Forskel mellem versioner af "Vester Nebel Skole"
Lisbeth (diskussion | bidrag) (→Vester Nebel Skole) |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
| (6 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| + | Vester Nebel Skole er efter den seneste om-og-tilbygning fuldført i 2014 en næsten fuldt 2-sporet skole op til 6. klasse og SFO med omkring 225 elever. Elever til overbygningen (7.,8.,9.kl.) fortsætter på Almind-Viuf Fællesskole. Den integrerede daginstitutiton: Børnegården er skolens nærmeste genbo. | ||
| + | Skolens adresse er Koldingvej 2, der er en lang trekantet grund mellem Kolding-Egtvedvej landevej og ådalen hvori Vester Nebel Å løber. | ||
| − | + | Vester Nebel Sogns skolehistorie kendes fra 1693, da kirkeskriver Jacob Jensen anmodede stiftamtmanden i Ribe Stift om tilskud til at oprette en børneskole. Det blev ikke bevilget. | |
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
I 1722 var sognet blandt ansøgerne til en af Kong Fredrik d.4´s 20 Almueskoler i Koldinghus Rytterdistrikt. Det blev heller ikke bevilget. De to nærmeste Rytterskoler - som de snart blev kaldt i daglig tale - kom til at ligge i Harte og Ågård. Børnene i Vester Nebel skulle gå i Harte Skole, der blev bygget "oppe i byen" og lå 7 km borte. Trods påbud og trusler om sanktioner ved udeblivelse, valgt mange forældre ikke at sende deres børn ud på den lange skolevej. Især om vinteren var den streng og broen over Almind Å ved Dybvadbro ikke altid farbar. Vejen til Ågård var kun 3 km, så mange valgte, at lade deres børn gå dertil. | I 1722 var sognet blandt ansøgerne til en af Kong Fredrik d.4´s 20 Almueskoler i Koldinghus Rytterdistrikt. Det blev heller ikke bevilget. De to nærmeste Rytterskoler - som de snart blev kaldt i daglig tale - kom til at ligge i Harte og Ågård. Børnene i Vester Nebel skulle gå i Harte Skole, der blev bygget "oppe i byen" og lå 7 km borte. Trods påbud og trusler om sanktioner ved udeblivelse, valgt mange forældre ikke at sende deres børn ud på den lange skolevej. Især om vinteren var den streng og broen over Almind Å ved Dybvadbro ikke altid farbar. Vejen til Ågård var kun 3 km, så mange valgte, at lade deres børn gå dertil. | ||
| − | I 1784 vedtog gårdmænd og husmænd at bygge et skolehus ved siden af Vester Nebel Kirke, og de underskrev samtidig et dokument med fordeling af udgifterne til byggeriet. Alligevel gik der 35 år, inden det blev bygget, og om placeringen er der nogen usikkerhed. Denne første skolebygning findes ikke, og heller ikke den første der blev bygget på skolens nuværende grund findes mere. Den var blevet bygget midt i 1800-tallet og rummede i sine sidste år bl.a. Vester Nebel Lokalhistoriske Arkiv. I 1887 blev en fin rødstensbygning opført langs med landevejen. Den står stadig og rummer i dag skolens musiklokale. I 1925 blev der opført endnu en bygning med klasseværelser og lærerbolig, og i 1939 en vinkelbygning med gymnastiksal. Med skoleloven i 1937 var der blevet stillet krav om gymnastiksal, så Vester Nebel var tidligere med end mange andre landbyskoler. Denne fløj var tegnet af den lokale arkitekt Sigurd Madsen fra Dons, der tegnede mange skoler efter besættelsestiden. Siden er der fulgt adskillige om-og-tilbygninger: i 2000- 2001 en stor fløj til indskolingen og fritidsordningen og sidst en forbindelsesfløj mellem denne og den gamle del i en meget moderne arkitektur. | + | I 1784 vedtog gårdmænd og husmænd at bygge et skolehus ved siden af Vester Nebel Kirke, og de underskrev samtidig et dokument med fordeling af udgifterne til byggeriet. Alligevel gik der 35 år, inden det blev bygget, og om placeringen er der nogen usikkerhed. Denne første skolebygning findes ikke, og heller ikke den første der blev bygget på skolens nuværende grund findes mere. Den var blevet bygget midt i 1800-tallet og rummede i sine sidste år bl.a. Vester Nebel Lokalhistoriske Arkiv. I 1887 blev en fin rødstensbygning opført langs med landevejen. Den står stadig og rummer i dag skolens musiklokale. I 1925 blev der opført endnu en bygning med klasseværelser og lærerbolig, og i 1939 en vinkelbygning med gymnastiksal. Med skoleloven i 1937 var der blevet stillet krav om gymnastiksal, så Vester Nebel var tidligere med end mange andre landbyskoler. Denne fløj var tegnet af den lokale arkitekt [[Sigurd Madsen]] fra Dons, der tegnede mange skoler efter besættelsestiden. Siden er der fulgt adskillige om-og-tilbygninger: i 2000- 2001 en stor fløj til indskolingen og fritidsordningen og sidst en forbindelsesfløj mellem denne og den gamle del i en meget moderne arkitektur. |
