Caspar Markdaner

Caspar Markdaners og Sofie Oldelands gravsten. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Caspar Markdaner (1533-1618) blev født i 1533. Hans mor var vistnok fra Anst. Ingen ved, hvem hans far var, men rygtet vil vide, at det var Christian 3., der skulle have mødt hende under et ophold på Koldinghus, men måske var det snarere hans far Frederik 1, der var faderen. Kongelig må han have været, ellers ville Caspar Markdaner aldrig have fået den karriere, han fik, da den var en adelsmand værdig. Han fik en grundig uddannelse, rejse derefter i Europa og var i den tysk-romerske kejser Maximilians tjeneste i 10 år. I 1571 blev han adlet af kejseren og tog ved den lejlighed navnet Markdaner, der er dannet af ordet Danmark.

Efter tilbagekomsten til Danmark blev han først kongens køgemester, dvs. ansvarlig for den kongelige husholdning. I 1577 forærede kongen ham herregården Rønninge Søgård.

Fra 1585 til 1617 var han lensmand i et af de vigtigste len i Danmark på dette tidspunkt, nemlig Koldinghus. Først i 1592 blev han gift med den 16-årige Sophie Oldeland. Deres tre sønner fik navnene Hans, Frederik og Christian, kongelige navne, der henviser til Caspar Markdaners bedstefar, far og bror.

I Kolding var han en markant lensmand, der også satte sit præg på byen, og ikke mindst interesserede han sig for Latinskolen. I 1609 forsøgte han ved hjælp af et nyt regelsæt at få skik på skolens årlige majfest, der havde udartet sig til omkostningstunge drukorgier, han oprettede et legat, hvis renter skulle gå til varmt vintertøj til fattige elever, ligesom han lod indsamle penge i kirken til et rejsestipendium til en fattig student. Yderligere lod han skolen få del i de bøder, der blev betalt i drabssager, og han skaffede den et efter datidens målestok omfattende bibliotek. Caspar Markdaner beordrede i 1586 udgravninger i Jellinghøjene og sørgede for, at Kolding fik en brandforordning.

I dag kender de fleste ham kun som et gadenavn, men i Skt. Nicolai kirke er der adskillige minder om ham. Mest iøjnefaldende er den på dansk grund enestående altertavle, der er et af hovedværkerne i den danske renæssancekunst samt prædikestolen. Han betænkte også flere af omegnens kirker først og fremmest St. Andst og Lejrskov med smukt inventar.

Han døde i 1618, kun et år efter, at han var gået på pension som lensmand. (Kolding Stadsarkiv).

Litteratur og kilder

• Georg Bruun: To portrætter fra Koldinghus, 1931.
• Danmarks Nationalleksikon: Den Store Danske Encyklopædi. København, 1994-2006.
• Danmarks Kirker, Vejle Amt. Kirkerne i Kolding.
• Skt. Nikolaj Kirke, 2004-2006.