Forskel mellem versioner af "Ida Jørgensen"

Fra KoldingWiki
m
 
(22 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Ida Jørgensen (1910-1994) var den første skolesundhedsplejerske i Kolding. Hun var radikalt byrådsmedlem fra 1954 til 1962 og derefter fast tilhører ved byrådsmøderne til sidst i 1980erne. Man så hende ofte i bybilledet, når hun energisk cyklede gennem byen til sine mange gøremål.
+
{{Person|Ida Jørgensen|26. november 1910|9. april 1994|[[Søren M. Sørensen]]|Sundhedsplejerske og lokalpolitiker|Fil:Ida_Joergensen_B9388.jpg|Kolding Stadsarkiv, Fotograf ukendt}}
  
Sygeplejerske Ida Jørgensen, der var født i 1910, kom fra Sydsjælland, og blev den 1. september 1942 ansat som skolesundhedsplejerske ved Kolding Kommunale Skolevæsen. Indtil 1947 var hun den eneste skolesundhedsplejerske, og hendes arbejde var især - ud over at veje og måle børnene - at bekæmpe deres hoved- og kropslus og prøve dem med tuberkulin-plastre for tuberkulose. 1948-1954 var Ida Jørgensen formand for Dansk Kvindesamfund i Kolding.
+
Ida Jørgensen (1910-1994) var den første skolesundhedsplejerske i Kolding. Hun var byrådsmedlem for Det Radikale Venstre fra 1954 til 1962 og derefter fast tilhører ved byrådsmøderne til sidst i 1980erne. Man så hende ofte i bybilledet, når hun energisk cyklede gennem byen til sine mange gøremål. Derudover var i en periode formand for [[Dansk Kvindesamfund]] i Kolding.  
  
Ida Jørgensen var fra 1946 medlem af bestyrelsen i Det Radikale Venstre i Kolding og blev gift med den noget ældre redaktør af den lokale radikale avis Venstrebladet for det sydlige Jylland, Søren M. Sørensen. Han havde været avisens redaktør siden 1926. Han var også skrivende medarbejder, bl.a. ved byrådsmøderne og havde derfor en meget stor viden om byen og egnen, som kom Ida Jørgensen til gode, da hun i 1954 stillede op til Kolding Byråd for Det Radikale Venstre.  
+
== Livshistorie ==
 +
Sygeplejerske Ida Jørgensen kom fra Sydsjælland og blev den 1. september 1942 ansat som skolesundhedsplejerske ved Kolding Kommunale Skolevæsen. Indtil 1947 var hun den eneste skolesundhedsplejerske, og hendes arbejde var især - ud over at veje og måle børnene - at bekæmpe deres hoved- og kropslus og prøve dem med tuberkulin-plastre for tuberkulose. Dette arbejde bibeholdte hun indtil 1974, hvor hun gik på pension. I perioden 1948-1954 var Ida Jørgensen formand for [[Dansk Kvindesamfund]] i Kolding. Hun startede i bestyrelsen for foreningen i 1943, hvor hun havde ageret sekretær og senere kasserere. Hun havde desuden været formand for en nystiftet radikal kvindeforening i byen, men manglende medlemsopbakning førte til, at foreningen blev nedlagt.
  
Det lykkedes Ida Jørgensen at vinde et radikalt byrådsmandat ved valget i marts 1954, og hun blev tungen på vægtskålen, da Socialdemokraterne havde fået 10 mandater og Venstre og Konservative tilsammen også 10 ud af Byrådets 21 pladser. Trods pres fra begge sider ville Ida Jørgensen ikke vælge side, og det blev derfor nødvendigt at trække lod om borgmesterposten – en lodtrækning, som den konservative [[Peter Beirholm]] vandt over socialdemokraten Søren M. Jensen.
+
Ida Jørgensen var fra 1946 medlem af bestyrelsen i Det Radikale Venstre i Kolding og blev gift med den noget ældre redaktør af den lokale radikale avis Venstrebladet for det sydlige Jylland, [[Søren M. Sørensen]]. Han havde været avisens redaktør siden 1926. Han var også skrivende medarbejder, bl.a. ved byrådsmøderne og havde derfor en meget stor viden om byen og egnen, som kom Ida Jørgensen til gode, da hun i 1954 stillede op til Kolding Byråd for Det Radikale Venstre. Dette var 3. gang hun opstillede til Byrådet. Herudover agerede hun sekretær for den lokale partibestyrelse og dette vedblev hun med indtil 1987.  
  