| − | |||
Hele dette byggeforløb afspejler de mange skoletanker, som er tænkt og ført ud i livet i de mere end 300 år. I begyndelsen blev der undervist i bibelshistorie og læsning, efterhånden også i regning og naturfag og omkting år 1900 kom praktiske fag og legemsøvelser på skemaet. Op gennem 1900-tallet ændrede synet på børneskolen sig, og skolegangen fik betydning som en selvstændig, vigtig del af barnelivet, ja, af hele livet. | Hele dette byggeforløb afspejler de mange skoletanker, som er tænkt og ført ud i livet i de mere end 300 år. I begyndelsen blev der undervist i bibelshistorie og læsning, efterhånden også i regning og naturfag og omkting år 1900 kom praktiske fag og legemsøvelser på skemaet. Op gennem 1900-tallet ændrede synet på børneskolen sig, og skolegangen fik betydning som en selvstændig, vigtig del af barnelivet, ja, af hele livet. | ||
Overgangen fra landbrugsland til industrisamfund kom til at ændre betydningen af elevernes evne til at samarbejde og undervisningen i fremmedsprog blev udvidet til alle klassetrin. I de allerseneste år sætter it-undervisningen sit præg på lokaler og undervisningsformer. | Overgangen fra landbrugsland til industrisamfund kom til at ændre betydningen af elevernes evne til at samarbejde og undervisningen i fremmedsprog blev udvidet til alle klassetrin. I de allerseneste år sætter it-undervisningen sit præg på lokaler og undervisningsformer. | ||
| − | |||
Vester Nebel Skole ligger i Vester Nebel Sogn, som var en selvstændig sognekommune i Vejle Amt. Fra Kommunesammenlægningen i 1970 indtil Strukturreformen i 2007 var sognet en del af Egtved Storkommune. Da denne skulle indgå i den nye Vejle Kommune, gjorde indbyggerne Vester Nebel ophævelser med ønske om at blive en del af Kolding Kommune. Grunden var bl.a. at mange "nevlinger" arbejdede i Koldingområdet og at adgang til motorvej og indkøbsmuligheder er inden for kort afstand, mens vejen til Vejle føles lang. Der blev foretaget en afstemning om tilhørsforholdet. Den gav til resultat, at Vester Nebel skulle sammen med Egtved til Vejle. Imidlertid gik en ihærdig underskriftindsamling igang, en ny afstemning blev gennemført og nu med resultatet, at Vester Nebel er en del af Kolding. | Vester Nebel Skole ligger i Vester Nebel Sogn, som var en selvstændig sognekommune i Vejle Amt. Fra Kommunesammenlægningen i 1970 indtil Strukturreformen i 2007 var sognet en del af Egtved Storkommune. Da denne skulle indgå i den nye Vejle Kommune, gjorde indbyggerne Vester Nebel ophævelser med ønske om at blive en del af Kolding Kommune. Grunden var bl.a. at mange "nevlinger" arbejdede i Koldingområdet og at adgang til motorvej og indkøbsmuligheder er inden for kort afstand, mens vejen til Vejle føles lang. Der blev foretaget en afstemning om tilhørsforholdet. Den gav til resultat, at Vester Nebel skulle sammen med Egtved til Vejle. Imidlertid gik en ihærdig underskriftindsamling igang, en ny afstemning blev gennemført og nu med resultatet, at Vester Nebel er en del af Kolding. | ||
| − | |||
| − | |||
=== Litteratur og kilder=== | === Litteratur og kilder=== | ||
| Linje 23: | Linje 17: | ||
*Oplysninger fra skoleinspektør Martin Bredthauer | *Oplysninger fra skoleinspektør Martin Bredthauer | ||
*Oplysninger fra lokalarkivets leder Henning Neve Larsen. | *Oplysninger fra lokalarkivets leder Henning Neve Larsen. | ||
| − | |||
[[Kategori: Skole og uddannelse]] | [[Kategori: Skole og uddannelse]] | ||
| + | [[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]] | ||
| + | [[Kategori:Vester Nebel Sogn]] | ||
Nuværende version fra 12. jun 2021, 11:51
Vester Nebel Skole er efter den seneste om-og-tilbygning fuldført i 2014 en næsten fuldt 2-sporet skole op til 6. klasse og SFO med omkring 225 elever. Elever til overbygningen (7.,8.,9.kl.) fortsætter på Almind-Viuf Fællesskole. Den integrerede daginstitutiton: Børnegården er skolens nærmeste genbo. Skolens adresse er Koldingvej 2, der er en lang trekantet grund mellem Kolding-Egtvedvej landevej og ådalen hvori Vester Nebel Å løber.
