Forskel mellem versioner af "Jørgen Frederik Koch"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
| (En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | {{Person uden billede|Jørgen Frederik Koch|5. februar 1897|1969| | + | {{Person uden billede|Jørgen Frederik Koch|5. februar 1897|1969|Marie Kirstine Laursen|Lokomotivfører}} |
| − | Jørgen Frederik Koch (født 5. februar 1897 - død 1969) | + | Jørgen Frederik Koch, omtales Jørgen Fr. Koch (født 5. februar 1897, Skarrild Mølle, Skarrild Sogn - død 1969, Kolding Sygehus) lokomotivforer i Kolding. |
| − | Jørgen F. Koch blev indmeldt i Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP) | + | == Livshistorie == |
| + | Jørgen Fr. Koch var vokset op i et arbejderhjem, allerede i barndommen, begyndte han at læse og interessere sig for arbejdernes små og svage vilkår i samfundet. I Kochs ungdom ”''tog han del i kampen for socialismen, men opgav sin aktive deltagelse, da han indså, at marxismens lære med klassekamp og klassehad ikke ville føre til de mål, han havde sat sig''”<sup>(''Avis omtale af Jørgen F. Kock i Fædrelandet 1943'')</sup>. | ||
| + | |||
| + | Jørgen Fr. Koch blev indmeldt i Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP) den 4. juni [[1939]]. Han var opstillet til folketinget i Vejle Amtskreds ved folketingsvalget den 23. marts [[1943]] for DNSAP, ved valget fik han 307 stemmer, men opnåede ikke repræsentation. Under besættelsen var han en periode sysselleder for Jelling-Almind Syssel. | ||
| + | |||
| + | Om hans politiske overvejelser, udtalte han i forbindelse med folketingsvalget i 1943 til avisen Fædrelandet: ”''Mange år senere lærte jeg National-Socialismen at kende, og jeg fik et indblik i, hvorledes DNSAP anerkendte det arbejdende og producerende folk som arbejdere. Jeg er medkæmper for behov produktion i stedet for profitproduktion, kæmper for, at fagmænd kommer til at styre under personlige ansvar, og jeg håber, at jeg endnu i mange år må kunne gøre en indsats til gavn for det arbejdende danske folk – for et Danmark for danskere, hvor arbejdets glæde er i højsædet, og hvor den, der udfører arbejdet, før lønnen herfor''”. | ||
| + | |||
| + | I forbindelse med retsopgøret efter [[befrielsen|krigen]], kom det frem at Jørgen Fr. Koch havde indberettet om forholdene i Fredericia under augustoprøret 1943. Angiveligt skulle Kock have ”''organiseret et veritabelt [[Gestapo i Kolding|Gestapo]], der opsnappede illegale skrifter og pågreb sabotører''”, bl.a. journalist Max Krüger (Fredericia Avis) blev arresteret af Kocks "Gestapo"-gruppe. | ||
| + | |||
| + | Retssagen mod den 50årige tidligere sysselleder Jørgen Fr. Koch blev ført ved [[Domhuset|retten]] i Kolding og endte med en dom til Koch på 15års fængsel, for at have været medlem af DNSAP’s øverste ledelse, for at have stået i forbindelse med Gestapo og den tyske kommandantur, samt for at have skrevet en lang række breve til tyskerne, hvori han bl.a. foreslog forholdsregler mod jernbanesabotagen. Dommen blev appelleret, og i maj [[1948]] kom Kocks sag for i Vestre Landsret, hvor han igen kendes skyldig i de samme forhold, men dog får straffen nedsat til 7års fængsel. | ||
| + | |||
| + | Han døde i 1969 på Kolding Sygehus af en kraft sygdom. | ||
| + | |||
| + | Jørgen Frederik Kock var søn af møller Peder Jørgensen Koch og hustruen Jensine Madsen. Jørgen Frederik Kock blev gift den 16. juni 1922 i Rise Sogn med Marie Kirstine Laursen. | ||
===Kilder og litteratur=== | ===Kilder og litteratur=== | ||
| − | *Fædrelandet - 19-5-1943. | + | * Fædrelandet - 19-5-1943. |
| + | * Valgekstra tillæg til Fædrelandet, Fædrelandet (avis), 21. marts 1943 | ||
| + | * Privat Gestapo skulde knægte terror og vold i Fredericia, Fredericia Social-Demokrat, side 2, 25. marts 1947 | ||
| + | * Halveret dom, København (avis), s. 3, 28. maj 1948 | ||
[[Kategori: Politikere|Koch, Jørgen Frederik]] | [[Kategori: Politikere|Koch, Jørgen Frederik]] | ||
| + | [[Kategori: Besættelsen]] | ||
Nuværende version fra 15. aug 2025, 14:44
Født: 5. februar 1897
Død: 1969
Ægtefælle: Marie Kirstine Laursen
Erhverv: Lokomotivfører
Jørgen Frederik Koch, omtales Jørgen Fr. Koch (født 5. februar 1897, Skarrild Mølle, Skarrild Sogn - død 1969, Kolding Sygehus) lokomotivforer i Kolding.
