Forskel mellem versioner af "Jørgen Jørgensen Schmidt"

Fra KoldingWiki
m
 
(9 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Dyrlæge Jørgen Jørgensen (1845-1923) Schmidt blev født 15. juli 1845 i Fjelstrup Sogn ved Haderslev som søn af gårdejer Peter Jørgensen Schmidt. Efter konfirmationen lærte han landvæsen, men pådrog sig i 1864 under ægtkørsel en beskadigelse af ryggen, der medførte to års sygdom, før han havde genvundet førligheden. Han kunne dog ikke fortsætte som landmand, men udvandrede i 1867 til Kongeriget fra hjemsognet, der efter krigen i 1864 lå syd for den ny grænse.  
+
{{Person uden billede|Jørgen Jørgensen Schmidt|15. juli 1845|12. november 1923|Emma Emilie Schmidt|Dyrlæge}}
 +
Jørgen Jørgensen Schmidt (15. juli 1845, Fjelstrup Sogn ved Haderslev - 12. november 1923, Kolding) praktiserede dyrlæge.  
  
 +
== Livshistorie ==
 +
Dyrlæge Jørgen Jørgensen Schmidt blev født 15. juli 1845 i Fjelstrup Sogn ved Haderslev som søn af gårdejer Peter Jørgensen Schmidt. Efter konfirmationen lærte han landvæsen, men pådrog sig i 1864 under ægtkørsel en beskadigelse af ryggen, der medførte to års sygdom, før han havde genvundet førligheden. Han kunne dog ikke fortsætte som landmand, men udvandrede i 1867 til Kongeriget fra hjemsognet, der efter krigen i 1864 lå syd for den ny grænse.
  
 
Han læste til dyrlæge og afsluttede veterinærstudiet i 1872. Han praktiserede som dyrlæge først i Brørup 1872-1874, i Smidstrup 1874-1885 og i Kolding fra 1885 til sin død. I Kolding bosatte han sig i Jernbanegade 15 og siden i Jernbanegade 10. Under sin praksis blev han hurtigt konfronteret med kvægtuberkulosen og begyndte allerede fra 1876 at publicere artikler om navnlig kvægsygdomme.  
 
Han læste til dyrlæge og afsluttede veterinærstudiet i 1872. Han praktiserede som dyrlæge først i Brørup 1872-1874, i Smidstrup 1874-1885 og i Kolding fra 1885 til sin død. I Kolding bosatte han sig i Jernbanegade 15 og siden i Jernbanegade 10. Under sin praksis blev han hurtigt konfronteret med kvægtuberkulosen og begyndte allerede fra 1876 at publicere artikler om navnlig kvægsygdomme.  
  
 +
Når han huskes i dag er det navnlig pga. hans indsats mod kælvningsfeber, der i slutningen af 1800-tallet var en sygdom med oftest dødelig udgang i kvægbestanden, der i disse år voksede. Hans teori gik ud på, at der ved omdannelse af råmælken dannedes toksiner, som kunne neutraliseres med en jodopløsning indhældt i yveret. Denne opdagelse publicerede han i 1897, og hans behandling blev hurtigt accepteret og anerkendt af praktiserende dyrlæger både herhjemme og i udlandet. Artiklen var baseret på ca. 1½ års praksis og behandling af dyr efter den anviste metode. Schmidts behandlingsmetode medførte en kraftig stigning i helbredelsesprocenten. Senere forskning har dog vist forbindelse mellem kælvningsfeberen og calciums rolle i koens stofskifte og givet ny metoder til helbredelse af kælvningsfeber.
  
Når han huskes i dag er det navnlig pga. hans indsats mod kælvningsfeber, der i slutningen af 1800-tallet var en sygdom med oftest dødelig udgang i kvægbestanden, der i disse år voksede. Hans teori gik ud på, at der ved omdannelse af råmælken dannedes toksiner, som kunne neutraliseres med en jodopløsning indhældt i yveret. Denne opdagelse publicerede han i 1897, og hans behandling blev hurtigt accepteret og anerkendt af praktiserende dyrlæger både herhjemme og i udlandet. Artiklen var baseret på ca. 1½ års praksis og behandling af dyr efter den anviste metode. Schmidts behandlingsmetode medførte en kraftig stigning i helbredelsesprocenten. Senere forskning har dog vist forbindelse mellem kælvningsfeberen og calciums rolle i koens stofskifte og givet ny metoder til helbredelse af kælvningsfeber.  
+
Han var formand for Vejle Amts Dyrlægeforening fra 1900-1912, og æresmedlem af samme forening i 1911. I 1912 blev han udnævnt til æresmedlem af Kolding Herreds Landbrugsforening, vis husdyrudvalg han var formand for fra 1887-1891 og fra 1920-1923. Han blev i 1912 æresdoktor ved Den Kongelige veterinære højskole i Berlin.
  
 +
Han døde 12. november 1923 efter en hjerneblødning og blev begravet på Vestre Kirkegård i København. Nordens dyrlæger rejste 1926 et mindesmærke over ham på Buen/Sdr. Havnegade. Mindesmærket blev udført af billedhuggeren Hansen-Jacobsen, Vejen og afsløret 19. juni. I 1961 blev det flyttet til den nuværende placering i Kongebrogade, da det var i vejen for Buens tilslutning til den ny Skamlingvej. I 1928 afsløredes et mindesmærke over ham på Landbohøjskolen i København udført af billedhuggeren Windfeld-Schmidt og betalt af amerikanske dyrlæger.
  
