Forskel mellem versioner af "Kolding Avis"

Fra KoldingWiki
(Oprettede siden med 'Kolding Avis startede i 1849 som en konservativ avis, der var for det danske og velkendte, men som var imod datidens krav om frihed og lighed. Disse liberale ideer var [[Chr...')
 
m
 
(20 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Kolding Avis startede i 1849 som en konservativ avis, der var for det danske og velkendte, men som var imod datidens krav om frihed og lighed. Disse liberale ideer var [[Chresten Berg]] til gengæld stor tilhænger af, og han skabte derfor [[Kolding Folkeblad]] som det politiske modstykke til Kolding Avis.
+
[[Fil:Kolding Avis_B50889.jpg|400px|thumb|right|Annonce i Kolding Avis, 1856.]]
  
I 1929 blev Kolding Avis, sammen med en række andre konservative aviser, opkøbt af Berlingske Tidende for at skabe et stærkt konservativt modstykke til de liberale og socialdemokratiske aviser under navnet Jydske Tidende. Jydske Tidende blev udgivet i Kolding fra 1929 og fortrængte hurtigt de andre aviser i Syd- og Sønderjylland, og kun den liberale Vestkysten i Esbjerg var fortsat en seriøs konkurrent.
 
  
Natten til lørdag den 16. september 1944 blev Kolding Avis udsat for [[Schalburtage]], som var et folkeligt navn for terror begået af tyske sympatisører, og tre mennesker omkom. Egentlig var aktionen rettet mod Jydske Tidende, hvor der blev produceret illegale blade, men bygningen var for godt sikret til at gerningsmændene kunne trænge ind. Derfor gik det i stedet ud over Kolding Folkeblad, men med hjælp fra Jydske Tidende udkom Kolding Folkeblad allerede allerede igen om mandagen.
+
Kolding Avis startede i [[1849]] som en konservativ avis, der var for det danske og velkendte, men som var imod datidens krav om frihed og lighed. Avisens første redaktør, [[Bertel Møller]] appellerede dog til Venstre som modstander af regeringens provisoriske love. Disse liberale ideer var [[Chresten Berg]] til gengæld stor tilhænger af, og han skabte derfor [[Kolding Folkeblad]] som det politiske modstykke til Kolding Avis.
  
Efter 2. verdenskrig overtog Jydske Tidende både aviserne Dannevirke og Ribe Stiftstidende, og i slutningen af 1980'erne kom Vestkysten og Jydske Tidende i dialog om at skabe et samlet stærkt dagblad, der skulle dække Vest-, Syd- og Sønderjylland. Fusionen lykkedes, og den første udgave af JydskeVestkysten, som bladet kom til at hedde, udkom den 15. januar 1991. I 1993 opkøbte JyskeVestkysten Kolding Folkeblad og kunne dermed dække hele regionen.  
+
I 1914 solgte [[Bertel Georg Pagh Møller|Bertel Møller]] søn, af samme navn, avisen til [[Erik Hansen]], og den konservative linie i avisen bliver yderligere skærpet. Erik Hansen var desuden nationalistisk indstillet og beskyldte blandt andet Th. Stauning for at være tysk bydreng og agent. Disse beskyldninger blev betragtet som æreskrænkende, og Erik Hansen blev idømt en bøde.  
  
 +
I 1920'erne havde Erik Hansen økonomiske problemer og i 1929 blev Jydske Tidende skabt, da Kolding Avis, sammen med en række andre konservative aviser, blev opkøbt af Berlingske Tidende for at skabe et stærkt konservativt modstykke til de liberale og socialdemokratiske aviser.
  
===Materiale på Kolding Stadsarkiv===
+
Navnet Kolding Avis fortsatte dog med at optræde indtil 1949. Jydske Tidende blev udgivet i Kolding fra 1929 og fortrængte hurtigt de andre aviser i Syd- og Sønderjylland, og kun den liberale ''Vestkysten'' i Esbjerg var fortsat en seriøs konkurrent.
  
 +
Natten til lørdag den 16. september 1944 blev Kolding Folkeblad udsat for [[Schalburgtage]], som var et folkeligt navn for terror begået af tyske sympatisører, og tre mennesker omkom, heriblandt redaktøren og hans datter. Egentlig skulle aktionen have været rettet mod Jydske Tidende, hvor der blev produceret illegale blade, men bygningen var for godt sikret til at gerningsmændene kunne trænge ind. Derfor gik det i stedet ud over Kolding Folkeblad. Med hjælp fra Jydske Tidende udkom Kolding Folkeblad dog allerede allerede igen om mandagen.
  
