Brændkjærgård

Brændkjærgårds stuehus set fra haven, 1910. Fotograf: Georg Burchardt.

Brændkjærgård lå på sydsiden af Agtrupvej mellem Frederik 7s Vej og Brændkjærgade. Gårdejer Peter Nissen havde i midten af 1800-tallet samlet sin jord af småparceller. I 1882 havde gården en besætning på 30 køer og 14 ungkvæg.

I 1894 købte Christen Steffensen (1861-1941) gården på en tvangsauktion. Han var den eneste, der bød på den, fordi der krævedes 37.000 kr. kontant. Gården var dengang på 110 tdr. land. I 1901 byggede han et nyt stuehus. Oprindelig var der kun en lille beboelseslejlighed indrettet i laden. Han udvidede også arealet, men solgte også noget fra til det konsortium, der byggede i Brændkjærgade samt til planteskoleejer Aksel Olsen, der i 1917 købte 14 tdr. land, hvor han anlagde sin have og byggede huset Brændkjærhøj ved den nuværende Chr. 4’s Vej.

Steffensen solgte i 1918 Brændkjærgaard til et konsortium for 300.000 kr. Konsortiet solgte dog hurtigt gården til A/S Dansk Frøhandel for 400.000 kr. I 1924 solgte man gården til Ingvard Hansen for 400.000 kr. I hans tid blev der drevet hestehandel med importerede heste fra Polen, Baltikum og Rusland. En kort periode var der en motorbane, Dirt Track, lige bag gården mod nuværende Sdr. Ringvej. Efter Ingvard Hansens død i 1935 drev familien gården videre med Hans Buch som forpagter. En del jord blev solgt fra bl.a. til dyrskueplads og Østerbrogades fortsættelse.

Proprietør M. Pedersen købte Brændkjærgaard af Ingvard Hansens enke for 350.000 kr. i 1943. Hans Buch fortsatte som forpagter. Kolding Kommune købte Brændkjærgård af M. Pedersen d. 28. januar 1944. Gården blev solgt for 365.000 kr. (ca. 8,1 mio. kr. i 2024). Ved købet strakte gårdens jord sig fra Agtrupvej mod syd til ca. (nuværende) Fabriksvej og fra den ikke færdiggjorte Sdr. Ringvej mod øst til Christian 4s Vej. Gårdens besætning bestod på dette tidspunkt af 7 heste og ca. 50 malkekøer. Hensigten med købet var at sikre byggearealer. Overtagelsen fandt sted d. 29. februar 1944, og kommunen drev landbruget videre med forpagter Hans Buch frem til 1954. Jorden blev gradvis solgt fra.

Under besættelsen blev Brændkjærgård udpeget til at være registreringssted for alle beboere i den sydlige del af Kolding (øst for Haderslevvej) i tilfælde af en eventuel evakuering. Brændkjærgård blev beslaglagt af den tyske værnemagt d. 27. november 1944. Forpagter Buch og to lejere var dermed tvunget til at flytte ud. I maj-juni 1945 var stuehuset beboet af tyske flygtninge. Gården blev frigivet 5. juli 1945, og den efterfølgende istandsættelse af stuehuset blev i 1947 vurderet til at koste 11.131 kr.

Brændkjærgård blev hærget af en voldsom brand d. 5. juni 1945. Branden opstod om eftermiddagen i udlængerne. Ilden bredte sig hurtigt til både heste- og kostalden. Alle dyr blev dog reddet ud i tide. I laden brændte en traktor og alle maskiner. Brandårsagen skyldtes fodermesterens 5-årige søn og dennes kammerater, som havde leget med tændstikker. Hovedbygningen var ikke på noget tidspunkt truet.

Fra Brændkjærgård blev der leveret børnemælk (en særlig mælk til ernæring af spæde børn).

Gården var et yndet sted for ”landevejens riddere”, og med væksten i det omgivende boligbyggeri blev gårdens jord også brugt som legeplads af kvarterets børn. Landbrugsdriften blev efterhånden reduceret, og gårdens bygninger blev nedrevet i september 1958.

Litteratur og kilder

• Større danske landbrug, bd. V,(1933).
• Kristiansen, Nora: Nora,1996.
• Christen Steffensen, Brændkjærgaard, Koldingbogen 1996.
• Jyllandsposten 28-2-1882
• Kolding Folkeblad - 29-1-1944, 8-9-1944 og 6-6-1945.
• Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 46.4. Brændkjærgård, 99.4 Kristiansen, Nora og 99.4 Steffensensen, Chr.