I Byrådet interesserede Ida Jørgensen sig især for børn og unges vilkår, hun ønskede rådgivningsklinikker for børn, flere børnehavepladser og oprettelse af børnehaveklasser. En af hendes tillidsposter i Byrådet var at være formand for Ungdomsnævnet. Hun var byrådsmedlem i to perioder, men opnåede ikke genvalg i 1962. Ida Jørgensen stillede også op som folketingskandidat i Svendborgkredsen ved folketingsvalget i 1960 uden at opnå valg. Hun var medlem af bestyrelsen for Det Radikale Venstre frem til 1987 og blev udnævnt til æresmedlem i 1988.
+
Det lykkedes Ida Jørgensen at vinde et radikalt byrådsmandat ved valget i marts 1954, og hun blev tungen på vægtskålen, da Socialdemokraterne havde fået 10 mandater og Venstre og Konservative tilsammen også 10 ud af Byrådets 21 pladser. Trods pres fra begge sider ville Ida Jørgensen ikke vælge side, og det blev derfor nødvendigt at trække lod om borgmesterposten – en lodtrækning, som den konservative [[Peter Beirholm]] vandt over socialdemokraten [[Søren M. Jensen]].
  
 +
I Byrådet interesserede Ida Jørgensen sig især for børn og unges vilkår. Hun ville gerne have rådgivningsklinikker for børn, flere børnehavepladser og oprettelse af børnehaveklasser. En af hendes tillidsposter i Byrådet var at være formand for Ungdomsnævnet. Hun var byrådsmedlem i to perioder, men opnåede ikke genvalg i 1962. Under hendes 2. periode i Byrådet sad hun sammen med tre andre kvindelige medlemmer, nemlig [[Elisabeth Eff]], [[Asta Laursen]] og [[Henny Jensen]]. Ida Jørgensen stillede også op som folketingskandidat i Svendborgkredsen ved folketingsvalget i 1960 uden at opnå valg.
 +
 +
Efter hendes pension som sundhedsplejeske i 1974, forsatte hun partiarbejdet. Hun var medlem af bestyrelsen for Det Radikale Venstre frem til 1987 og blev udnævnt til æresmedlem i 1988. Hun var også frivillig medarbejder i en genbrugsbutik drevet af Folkekirkens Nødhjælp og engagerede sig i en forening for pensionerede sygeplejesker. Derudover rejste hun meget for at få indblik i andre kulture og leveformer, f.eks. i Tanzania, Sri Lanka, Grønland og Sovjetunionen (sammen med sin datter, som havde studeret russisk på universitetet).
  
 
===Litteratur og kilder===
 
===Litteratur og kilder===
 
 
*K.E. Reddersen: Op mod en hundredårsdag. Historien om Det Radikale Venstre i Kolding. 2002.
 
*K.E. Reddersen: Op mod en hundredårsdag. Historien om Det Radikale Venstre i Kolding. 2002.
*Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på [[www.koldingstadsarkiv.dk]].
+
*Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på [www.koldingstadsarkiv.dk].
 +
*Iværksætterne, af Helle Juhl, Kolding Stadsarkiv, 2018
  
[[Kategori: Politikere]]
+
[[Kategori: Politikere |Jørgensen, Ida]]

Nuværende version fra 10. jun 2022, 12:26

Ida Jørgensen

Ida Joergensen B9388.jpg
Kolding Stadsarkiv, Fotograf ukendt

Født: 26. november 1910

Død: 9. april 1994

Ægtefælle: Søren M. Sørensen

Erhverv: Sundhedsplejerske og lokalpolitiker

Ida Jørgensen (1910-1994) var den første skolesundhedsplejerske i Kolding. Hun var byrådsmedlem for Det Radikale Venstre fra 1954 til 1962 og derefter fast tilhører ved byrådsmøderne til sidst i 1980erne. Man så hende ofte i bybilledet, når hun energisk cyklede gennem byen til sine mange gøremål. Derudover var i en periode formand for Dansk Kvindesamfund i Kolding.