 +
Efter 2. verdenskrig overtog Jydske Tidende både aviserne Dannevirke og Ribe Stiftstidende, og i slutningen af 1980'erne kom Vestkysten og Jydske Tidende i dialog om at skabe et samlet stærkt dagblad, der skulle dække Vest-, Syd- og Sønderjylland. Fusionen lykkedes, og den første udgave af Jydske Vestkysten, som bladet kom til at hedde, udkom den 15. januar 1991. I 1993 opkøbte Jyske Vestkysten Kolding Folkeblad og kunne dermed dække hele regionen.
 +
 +
====Adgang til materialet====
 +
 +
* Samlingerne kan ses på Statsbiblioteket og Universitetsbiblioteket, dog er de tidlige årgange ukomplette.
 +
 +
 +
* ''Mikrofilm med aviserne fra 1849 til i dag kan ses på Kolding Bibliotek''.
  
 
===Litteratur og kilder===
 
===Litteratur og kilder===
 +
----
  
 +
*Jørgensen, Eskild: Dagspressen, i Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningen i 1970, bind 3, 1982.
 
*http://www.jv.dk - artiklen ''Eventyret om en avis''.
 
*http://www.jv.dk - artiklen ''Eventyret om en avis''.
 
*Den Store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi: ''Artikel om Jydske Tidende''.
 
*Den Store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi: ''Artikel om Jydske Tidende''.
 +
*http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kolding_Folkeblad
 +
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 07.96.
 +
 +
 +
[[Kategori: Kommunikation og medier]]

Nuværende version fra 9. jun 2022, 14:37

Annonce i Kolding Avis, 1856.


Kolding Avis startede i 1849 som en konservativ avis, der var for det danske og velkendte, men som var imod datidens krav om frihed og lighed. Avisens første redaktør, Bertel Møller appellerede dog til Venstre som modstander af regeringens provisoriske love. Disse liberale ideer var Chresten Berg til gengæld stor tilhænger af, og han skabte derfor Kolding Folkeblad som det politiske modstykke til Kolding Avis.

I 1914 solgte Bertel Møller søn, af samme navn, avisen til Erik Hansen, og den konservative linie i avisen bliver yderligere skærpet. Erik Hansen var desuden nationalistisk indstillet og beskyldte blandt andet Th. Stauning for at være tysk bydreng og agent. Disse beskyldninger blev betragtet som æreskrænkende, og Erik Hansen blev idømt en bøde.

I 1920'erne havde Erik Hansen økonomiske problemer og i 1929 blev Jydske Tidende skabt, da Kolding Avis, sammen med en række andre konservative aviser, blev opkøbt af Berlingske Tidende for at skabe et stærkt konservativt modstykke til de liberale og socialdemokratiske aviser.

Navnet Kolding Avis fortsatte dog med at optræde indtil 1949. Jydske Tidende blev udgivet i Kolding fra 1929 og fortrængte hurtigt de andre aviser i Syd- og Sønderjylland, og kun den liberale Vestkysten i Esbjerg var fortsat en seriøs konkurrent.

Natten til lørdag den 16. september 1944 blev Kolding Folkeblad udsat for Schalburgtage, som var et folkeligt navn for terror begået af tyske sympatisører, og tre mennesker omkom, heriblandt redaktøren og hans datter. Egentlig skulle aktionen have været rettet mod Jydske Tidende, hvor der blev produceret illegale blade, men bygningen var for godt sikret til at gerningsmændene kunne trænge ind. Derfor gik det i stedet ud over Kolding Folkeblad. Med hjælp fra Jydske Tidende udkom Kolding Folkeblad dog allerede allerede igen om mandagen.

Efter 2. verdenskrig overtog Jydske Tidende både aviserne Dannevirke og Ribe Stiftstidende, og i slutningen af 1980'erne kom Vestkysten og Jydske Tidende i dialog om at skabe et samlet stærkt dagblad, der skulle dække Vest-, Syd- og Sønderjylland. Fusionen lykkedes, og den første udgave af Jydske Vestkysten, som bladet kom til at hedde, udkom den 15. januar 1991. I 1993 opkøbte Jyske Vestkysten Kolding Folkeblad og kunne dermed dække hele regionen.

Adgang til materialet

  • Samlingerne kan ses på Statsbiblioteket og Universitetsbiblioteket, dog er de tidlige årgange ukomplette.


  • Mikrofilm med aviserne fra 1849 til i dag kan ses på Kolding Bibliotek.

Litteratur og kilder