Han døde 12. november 1923 efter en hjerneblødning og blev begravet på Vestre Kirkegård i København. Nordens dyrlæger rejste 1926 et mindesmærke over ham på Buen/Sdr. Havnegade. Mindesmærket blev udført af billedhuggeren Hansen-Jacobsen, Vejen og afsløret 19. juni. I 1961 blev det flyttet til den nuværende placering i Kongebrogade, da det var i vejen for Buens tilslutning til den ny Skamlingvej. I 1928 afsløredes et mindesmærke over ham på Landbohøjskolen udført af billedhuggeren Windfeld-Schmidt.  
+
Gift i 1875 med Emma Emilie Schmidt (født Kohl) fra København. Ægteparret fik syv børn.
 
 
 
 
===Litteratur og kilder===
 
  
 +
==Litteratur og kilder==
 +
* Vejle Amts Dyrlægeforening 1884-1984, af Johs. Kristiansen, 1989, udgivet af Vejle Amts Dyrlægeforening
 
*Johs. Kristiansen: Dyrlæge Jørgen Jørgensen Schmidt, 1984.
 
*Johs. Kristiansen: Dyrlæge Jørgen Jørgensen Schmidt, 1984.
 
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4.
 
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4.
  
[[Kategori:
+
[[Kategori: Dyrlæger|Schmidt, Jørgen Jørgensen]]
 +
[[Kategori: Erhvervsfolk |Schmidt, Jørgen Jørgensen]]

Nuværende version fra 27. mar 2023, 08:11

Jørgen Jørgensen Schmidt

Født: 15. juli 1845

Død: 12. november 1923

Ægtefælle: Emma Emilie Schmidt

Erhverv: Dyrlæge

Jørgen Jørgensen Schmidt (15. juli 1845, Fjelstrup Sogn ved Haderslev - 12. november 1923, Kolding) praktiserede dyrlæge.

Livshistorie

Dyrlæge Jørgen Jørgensen Schmidt blev født 15. juli 1845 i Fjelstrup Sogn ved Haderslev som søn af gårdejer Peter Jørgensen Schmidt. Efter konfirmationen lærte han landvæsen, men pådrog sig i 1864 under ægtkørsel en beskadigelse af ryggen, der medførte to års sygdom, før han havde genvundet førligheden. Han kunne dog ikke fortsætte som landmand, men udvandrede i 1867 til Kongeriget fra hjemsognet, der efter krigen i 1864 lå syd for den ny grænse.

Han læste til dyrlæge og afsluttede veterinærstudiet i 1872. Han praktiserede som dyrlæge først i Brørup 1872-1874, i Smidstrup 1874-1885 og i Kolding fra 1885 til sin død. I Kolding bosatte han sig i Jernbanegade 15 og siden i Jernbanegade 10. Under sin praksis blev han hurtigt konfronteret med kvægtuberkulosen og begyndte allerede fra 1876 at publicere artikler om navnlig kvægsygdomme.

Når han huskes i dag er det navnlig pga. hans indsats mod kælvningsfeber, der i slutningen af 1800-tallet var en sygdom med oftest dødelig udgang i kvægbestanden, der i disse år voksede. Hans teori gik ud på, at der ved omdannelse af råmælken dannedes toksiner, som kunne neutraliseres med en jodopløsning indhældt i yveret. Denne opdagelse publicerede han i 1897, og hans behandling blev hurtigt accepteret og anerkendt af praktiserende dyrlæger både herhjemme og i udlandet. Artiklen var baseret på ca. 1½ års praksis og behandling af dyr efter den anviste metode. Schmidts behandlingsmetode medførte en kraftig stigning i helbredelsesprocenten. Senere forskning har dog vist forbindelse mellem kælvningsfeberen og calciums rolle i koens stofskifte og givet ny metoder til helbredelse af kælvningsfeber.

Han var formand for Vejle Amts Dyrlægeforening fra 1900-1912, og æresmedlem af samme forening i 1911. I 1912 blev han udnævnt til æresmedlem af Kolding Herreds Landbrugsforening, vis husdyrudvalg han var formand for fra 1887-1891 og fra 1920-1923. Han blev i 1912 æresdoktor ved Den Kongelige veterinære højskole i Berlin.

Han døde 12. november 1923 efter en hjerneblødning og blev begravet på Vestre Kirkegård i København. Nordens dyrlæger rejste 1926 et mindesmærke over ham på Buen/Sdr. Havnegade. Mindesmærket blev udført af billedhuggeren Hansen-Jacobsen, Vejen og afsløret 19. juni. I 1961 blev det flyttet til den nuværende placering i Kongebrogade, da det var i vejen for Buens tilslutning til den ny Skamlingvej. I 1928 afsløredes et mindesmærke over ham på Landbohøjskolen i København udført af billedhuggeren Windfeld-Schmidt og betalt af amerikanske dyrlæger.

Gift i 1875 med Emma Emilie Schmidt (født Kohl) fra København. Ægteparret fik syv børn.

Litteratur og kilder

  • Vejle Amts Dyrlægeforening 1884-1984, af Johs. Kristiansen, 1989, udgivet af Vejle Amts Dyrlægeforening
  • Johs. Kristiansen: Dyrlæge Jørgen Jørgensen Schmidt, 1984.
  • Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4.