Livshistorie
Jørgen Fr. Koch var vokset op i et arbejderhjem, allerede i barndommen, begyndte han at læse og interessere sig for arbejdernes små og svage vilkår i samfundet. I Kochs ungdom ”tog han del i kampen for socialismen, men opgav sin aktive deltagelse, da han indså, at marxismens lære med klassekamp og klassehad ikke ville føre til de mål, han havde sat sig”(Avis omtale af Jørgen F. Kock i Fædrelandet 1943).
Jørgen Fr. Koch blev indmeldt i Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP) den 4. juni 1939. Han var opstillet til folketinget i Vejle Amtskreds ved folketingsvalget den 23. marts 1943 for DNSAP, ved valget fik han 307 stemmer, men opnåede ikke repræsentation. Under besættelsen var han en periode sysselleder for Jelling-Almind Syssel.
Om hans politiske overvejelser, udtalte han i forbindelse med folketingsvalget i 1943 til avisen Fædrelandet: ”Mange år senere lærte jeg National-Socialismen at kende, og jeg fik et indblik i, hvorledes DNSAP anerkendte det arbejdende og producerende folk som arbejdere. Jeg er medkæmper for behov produktion i stedet for profitproduktion, kæmper for, at fagmænd kommer til at styre under personlige ansvar, og jeg håber, at jeg endnu i mange år må kunne gøre en indsats til gavn for det arbejdende danske folk – for et Danmark for danskere, hvor arbejdets glæde er i højsædet, og hvor den, der udfører arbejdet, før lønnen herfor”.
I forbindelse med retsopgøret efter krigen, kom det frem at Jørgen Fr. Koch havde indberettet om forholdene i Fredericia under augustoprøret 1943. Angiveligt skulle Kock have ”organiseret et veritabelt Gestapo, der opsnappede illegale skrifter og pågreb sabotører”, bl.a. journalist Max Krüger (Fredericia Avis) blev arresteret af Kocks "Gestapo"-gruppe.
Retssagen mod den 50årige tidligere sysselleder Jørgen Fr. Koch blev ført ved retten i Kolding og endte med en dom til Koch på 15års fængsel, for at have været medlem af DNSAP’s øverste ledelse, for at have stået i forbindelse med Gestapo og den tyske kommandantur, samt for at have skrevet en lang række breve til tyskerne, hvori han bl.a. foreslog forholdsregler mod jernbanesabotagen. Dommen blev appelleret, og i maj 1948 kom Kocks sag for i Vestre Landsret, hvor han igen kendes skyldig i de samme forhold, men dog får straffen nedsat til 7års fængsel.
Han døde i 1969 på Kolding Sygehus af en kraft sygdom.
Jørgen Frederik Kock var søn af møller Peder Jørgensen Koch og hustruen Jensine Madsen. Jørgen Frederik Kock blev gift den 16. juni 1922 i Rise Sogn med Marie Kirstine Laursen.
Kilder og litteratur
- Fædrelandet - 19-5-1943.
- Valgekstra tillæg til Fædrelandet, Fædrelandet (avis), 21. marts 1943
- Privat Gestapo skulde knægte terror og vold i Fredericia, Fredericia Social-Demokrat, side 2, 25. marts 1947
- Halveret dom, København (avis), s. 3, 28. maj 1948