Vester Nebel Sogns skolehistorie kendes fra 1693, da kirkeskriver Jacob Jensen anmodede stiftamtmanden i Ribe Stift om tilskud til at oprette en børneskole. Det blev ikke bevilget.
I 1722 var sognet blandt ansøgerne til en af Kong Fredrik d.4´s 20 Almueskoler i Koldinghus Rytterdistrikt. Det blev heller ikke bevilget. De to nærmeste Rytterskoler - som de snart blev kaldt i daglig tale - kom til at ligge i Harte og Ågård. Børnene i Vester Nebel skulle gå i Harte Skole, der blev bygget "oppe i byen" og lå 7 km borte. Trods påbud og trusler om sanktioner ved udeblivelse, valgt mange forældre ikke at sende deres børn ud på den lange skolevej. Især om vinteren var den streng og broen over Almind Å ved Dybvadbro ikke altid farbar. Vejen til Ågård var kun 3 km, så mange valgte, at lade deres børn gå dertil. I 1784 vedtog gårdmænd og husmænd at bygge et skolehus ved siden af Vester Nebel Kirke, og de underskrev samtidig et dokument med fordeling af udgifterne til byggeriet. Alligevel gik der 35 år, inden det blev bygget, og om placeringen er der nogen usikkerhed. Denne første skolebygning findes ikke, og heller ikke den første der blev bygget på skolens nuværende grund findes mere. Den var blevet bygget midt i 1800-tallet og rummede i sine sidste år bl.a. Vester Nebel Lokalhistoriske Arkiv. I 1887 blev en fin rødstensbygning opført langs med landevejen. Den står stadig og rummer i dag skolens musiklokale. I 1925 blev der opført endnu en bygning med klasseværelser og lærerbolig, og i 1939 en vinkelbygning med gymnastiksal. Med skoleloven i 1937 var der blevet stillet krav om gymnastiksal, så Vester Nebel var tidligere med end mange andre landbyskoler. Denne fløj var tegnet af den lokale arkitekt Sigurd Madsen fra Dons, der tegnede mange skoler efter besættelsestiden. Siden er der fulgt adskillige om-og-tilbygninger: i 2000- 2001 en stor fløj til indskolingen og fritidsordningen og sidst en forbindelsesfløj mellem denne og den gamle del i en meget moderne arkitektur.
Hele dette byggeforløb afspejler de mange skoletanker, som er tænkt og ført ud i livet i de mere end 300 år. I begyndelsen blev der undervist i bibelshistorie og læsning, efterhånden også i regning og naturfag og omkting år 1900 kom praktiske fag og legemsøvelser på skemaet. Op gennem 1900-tallet ændrede synet på børneskolen sig, og skolegangen fik betydning som en selvstændig, vigtig del af barnelivet, ja, af hele livet. Overgangen fra landbrugsland til industrisamfund kom til at ændre betydningen af elevernes evne til at samarbejde og undervisningen i fremmedsprog blev udvidet til alle klassetrin. I de allerseneste år sætter it-undervisningen sit præg på lokaler og undervisningsformer.
Vester Nebel Skole ligger i Vester Nebel Sogn, som var en selvstændig sognekommune i Vejle Amt. Fra Kommunesammenlægningen i 1970 indtil Strukturreformen i 2007 var sognet en del af Egtved Storkommune. Da denne skulle indgå i den nye Vejle Kommune, gjorde indbyggerne Vester Nebel ophævelser med ønske om at blive en del af Kolding Kommune. Grunden var bl.a. at mange "nevlinger" arbejdede i Koldingområdet og at adgang til motorvej og indkøbsmuligheder er inden for kort afstand, mens vejen til Vejle føles lang. Der blev foretaget en afstemning om tilhørsforholdet. Den gav til resultat, at Vester Nebel skulle sammen med Egtved til Vejle. Imidlertid gik en ihærdig underskriftindsamling igang, en ny afstemning blev gennemført og nu med resultatet, at Vester Nebel er en del af Kolding.
Litteratur og kilder
- Poul Frederiksen: Vester Nebel. Artikel i Koldingbogen 2007
- Ebbe Walter: Notater om den tidligste skole i Vester Nebel. Utrykt artikel på Lokalarkivet.
- Oplysninger fra skoleinspektør Martin Bredthauer
- Oplysninger fra lokalarkivets leder Henning Neve Larsen.