Livshistorie

Sygeplejerske Ida Jørgensen kom fra Sydsjælland og blev den 1. september 1942 ansat som skolesundhedsplejerske ved Kolding Kommunale Skolevæsen. Indtil 1947 var hun den eneste skolesundhedsplejerske, og hendes arbejde var især - ud over at veje og måle børnene - at bekæmpe deres hoved- og kropslus og prøve dem med tuberkulin-plastre for tuberkulose. Dette arbejde bibeholdte hun indtil 1974, hvor hun gik på pension. I perioden 1948-1954 var Ida Jørgensen formand for Dansk Kvindesamfund i Kolding. Hun startede i bestyrelsen for foreningen i 1943, hvor hun havde ageret sekretær og senere kasserere. Hun havde desuden været formand for en nystiftet radikal kvindeforening i byen, men manglende medlemsopbakning førte til, at foreningen blev nedlagt.

Ida Jørgensen var fra 1946 medlem af bestyrelsen i Det Radikale Venstre i Kolding og blev gift med den noget ældre redaktør af den lokale radikale avis Venstrebladet for det sydlige Jylland, Søren M. Sørensen. Han havde været avisens redaktør siden 1926. Han var også skrivende medarbejder, bl.a. ved byrådsmøderne og havde derfor en meget stor viden om byen og egnen, som kom Ida Jørgensen til gode, da hun i 1954 stillede op til Kolding Byråd for Det Radikale Venstre. Dette var 3. gang hun opstillede til Byrådet. Herudover agerede hun sekretær for den lokale partibestyrelse og dette vedblev hun med indtil 1987.

Det lykkedes Ida Jørgensen at vinde et radikalt byrådsmandat ved valget i marts 1954, og hun blev tungen på vægtskålen, da Socialdemokraterne havde fået 10 mandater og Venstre og Konservative tilsammen også 10 ud af Byrådets 21 pladser. Trods pres fra begge sider ville Ida Jørgensen ikke vælge side, og det blev derfor nødvendigt at trække lod om borgmesterposten – en lodtrækning, som den konservative Peter Beirholm vandt over socialdemokraten Søren M. Jensen.

I Byrådet interesserede Ida Jørgensen sig især for børn og unges vilkår. Hun ville gerne have rådgivningsklinikker for børn, flere børnehavepladser og oprettelse af børnehaveklasser. En af hendes tillidsposter i Byrådet var at være formand for Ungdomsnævnet. Hun var byrådsmedlem i to perioder, men opnåede ikke genvalg i 1962. Under hendes 2. periode i Byrådet sad hun sammen med tre andre kvindelige medlemmer, nemlig Elisabeth Eff, Asta Laursen og Henny Jensen. Ida Jørgensen stillede også op som folketingskandidat i Svendborgkredsen ved folketingsvalget i 1960 uden at opnå valg.

Efter hendes pension som sundhedsplejeske i 1974, forsatte hun partiarbejdet. Hun var medlem af bestyrelsen for Det Radikale Venstre frem til 1987 og blev udnævnt til æresmedlem i 1988. Hun var også frivillig medarbejder i en genbrugsbutik drevet af Folkekirkens Nødhjælp og engagerede sig i en forening for pensionerede sygeplejesker. Derudover rejste hun meget for at få indblik i andre kulture og leveformer, f.eks. i Tanzania, Sri Lanka, Grønland og Sovjetunionen (sammen med sin datter, som havde studeret russisk på universitetet).

Litteratur og kilder

  • K.E. Reddersen: Op mod en hundredårsdag. Historien om Det Radikale Venstre i Kolding. 2002.
  • Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på [www.koldingstadsarkiv.dk].
  • Iværksætterne, af Helle Juhl, Kolding Stadsarkiv, 2018