Forskel mellem versioner af "Gramrolighed"
Kat.E (diskussion | bidrag) m (rettet faktuelle oplysninger) |
|||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
[[Fil:Gramrolighed_B38220.jpg|300px|thumb|right|Gramrolighed, 10.5. 1991. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | [[Fil:Gramrolighed_B38220.jpg|300px|thumb|right|Gramrolighed, 10.5. 1991. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | ||
| − | Gramrolighed er opkaldt efter [[Jens Gram]], der i 1795 | + | Gramrolighed er opkaldt efter [[Jens Gram]], der i 1795 som ældste lakaj. bliver udnævnt som husfoged og vandmester på [[Koldinghus]]. Han fik overdraget et lille stykke skov, af den daværende ejer af [[Dyrehavegaard]], der lå i det sydvestlige hjørne af Dyrehavegårds mark. |
| − | Jens Gram | + | Det er uklart hvorfor Jens Gram fik skoven overdraget, men han havde et ønske om at også andre skulle have glæde af det, så han anlagde en lille park med bænke og små og store lysninger, som spadserende borgere kunne nyde i ro og fred, deraf navnet ”Rolighed”. |
| − | Efter Jens Grams død forfaldt parken. Den efterfølgende ejer krigsråd Rosendahl fik ryddet op, | + | Efter Jens Grams død forfaldt parken. Den efterfølgende ejer krigsråd Rosendahl, der kom til byen i 1829 fik ryddet op og atter bragt anlægget i orden. Stedet blev efterfølgende et yndet udflugtsmål, særligt pinsedag, hvor Borgermusikken spillede i anlæget. Efter Rosendahls, død i 1847, groede det hele endnu engang til. Parken blev derefter nedlagt, og en vej anlagdes tværs gennem jordstykket. Vejen kom til at hedde [[Gramsrolighedsvej]], og i 1937 i forbindelse med gade- og vejreformen blev den omdøbt til Gramrolighed. |
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
| − | *P. | + | *P. Eliassens Koldingbog anden del. Det gamle og nyere Kolding, 1975, s. 423-424 |
| + | *Folkebladet Sydjylland 10. Maj 1991 | ||
| − | + | Kategori: Parker og anlæg]] | |
[[Kategori: Gader og veje]] | [[Kategori: Gader og veje]] | ||
Nuværende version fra 3. maj 2016, 10:29
Gramrolighed er opkaldt efter Jens Gram, der i 1795 som ældste lakaj. bliver udnævnt som husfoged og vandmester på Koldinghus. Han fik overdraget et lille stykke skov, af den daværende ejer af Dyrehavegaard, der lå i det sydvestlige hjørne af Dyrehavegårds mark.
Det er uklart hvorfor Jens Gram fik skoven overdraget, men han havde et ønske om at også andre skulle have glæde af det, så han anlagde en lille park med bænke og små og store lysninger, som spadserende borgere kunne nyde i ro og fred, deraf navnet ”Rolighed”.
Efter Jens Grams død forfaldt parken. Den efterfølgende ejer krigsråd Rosendahl, der kom til byen i 1829 fik ryddet op og atter bragt anlægget i orden. Stedet blev efterfølgende et yndet udflugtsmål, særligt pinsedag, hvor Borgermusikken spillede i anlæget. Efter Rosendahls, død i 1847, groede det hele endnu engang til. Parken blev derefter nedlagt, og en vej anlagdes tværs gennem jordstykket. Vejen kom til at hedde Gramsrolighedsvej, og i 1937 i forbindelse med gade- og vejreformen blev den omdøbt til Gramrolighed.
Litteratur og kilder
- P. Eliassens Koldingbog anden del. Det gamle og nyere Kolding, 1975, s. 423-424
- Folkebladet Sydjylland 10. Maj 1991
Kategori: Parker og anlæg]]
