Forskel mellem versioner af "Bramdrupdam Andelsmejeri"

Fra KoldingWiki
m
 
(4 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
 
Bramdrupdam Andelsmejeri (også benævnt Bramdrupdam Centralmejeri) blev stiftet i [[1887]], mejeriet blev etableret af en gruppe landmand fra omegnen. Mejeriet var beliggende i [[Bramdrupdam]] (''adresse: [[Vejlevej]] 341'') og det blev officielt indviet 30. juli samme år. Landmændene blev derefter leverandører til mejeriet.  
 
Bramdrupdam Andelsmejeri (også benævnt Bramdrupdam Centralmejeri) blev stiftet i [[1887]], mejeriet blev etableret af en gruppe landmand fra omegnen. Mejeriet var beliggende i [[Bramdrupdam]] (''adresse: [[Vejlevej]] 341'') og det blev officielt indviet 30. juli samme år. Landmændene blev derefter leverandører til mejeriet.  
  
Mejeriet var overordnet ledet af en bestyrelse, men den daglige ledelse var dog overdraget til en bestyrer. Mejeriets første bestyrer fra 1887 var [[H. Duer]], der i [[1898]] blev afløst af [[K. M. Bojsen]].
+
Mejeriet var overordnet ledet af en bestyrelse, men den daglige ledelse var dog overdraget til en bestyrer. Mejeriets første bestyrer fra 1887 var [[H. Duer]]. Han blev i 1891 efterfulgt af Niels Nielsen (1855-1907). I [[1898]] blev han afløst af [[Christen Bojsen]]. Denne kunne holde 40-års jubilæum på mejeriet i 1938.  
  
Den første bestyrelse for mejeriet bestod af Chr. Christensen af [[Dons]], Andreas Jessen og Andreas Christensen af [[Almind Sogn|Almind]], Lindemann fra [[Lilballe]], H. Damkær og Henrik Sørensen fra [[Bramdrup]], sognefoged [[Hans Geertsen|Hans Geerthsen]] [[Stallerupgård]], H. J. Nebel fra [[Raadvad]] og I. Mogensen fra [[Brogård]].
+
Den første bestyrelse for mejeriet bestod af Chr. Christensen, [[Dons]], Andreas Jessen og Andreas Christensen af [[Almind Sogn|Almind]], Lindemann fra [[Lilballe]], H. Damkær og Henrik Sørensen fra [[Bramdrup]], sognefoged [[Hans Geertsen|Hans Geerthsen]] [[Stallerupgård]], H. J. Nebel fra [[Raadvad]] og I. Mogensen fra [[Brogård]].
  
 
Mejeriets mælkeleverandører var gårde i Lilballe, Almindbønderne på Vestergade og på Almind Hede, Nr. Stenderup, Dons, Sandbjerg, dele af Stubdrup, Raadvad, Bramdrupdam, de 4 Paabygårde, Borchsminde og Nørremarksgården på Vejlevej. I 1887 var der 139 leverandører, som det første år leverede 1.500.000 pund mælk svarende til 750.000 kg.
 
Mejeriets mælkeleverandører var gårde i Lilballe, Almindbønderne på Vestergade og på Almind Hede, Nr. Stenderup, Dons, Sandbjerg, dele af Stubdrup, Raadvad, Bramdrupdam, de 4 Paabygårde, Borchsminde og Nørremarksgården på Vejlevej. I 1887 var der 139 leverandører, som det første år leverede 1.500.000 pund mælk svarende til 750.000 kg.
Linje 12: Linje 12:
  
 
Den første ombygning fandt sted i [[1904]]. I 1925-1926 blev mejeriet endnu engang ombygget og udvidet. Ombygningen løb op i 300.000 kr.
 
Den første ombygning fandt sted i [[1904]]. I 1925-1926 blev mejeriet endnu engang ombygget og udvidet. Ombygningen løb op i 300.000 kr.
 
Bestyreren var i 1930'erne [[Christen Madsen Bojsen]].
 
  
 
I [[1938]] havde mejeriet 190 leverandører og syv mælkevogne. Samme år åbnede mejeriet et større butiksudsalg på hjørnet af [[Paabyvej]] og [[Vejlevej]].
 
I [[1938]] havde mejeriet 190 leverandører og syv mælkevogne. Samme år åbnede mejeriet et større butiksudsalg på hjørnet af [[Paabyvej]] og [[Vejlevej]].
  
