Forskel mellem versioner af "Dorothea af Sachsen-Lauenburg"
Billy (diskussion | bidrag) |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
| (En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | [[Fil:Dorothea af Sachsen-Lauenburg_B81178.jpg|300px|thumb|right|Dronning Dorothea, maleri fra 1550. | + | [[Fil:Dorothea af Sachsen-Lauenburg_B81178.jpg|300px|thumb|right|Dronning Dorothea, maleri fra 1550.{{uf}}]] |
| − | + | Dorothea blev i 1525 gift med Christian 3. (1503-1559), hun blev derfor Danmarks og Norges dronning i 1536, og var det indtil hendes mand døde i 1559. Dorothea var sammen med Christian 3. forældre til Anna (1532-1585), Frederik 2., (1534-1588), Magnus (1540-1583), Hans den Yngre (1545-1622) og Dorothea (1546-1617). | |
| − | Dorothea blev i 1525 gift med Christian 3. (1503-1559), blev Danmarks og Norges dronning 1536 | ||
| − | |||
| + | Ved deres tiltrædelse som regentpar indførte Christian 3. og Dorothea den lutherske reformation i Danmark og Norge, og de var begge meget religiøse mennesker. Parret opholdt sig ofte på [[Koldinghus]], og både i kongeparrets og enkedronningens tid var slottet ramme om store fester. I årene 1545-1549 boede kongeparret der næsten uden afbrydelser. De to yngste børn blev født og døbt her, og den ældste datters udrejse til brylluppet med den senere kurfurst August af Sachsen udgik herfra i 1548. | ||
[[Koldinghus Len]] blev i 1547 udpeget som livgeding for dronning Dorothea, dvs. en del af det landområde, der til sin tid skulle sikre dronningen som enke. I disse år gennemførtes en stor ombygning på slottet, vestfløjen blev forhøjet, syd- og østfløjen tilføjedes og nordfløjen forlængedes mod øst. | [[Koldinghus Len]] blev i 1547 udpeget som livgeding for dronning Dorothea, dvs. en del af det landområde, der til sin tid skulle sikre dronningen som enke. I disse år gennemførtes en stor ombygning på slottet, vestfløjen blev forhøjet, syd- og østfløjen tilføjedes og nordfløjen forlængedes mod øst. | ||
| − | + | Nytårsdag 1559 blev Dorothea enke, fra da af og indtil 1570 boede hun på Koldinghus. Herfra sendte hun i 1561 sin yngste datter ud til brylluppet med hertug Wilhelm af Braunschweig-Lüneburg, og her holdt hun i 1568 Hans den Yngres bryllup med Elisabeth af Braunschweig-Lüneburg-Grubenhagen. Den sidste fest, Dorothea holdt her, var dette pars første barns dåb – en datter, der fik navnet Dorothea. | |
| − | Dorothea | ||
| − | |||
Dronningen tog sit ansvar for Kolding alvorligt, og i 1558 fik hun kongen til at grundlægge et hospital (plejehjem) i byen, Sct. Jørgens Hospital, der stadig ligger i Hospitalsgade. I 1566 lod hun opføre en grundmuret bygning til Latinskolen, og i 1567-68 påbegyndte hun to store projekter, hhv. en kornmølle ([[Slotsmøllen]]) og et saltværk ved Harte. Kornmøllen blev en stor succes, men saltværket blev opgivet efter hendes død. Endelig søgte hun uden større succes gennem krigsårene 1563-70 at mildne krigens følger for byen ved at anmode om skattelettelser og befrielse for soldaterudskrivning og –indkvartering. Desuden påtog hun sig gerne at tale forurettede menneskers sag over for kongen og andre myndigheder. | Dronningen tog sit ansvar for Kolding alvorligt, og i 1558 fik hun kongen til at grundlægge et hospital (plejehjem) i byen, Sct. Jørgens Hospital, der stadig ligger i Hospitalsgade. I 1566 lod hun opføre en grundmuret bygning til Latinskolen, og i 1567-68 påbegyndte hun to store projekter, hhv. en kornmølle ([[Slotsmøllen]]) og et saltværk ved Harte. Kornmøllen blev en stor succes, men saltværket blev opgivet efter hendes død. Endelig søgte hun uden større succes gennem krigsårene 1563-70 at mildne krigens følger for byen ved at anmode om skattelettelser og befrielse for soldaterudskrivning og –indkvartering. Desuden påtog hun sig gerne at tale forurettede menneskers sag over for kongen og andre myndigheder. | ||
