre var en landsdækkende forening bestående af medlemmer, der i krigen havde hørt til hær eller flåde.  Landsforeningen blev stiftet 10.4.1859 og lokalafdelingen i Kolding 22.10.1859. Formålet at holde krigens minder i hævde for at styrke forsvarsviljen, at hjælpe foreningens syge og invalide medlemmer og deres enker samt at knytte foreningens medlemmer sammen ved bl.a. selskabelige sammenkomster.
 
−
 
 
−
 
 
−
I praksis kom foreningen til at bestå af veteraner fra krigene 1848-50 og 1864. På sit højeste havde lokalafdelingen et medlemstal på 530. I 1909 var det faldet til 90. Blandt foreningens formænd var den energiske [[Jens Jensen]].
 
−
 
 
  
 
Foreningen søgte at holde sig uden for partipolitik. I 1885 optages imidlertid 2 fremtrædende Venstremænd, konsul [[H. H. Grau]] og kredsens folketingsmand [[Chresten Berg]] som æresgæster i afdelingen. Dette medførte en strid med hovedafdelingen, og lokalafdelingen stod i 3 år uden for sammenslutningen. Sagen blev først afsluttet med kongelig mellemkomst.
 
Foreningen søgte at holde sig uden for partipolitik. I 1885 optages imidlertid 2 fremtrædende Venstremænd, konsul [[H. H. Grau]] og kredsens folketingsmand [[Chresten Berg]] som æresgæster i afdelingen. Dette medførte en strid med hovedafdelingen, og lokalafdelingen stod i 3 år uden for sammenslutningen. Sagen blev først afsluttet med kongelig mellemkomst.
−
 
  
 
Foreningen afholdt en del fester og deltagelse i medlemmernes bryllupper, sølv- og guldbryllupper samt begravelser. Hustruerne kunne finde på at ønske ægtefællen ”God fornøjelse”, når han tog til en våbenbroderbegravelse, Den årlige våbenbroderfest fandt sted om sommeren og var én af byens festdage: medlemmerne mødtes om morgenen og marcherede til mindehøjen på den gamle kirkegård og bekransede krigergravene. Om eftermiddagen var der fest og spisning på Staldgården. Der var dans, koncert og anden underholdning.  Våbenbroderfesterne afholdtes til minde om slaget ved Isted 25.7.1850 (dog ikke altid på datoen) i årene 1875-1900 og indbragte gennem årene foreningen gode indtægter.
 
Foreningen afholdt en del fester og deltagelse i medlemmernes bryllupper, sølv- og guldbryllupper samt begravelser. Hustruerne kunne finde på at ønske ægtefællen ”God fornøjelse”, når han tog til en våbenbroderbegravelse, Den årlige våbenbroderfest fandt sted om sommeren og var én af byens festdage: medlemmerne mødtes om morgenen og marcherede til mindehøjen på den gamle kirkegård og bekransede krigergravene. Om eftermiddagen var der fest og spisning på Staldgården. Der var dans, koncert og anden underholdning.  Våbenbroderfesterne afholdtes til minde om slaget ved Isted 25.7.1850 (dog ikke altid på datoen) i årene 1875-1900 og indbragte gennem årene foreningen gode indtægter.
 
   
 
   
−
 
 
I 1874 tog foreningen initiativ til at erhverve en plads på kirkegården for her at rejse en gravhøj over de faldne. Det lykkes og 25.7.1875 kunne foreningen indvi mindehøjen, som kgl. bygningsinspektør [[Laurits Albert Winstrup]] havde tegnet.
 
I 1874 tog foreningen initiativ til at erhverve en plads på kirkegården for her at rejse en gravhøj over de faldne. Det lykkes og 25.7.1875 kunne foreningen indvi mindehøjen, som kgl. bygningsinspektør [[Laurits Albert Winstrup]] havde tegnet.
−
 
  
 