I [[1941]] gik mejeriet sammen med [[Andelsmejeriet Kildedyb]] i [[Nr. Bjert]] og [[Kolding Bymejeri]] om at indrette et moderne mejeri i [[Sct. Jørgensgade]] 8. Det nye mejeri, der gik under navnet [[Centralmejeriet Kolding]], kunne så småt starte produktionen 1. december 1941. I [[1956]] blev Centralmejeriet Kolding også en del af [[Kolding Andelsmejeri]] på [[Haderslevvej]], der nu havde hele salget i Kolding By og Omegn.
+
I [[1941]] overtog Georg J. Bach (f. 1911) posten som bestyrer efter Christen Boysen. Samme år gik mejeriet sammen med [[Andelsmejeriet Kildedyb]] i [[Nr. Bjert]] og [[Kolding Bymejeri]] om at indrette et moderne mejeri i [[Sct. Jørgensgade]] 8. Det nye mejeri, der gik under navnet [[Centralmejeriet Kolding]], kunne så småt starte produktionen 1. december 1941. I [[1956]] blev Centralmejeriet Kolding også en del af [[Kolding Andelsmejeri]] på [[Haderslevvej]], der nu havde hele salget i Kolding By og Omegn.
  
 
I årene efter [[2. verdenskrig|krigen]] leverede Bramdrupdam Andelsmejeri hver dag 6000 kg. sødmælk til Kolding Andelsmejeri, det var årligt 1.500.000 kg. mælk, og det varede indtil 1956. Samme år ophørte Bramdrupdam Mejeris salg af mælk i Kolding.
 
I årene efter [[2. verdenskrig|krigen]] leverede Bramdrupdam Andelsmejeri hver dag 6000 kg. sødmælk til Kolding Andelsmejeri, det var årligt 1.500.000 kg. mælk, og det varede indtil 1956. Samme år ophørte Bramdrupdam Mejeris salg af mælk i Kolding.
  
 
I 1956-1957 gennemgik Bramdrupdam Andelsmejeri en større modernisering.
 
I 1956-1957 gennemgik Bramdrupdam Andelsmejeri en større modernisering.
 +
 +
Mejeriets sidste bestyrer var Jens Chr. Mikkelsen, der var i stillingen i årene 1965-1973.
  
 
I 1965-1966 kom der planer om sammenslutning af A/S Vejle Mælkekompagni, Fredericia og Kolding Andelsmejerier, men først i 1969 gik de tre i reelle forhandlinger. Den 1. januar 1971 var VE-KO-FA en realitet, og med 8 mindre mejerier tilsluttet, deriblandt Bramdrupdam. De fleste ansatte fulgte med til Fredericia. Mejeriet i Bramdrupdam lukkede i [[1973]].
 
I 1965-1966 kom der planer om sammenslutning af A/S Vejle Mælkekompagni, Fredericia og Kolding Andelsmejerier, men først i 1969 gik de tre i reelle forhandlinger. Den 1. januar 1971 var VE-KO-FA en realitet, og med 8 mindre mejerier tilsluttet, deriblandt Bramdrupdam. De fleste ansatte fulgte med til Fredericia. Mejeriet i Bramdrupdam lukkede i [[1973]].
  
 
==Formænd==
 
==Formænd==
*Gårdejer Chr. Christensen 1887-?
+
*Gårdejer Chr. Christensen 1887-1898
*Gårdejer H. Ravn, Dons - 1916-?
+
*Gårdejer Hans Haar Ravn 1898-1925
*[[Hans Hansen Bygvraa]] - 1930'erne
+
*Gårdejer [[Hans Hansen Bygvraa]] 1925-1950
 +
*Gårdejer Thorvald Augustinus 1950-1962
 +
*Gårdejer Richard Madsen 1962-1973
  
 
===Kilder og litteratur===
 
===Kilder og litteratur===

Nuværende version fra 7. jul 2026, 08:09

Bramdrupdam Andelsmejeri (også benævnt Bramdrupdam Centralmejeri) blev stiftet i 1887, mejeriet blev etableret af en gruppe landmand fra omegnen. Mejeriet var beliggende i Bramdrupdam (adresse: Vejlevej 341) og det blev officielt indviet 30. juli samme år. Landmændene blev derefter leverandører til mejeriet.