| − | |||
DSB indsatte i 1992 IC3 toget(5248) Dronning Dorothea udsmykket af K. Christensen inspireret af Dorotheas historie og med detaljer fra Koldinghus. | DSB indsatte i 1992 IC3 toget(5248) Dronning Dorothea udsmykket af K. Christensen inspireret af Dorotheas historie og med detaljer fra Koldinghus. | ||
| Linje 18: | Linje 14: | ||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
| − | |||
*Vivi Jensen: Dorothea. Guds vilje - og dronningens. Kbh. 2007. | *Vivi Jensen: Dorothea. Guds vilje - og dronningens. Kbh. 2007. | ||
*Hugo Matthiessen: Enkedronning Dorothea på Koldinghus. | *Hugo Matthiessen: Enkedronning Dorothea på Koldinghus. | ||
| Linje 24: | Linje 19: | ||
[[Kategori: Historiske personer]] | [[Kategori: Historiske personer]] | ||
| − | [[Kategori:Koldinghus]] | + | [[Kategori: Koldinghus]] |
Nuværende version fra 1. okt 2026, 19:13
Dorothea blev i 1525 gift med Christian 3. (1503-1559), hun blev derfor Danmarks og Norges dronning i 1536, og var det indtil hendes mand døde i 1559. Dorothea var sammen med Christian 3. forældre til Anna (1532-1585), Frederik 2., (1534-1588), Magnus (1540-1583), Hans den Yngre (1545-1622) og Dorothea (1546-1617).
Ved deres tiltrædelse som regentpar indførte Christian 3. og Dorothea den lutherske reformation i Danmark og Norge, og de var begge meget religiøse mennesker. Parret opholdt sig ofte på Koldinghus, og både i kongeparrets og enkedronningens tid var slottet ramme om store fester. I årene 1545-1549 boede kongeparret der næsten uden afbrydelser. De to yngste børn blev født og døbt her, og den ældste datters udrejse til brylluppet med den senere kurfurst August af Sachsen udgik herfra i 1548.
Koldinghus Len blev i 1547 udpeget som livgeding for dronning Dorothea, dvs. en del af det landområde, der til sin tid skulle sikre dronningen som enke. I disse år gennemførtes en stor ombygning på slottet, vestfløjen blev forhøjet, syd- og østfløjen tilføjedes og nordfløjen forlængedes mod øst.
Nytårsdag 1559 blev Dorothea enke, fra da af og indtil 1570 boede hun på Koldinghus. Herfra sendte hun i 1561 sin yngste datter ud til brylluppet med hertug Wilhelm af Braunschweig-Lüneburg, og her holdt hun i 1568 Hans den Yngres bryllup med Elisabeth af Braunschweig-Lüneburg-Grubenhagen. Den sidste fest, Dorothea holdt her, var dette pars første barns dåb – en datter, der fik navnet Dorothea.
Dronningen tog sit ansvar for Kolding alvorligt, og i 1558 fik hun kongen til at grundlægge et hospital (plejehjem) i byen, Sct. Jørgens Hospital, der stadig ligger i Hospitalsgade. I 1566 lod hun opføre en grundmuret bygning til Latinskolen, og i 1567-68 påbegyndte hun to store projekter, hhv. en kornmølle (Slotsmøllen) og et saltværk ved Harte. Kornmøllen blev en stor succes, men saltværket blev opgivet efter hendes død. Endelig søgte hun uden større succes gennem krigsårene 1563-70 at mildne krigens følger for byen ved at anmode om skattelettelser og befrielse for soldaterudskrivning og –indkvartering. Desuden påtog hun sig gerne at tale forurettede menneskers sag over for kongen og andre myndigheder.
DSB indsatte i 1992 IC3 toget(5248) Dronning Dorothea udsmykket af K. Christensen inspireret af Dorotheas historie og med detaljer fra Koldinghus.
Litteratur og kilder
- Vivi Jensen: Dorothea. Guds vilje - og dronningens. Kbh. 2007.
- Hugo Matthiessen: Enkedronning Dorothea på Koldinghus.
- Vejle Amts Årbøger 1908 s. 1-89.
