Forskel mellem versioner af "Ole Martin Walther"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
Da Ole Martin Walther i 1917 blev gift med Luise Olesen, byggede han et nyt hus til familien på den nuværende Koldingvej 52. Kort tid efter brylluppet blev Ole Martin Walther syg og måtte sidde i kørestol resten af livet. Dette forhindrede ham dog ikke i at forblive erhvervsaktiv. I begyndelsen af 1920erne lod han en lervarefabrik opføre. Han stod selv for salg og regnskaber, mens Luise kørte rundt i lastbil med varerne til kunderne. | Da Ole Martin Walther i 1917 blev gift med Luise Olesen, byggede han et nyt hus til familien på den nuværende Koldingvej 52. Kort tid efter brylluppet blev Ole Martin Walther syg og måtte sidde i kørestol resten af livet. Dette forhindrede ham dog ikke i at forblive erhvervsaktiv. I begyndelsen af 1920erne lod han en lervarefabrik opføre. Han stod selv for salg og regnskaber, mens Luise kørte rundt i lastbil med varerne til kunderne. | ||
| − | I 1926 døde Ole Martin Walther. Hans hustru førte cementstøberiet videre og i en periode også lervarefabrikken, indtil hun forpagtede den ud til et pottemageri. Luise måtte supplere indtægterne fra fabrikkerne med andet arbejde, da hun havde 3 børn at forsørge – Margrethe, Signe og [[Ebbe Walther]] (1918-1988). Sidstnævnte blev ingeniør og overtog familievirksomheden. De to fabriksbygninger blev senere revet ned, der blev købt mere jord, og hele området blev lagt ud som naturområde | + | I 1926 døde Ole Martin Walther. Hans hustru førte cementstøberiet videre og i en periode også lervarefabrikken, indtil hun forpagtede den ud til et pottemageri. Luise måtte supplere indtægterne fra fabrikkerne med andet arbejde, da hun havde 3 børn at forsørge – Margrethe, Signe og [[Ebbe Walther]] (1918-1988). Sidstnævnte blev ingeniør og overtog familievirksomheden. De to fabriksbygninger blev senere revet ned, der blev købt mere jord, og hele området blev lagt ud som naturområde. |
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
Nuværende version fra 27. apr 2022, 13:45
Ole Martin Walther
Født: 1884
Død: 1926
Ægtefælle: Luise Olesen
Erhverv: Murermester
Murermester Ole Martin Walther (1884-1926) er kendt for sine byggerier i Vester Nebel. 1900-04 stod han i lære som murer hos sin far, Johan August Walther, Tudvad Mark, herefter gik han 2 år på Kolding Tekniske Skole. I samme periode fik han et rejselegat til en 3 måneders studietur til Tyskland. Hjemme igen videreuddannede han sig på Odense Tekniske Skole, inden han i 1908 igen drog ud, denne gang til Tyskland, Østrig, Frankrig, Schweiz og Italien. Efter sin hjemkomst tog han på Ågård Højskole, hvor han bl.a. mødte sin kommende hustru, Luise Olesen.
Ole Martin Walthers byggerier i Vester Nebel omfatter bl.a. mejeriet, som han byggede i 1911 sammen med sin bror, Filip, der også var murermester. Til sig selv byggede han i 1912 en bolig på den nuværende Koldingvej 48. En særlig bygning blev opført på grunden til et cementstøberi, hvor der blev fremstillet mursten og kloakrør. Direkte bagved støberiet lå en sandgrav, hvorfra et tipvognsspor gik til støberiet. Udenfor lå også en kalkgrav, hvor man selv læskede kalken.
Da Ole Martin Walther i 1917 blev gift med Luise Olesen, byggede han et nyt hus til familien på den nuværende Koldingvej 52. Kort tid efter brylluppet blev Ole Martin Walther syg og måtte sidde i kørestol resten af livet. Dette forhindrede ham dog ikke i at forblive erhvervsaktiv. I begyndelsen af 1920erne lod han en lervarefabrik opføre. Han stod selv for salg og regnskaber, mens Luise kørte rundt i lastbil med varerne til kunderne.
I 1926 døde Ole Martin Walther. Hans hustru førte cementstøberiet videre og i en periode også lervarefabrikken, indtil hun forpagtede den ud til et pottemageri. Luise måtte supplere indtægterne fra fabrikkerne med andet arbejde, da hun havde 3 børn at forsørge – Margrethe, Signe og Ebbe Walther (1918-1988). Sidstnævnte blev ingeniør og overtog familievirksomheden. De to fabriksbygninger blev senere revet ned, der blev købt mere jord, og hele området blev lagt ud som naturområde.
Litteratur og kilder
- Paul Frederiksen: Vester Nebel - En levende landsby, Koldingbogen, 2007.