Mejeriet var overordnet ledet af en bestyrelse, men den daglige ledelse var dog overdraget til en bestyrer. Mejeriets første bestyrer fra 1887 var H. Duer. Han blev i 1891 efterfulgt af Niels Nielsen (1855-1907). I 1898 blev han afløst af Christen Bojsen. Denne kunne holde 40-års jubilæum på mejeriet i 1938.

Den første bestyrelse for mejeriet bestod af Chr. Christensen, Dons, Andreas Jessen og Andreas Christensen af Almind, Lindemann fra Lilballe, H. Damkær og Henrik Sørensen fra Bramdrup, sognefoged Hans Geerthsen Stallerupgård, H. J. Nebel fra Raadvad og I. Mogensen fra Brogård.

Mejeriets mælkeleverandører var gårde i Lilballe, Almindbønderne på Vestergade og på Almind Hede, Nr. Stenderup, Dons, Sandbjerg, dele af Stubdrup, Raadvad, Bramdrupdam, de 4 Paabygårde, Borchsminde og Nørremarksgården på Vejlevej. I 1887 var der 139 leverandører, som det første år leverede 1.500.000 pund mælk svarende til 750.000 kg.

I 1910-1911 begyndte man at arbejde med ost, men først i 1915-1916 begyndte en egentlig produktion af ost. Samtidig gik smørproduktionen ned fra 196.000 kg. i 1910 til 143.000 kg. i 1915.

I 1916 havde mejeriet 230 leverandører med 1.562 køer i alt.

Den første ombygning fandt sted i 1904. I 1925-1926 blev mejeriet endnu engang ombygget og udvidet. Ombygningen løb op i 300.000 kr.

I 1938 havde mejeriet 190 leverandører og syv mælkevogne. Samme år åbnede mejeriet et større butiksudsalg på hjørnet af Paabyvej og Vejlevej.

I 1941 overtog Georg J. Bach (f. 1911) posten som bestyrer efter Christen Boysen. Samme år gik mejeriet sammen med Andelsmejeriet Kildedyb i Nr. Bjert og Kolding Bymejeri om at indrette et moderne mejeri i Sct. Jørgensgade 8. Det nye mejeri, der gik under navnet Centralmejeriet Kolding, kunne så småt starte produktionen 1. december 1941. I 1956 blev Centralmejeriet Kolding også en del af Kolding AndelsmejeriHaderslevvej, der nu havde hele salget i Kolding By og Omegn.

I årene efter krigen leverede Bramdrupdam Andelsmejeri hver dag 6000 kg. sødmælk til Kolding Andelsmejeri, det var årligt 1.500.000 kg. mælk, og det varede indtil 1956. Samme år ophørte Bramdrupdam Mejeris salg af mælk i Kolding.

I 1956-1957 gennemgik Bramdrupdam Andelsmejeri en større modernisering.

Mejeriets sidste bestyrer var Jens Chr. Mikkelsen, der var i stillingen i årene 1965-1973.

I 1965-1966 kom der planer om sammenslutning af A/S Vejle Mælkekompagni, Fredericia og Kolding Andelsmejerier, men først i 1969 gik de tre i reelle forhandlinger. Den 1. januar 1971 var VE-KO-FA en realitet, og med 8 mindre mejerier tilsluttet, deriblandt Bramdrupdam. De fleste ansatte fulgte med til Fredericia. Mejeriet i Bramdrupdam lukkede i 1973.

Formænd

  • Gårdejer Chr. Christensen 1887-1898
  • Gårdejer Hans Haar Ravn 1898-1925
  • Gårdejer Hans Hansen Bygvraa 1925-1950
  • Gårdejer Thorvald Augustinus 1950-1962
  • Gårdejer Richard Madsen 1962-1973

Kilder og litteratur

  • Arkivalier om Bramdrupdam Andelsmejeri (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
  • Osvald Osvald – Danmarks amter og deres mænd (1938).
  • Før og nu i Bramdrupdam - Bind 1 (2008).
  • G. Ellbrecht - Danske Mejeriet - Bind 2 (1916).
  • G. Ellbrecht - Dansk Mejeristat - Bind 4 (1931). Læs digitaliseret udgave,linket åbnes via slaegtsbibliotek.dk