I 1889 stod foreningen i bekneb for lokaler og  der blev fattet en plan om at opføre en bygning – måske også for at bevise at foreningen kunne andet end optage kontroversielle æresgæster (C. Berg nævnt ovenfor). Det lykkedes, plan og tegning blev udarbejdet af arkitekt Fussing og på den 3. generalforsamling lykkedes det bestyrelsen at få sagen gennemført. 17. august kunne der afholdes rejsegilde på bygningen ”Kronborg”, men først hen på vinteren afholdtes indvielsesfest.  Festsalen var dekoreret med våben, og foreningen modtog en kanon fra krigsministeren. Foreningen planlagde en krigshistorisk samling, men overdrog det meste til Koldinghusmuseet. I 1898 afhændede foreningen bygningen til lejeren H. Nielsen.  Bygningen beliggende  [[Jernbanegade 54]] kom siden bl.a. til at rumme Ny Missionshotel (se artiklen [[Missionshotellet, Jernbanegade 54]]), Grand Hotel, Don Quijote og Pit Stop.
 
I 1889 stod foreningen i bekneb for lokaler og  der blev fattet en plan om at opføre en bygning – måske også for at bevise at foreningen kunne andet end optage kontroversielle æresgæster (C. Berg nævnt ovenfor). Det lykkedes, plan og tegning blev udarbejdet af arkitekt Fussing og på den 3. generalforsamling lykkedes det bestyrelsen at få sagen gennemført. 17. august kunne der afholdes rejsegilde på bygningen ”Kronborg”, men først hen på vinteren afholdtes indvielsesfest.  Festsalen var dekoreret med våben, og foreningen modtog en kanon fra krigsministeren. Foreningen planlagde en krigshistorisk samling, men overdrog det meste til Koldinghusmuseet. I 1898 afhændede foreningen bygningen til lejeren H. Nielsen.  Bygningen beliggende  [[Jernbanegade 54]] kom siden bl.a. til at rumme Ny Missionshotel (se artiklen [[Missionshotellet, Jernbanegade 54]]), Grand Hotel, Don Quijote og Pit Stop.
−
 
  
 
I 1931 var der kun et regnskabsmæssigt medlem, O.Chr. Hadberg, tilbage, og han blev overført til Københavnsafdelingen. Tilbage var ekstraordinære og æresmedlemmer. Foreningens fane blev af De Danske Forsvarsbrødre 15. juni 1939 afleveret til Museet på Koldinghus. I 1941 kunne Chr. Eff aflevere foreningens protokol til museet. Foreningens arkiv er efterfølgende placeret i Kolding Stadsarkiv.
 
I 1931 var der kun et regnskabsmæssigt medlem, O.Chr. Hadberg, tilbage, og han blev overført til Københavnsafdelingen. Tilbage var ekstraordinære og æresmedlemmer. Foreningens fane blev af De Danske Forsvarsbrødre 15. juni 1939 afleveret til Museet på Koldinghus. I 1941 kunne Chr. Eff aflevere foreningens protokol til museet. Foreningens arkiv er efterfølgende placeret i Kolding Stadsarkiv.
−
 
  
 
===Litteratur og kilder===
 
===Litteratur og kilder===
Linje 27: Linje 18:
 
*De danske våbenbrødre, Jubilæumsskrift ved selskabet de danske våbenbrødre Kolding Afde-lings 50 –aars jubilæum. Kolding, 1909.
 
*De danske våbenbrødre, Jubilæumsskrift ved selskabet de danske våbenbrødre Kolding Afde-lings 50 –aars jubilæum. Kolding, 1909.
 
*Saglig Samling 36.506
 
*Saglig Samling 36.506
 +
*[https://www.danishfamilysearch.dk/brusk-herred/kolding-vaabenbrodre Medlemsbøger ca 1900-1919], afskrift, åbner på danishfamilysearch.dk
  
 +
{{Militære og nationale foreninger}}
 
[[Kategori:Foreninger]]
 
[[Kategori:Foreninger]]
−
 
 
[[Kategori:Treårskrigen]]
 
[[Kategori:Treårskrigen]]
−
 
 
[[Kategori:Krigen 1864]]
 
[[Kategori:Krigen 1864]]

Nuværende version fra 16. dec 2023, 11:16

Våbenbrødrenes bygning 1890. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Selskabet De Danske Våbenbrødre var en landsdækkende forening bestående af medlemmer, der i krigen havde hørt til hær eller flåde. Landsforeningen blev stiftet 10. april 1859 og lokalafdelingen i Kolding 22. oktober 1859. Formålet at holde krigens minder i hævde for at styrke forsvarsviljen, at hjælpe foreningens syge og invalide medlemmer og deres enker samt at knytte foreningens medlemmer sammen ved bl.a. selskabelige sammenkomster.

I praksis kom foreningen til at bestå af veteraner fra krigene 1848-50 og 1864. På sit højeste havde lokalafdelingen et medlemstal på 530. I 1909 var det faldet til 90. Blandt foreningens formænd var den energiske Jens Jensen. I juli 1881 bestod bestyrelsen af Bestyrelse for Våbenbrødre Afdelingen i Kolding, Jens Jensen (formand), A.C. Christensen (næstformand), R. Damgaard, M. Grevsen, C.P. Lind, D.C. Tyndby, H.P. Strandby, L.C. Jensen (kasserer, dbm.).

Foreningen søgte at holde sig uden for partipolitik. I 1885 optages imidlertid 2 fremtrædende Venstremænd, konsul H. H. Grau og kredsens folketingsmand Chresten Berg som æresgæster i afdelingen. Dette medførte en strid med hovedafdelingen, og lokalafdelingen stod i 3 år uden for sammenslutningen. Sagen blev først afsluttet med kongelig mellemkomst.

Foreningen afholdt en del fester og deltagelse i medlemmernes bryllupper, sølv- og guldbryllupper samt begravelser. Hustruerne kunne finde på at ønske ægtefællen ”God fornøjelse”, når han tog til en våbenbroderbegravelse, Den årlige våbenbroderfest fandt sted om sommeren og var én af byens festdage: medlemmerne mødtes om morgenen og marcherede til mindehøjen på den gamle kirkegård og bekransede krigergravene. Om eftermiddagen var der fest og spisning på Staldgården. Der var dans, koncert og anden underholdning. Våbenbroderfesterne afholdtes til minde om slaget ved Isted 25.7.1850 (dog ikke altid på datoen) i årene 1875-1900 og indbragte gennem årene foreningen gode indtægter.

I 1874 tog foreningen initiativ til at erhverve en plads på kirkegården for her at rejse en gravhøj over de faldne. Det lykkes og 25.7.1875 kunne foreningen indvi mindehøjen, som kgl. bygningsinspektør Laurits Albert Winstrup havde tegnet.

I 1889 stod foreningen i bekneb for lokaler og der blev fattet en plan om at opføre en bygning – måske også for at bevise at foreningen kunne andet end optage kontroversielle æresgæster (C. Berg nævnt ovenfor). Det lykkedes, plan og tegning blev udarbejdet af arkitekt Fussing og på den 3. generalforsamling lykkedes det bestyrelsen at få sagen gennemført. 17. august kunne der afholdes rejsegilde på bygningen ”Kronborg”, men først hen på vinteren afholdtes indvielsesfest. Festsalen var dekoreret med våben, og foreningen modtog en kanon fra krigsministeren. Foreningen planlagde en krigshistorisk samling, men overdrog det meste til Koldinghusmuseet. I 1898 afhændede foreningen bygningen til lejeren H. Nielsen. Bygningen beliggende Jernbanegade 54 kom siden bl.a. til at rumme Ny Missionshotel (se artiklen Missionshotellet, Jernbanegade 54), Grand Hotel, Don Quijote og Pit Stop.

I 1931 var der kun et regnskabsmæssigt medlem, O.Chr. Hadberg, tilbage, og han blev overført til Københavnsafdelingen. Tilbage var ekstraordinære og æresmedlemmer. Foreningens fane blev af De Danske Forsvarsbrødre 15. juni 1939 afleveret til Museet på Koldinghus. I 1941 kunne Chr. Eff aflevere foreningens protokol til museet. Foreningens arkiv er efterfølgende placeret i Kolding Stadsarkiv.

Litteratur og kilder

  • De danske våbenbrødre, Jubilæumsskrift ved selskabet de danske våbenbrødre Kolding Afde-lings 50 –aars jubilæum. Kolding, 1909.
  • Saglig Samling 36.506
  • Medlemsbøger ca 1900-1919, afskrift, åbner på danishfamilysearch.dk
Hentet fra "http://koldingwiki.dk/index.php?title=De_danske_Våbenbrødre&oldid=24926"