Forskel mellem versioner af "Anne Marie Carl Nielsen"
Yklewp (diskussion | bidrag) |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
(21 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen (1863-1945) | + | {{Person|Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen|21. juni 1863|21. februar 1945|Komponist Carl Nielsen|Billedhugger|Fil:Anne marie_lav.jpg|Fotograf: Steen, Mary Dorthea Frederikke}} |
− | + | Anne Marie Carl Nielsen, født Brodersen (1863-1945) billedhugger. | |
− | + | ==Livshistorie== | |
− | + | Anne Marie Carl Nielsen blev født den 21. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i [[Sønder Stenderup Sogn|Sdr. Stenderup]], sydøst for Kolding. Datter af Frederikke Johanne Kerstine Gylling og Poul Julius Brodersen. | |
− | + | Hun blev født i en turbulent tid og midt i en grænseegn; Sdr. Stenderup, der var et af de otte slesvigske sogne, som efter krigen i 1864, blev en del af Kongeriget Danmark. Hendes forældre var blevet gift den 24. maj 1856 i Sdr. Stenderup Kirke og året forinden i 1855 havde hendes far købt Thygesminde. Det var en stor proprietærgård med et stort folkehold på 14 mænd og kvinder. Brodersen familien stammede oprindeligt fra vestkysten, og Poul Brodersen, der var tysksindet anså sig selv som slesvig-holstener. Han slog sig ned på Koldingegnen efter Treårskrigen, hvor der var en del slesvig-holstenske sympatisører. Anne Maries forældre var et driftigt par, der drev den store gård med både agerbrug og et større dyrehold bestående af heste, kvæg, grise og høns. Og det var netop her på gården med de mange dyr, grunden til hendes kunstneriske virke blev lagt. | |
− | Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. | + | Anne Marie blev hjemmeskolet, men skolen interesserede hende ikke. Hun var misundelig på karlene, der tilbragte dagene ude. Hun deltog i arbejdet på gården og tog sig af dyrene, og fik herved sit dybe kendskab og store kærlighed til dyrene. Derudover var hun en dygtig rytterske. Anne Marie har i sine erindringer beskrevet området, hvor hun voksede op, hvordan de badede i Lillebælt og det smukke område ude omkring Løverodde. |
+ | |||
+ | Forældrenes forventning til deres datters fremtid var imidlertid, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på Christian Carl Magnussens Holzschnitzeschule i 1880 i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun med hjælp fra L. A. Winstrup en elevplads hos August Saabye i oktober 1882. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. Hun var bare 21 år, da hun debuterede. | ||
+ | |||
+ | Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. Allerede 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. De første år af deres ægteskab blev der kæmpet med en stram økonomi, og to karrierer, hvor der skulle indpasses et familieliv. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Men det sled på ægteskabet og parret gennemgik en større krise, som varede fra 1915-1922, hvor de dog stadig havde kontakt med hinanden. De var separerede fra 1919-1922, men da Carl i sommeren 1922 viste sig at være syg, tog Anne Marie ham til nåde og separationen blev ophævet. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. | ||
===Værker=== | ===Værker=== | ||
− | Selvom | + | Selvom Anne Marie levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer (1898) i rådhushaven ved Kolding Rådhus, Lazarus' opvækkelse over hovedindgangen til Kristkirken i Kolding (1925) og Uffe hin Spage (1932) i Legeparken. |
+ | |||
+ | *Bacchusbarn med druer blev lavet i 1898 og det var sønnen Hans Børge, der stod model. Bacchusbarn med druer kom først til Kolding i 1933. Kolding Kommune betalte 4.000 kr. for anskaffelsen, og Anne Marie sagde ved afsløringen, at den var tænkt som en opposition mod dårligt humør. | ||
− | + | *På Koldinghus står den første skulptur af Anne Marie, som Kolding Kommune købte af hende. Busten af tandlæge A.M.G.Friis blev bestilt i 1917 og afsløret i 1922. Det var således først som næsten 60-årig, at hun fik officielt anerkendelse i sin hjemkommmune. | |
+ | |||
+ | *Kristkirken blev indviet i marts 1925. Tympanonet Lazarus' opvækkelse udarbejdet af Anne Marie blev skænket af købmand Alfred Schmidt og hustru samt Anne Marie selv. Værket blev bestilt i forbindelse med kirkens opførelse og indsat i 1925 over Kristkirkens hovedindgang ud til Haderslevvej. Anne Marie har sat signaturen: AMCN Brodersen. | ||
+ | |||
+ | *Uffe hin Spage blev opstillet i Byparken i 1932, flyttet under 2. verdenskrig til Museet på Koldinghus, efter 1948 placeret i Byparken igen. Den blev erhvervet af Kolding Kommune i 1947 efter Anne Maries død. | ||
+ | |||
+ | ==Litteratur og kilder== | ||
*Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015. | *Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015. | ||
*Camilla Brask Rasmussen. "Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)", [https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv/ Ugeavisen 2021] | *Camilla Brask Rasmussen. "Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)", [https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv/ Ugeavisen 2021] | ||
+ | |||
+ | [[Kategori:Kunstnere]] |
Nuværende version fra 9. okt 2024, 17:59
Indholdsfortegnelse
Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen
Fotograf: Steen, Mary Dorthea Frederikke
Født: 21. juni 1863
Død: 21. februar 1945
Ægtefælle: Komponist Carl Nielsen
Erhverv: Billedhugger
Anne Marie Carl Nielsen, født Brodersen (1863-1945) billedhugger.
Livshistorie
Anne Marie Carl Nielsen blev født den 21. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup, sydøst for Kolding. Datter af Frederikke Johanne Kerstine Gylling og Poul Julius Brodersen.
Hun blev født i en turbulent tid og midt i en grænseegn; Sdr. Stenderup, der var et af de otte slesvigske sogne, som efter krigen i 1864, blev en del af Kongeriget Danmark. Hendes forældre var blevet gift den 24. maj 1856 i Sdr. Stenderup Kirke og året forinden i 1855 havde hendes far købt Thygesminde. Det var en stor proprietærgård med et stort folkehold på 14 mænd og kvinder. Brodersen familien stammede oprindeligt fra vestkysten, og Poul Brodersen, der var tysksindet anså sig selv som slesvig-holstener. Han slog sig ned på Koldingegnen efter Treårskrigen, hvor der var en del slesvig-holstenske sympatisører. Anne Maries forældre var et driftigt par, der drev den store gård med både agerbrug og et større dyrehold bestående af heste, kvæg, grise og høns. Og det var netop her på gården med de mange dyr, grunden til hendes kunstneriske virke blev lagt.
Anne Marie blev hjemmeskolet, men skolen interesserede hende ikke. Hun var misundelig på karlene, der tilbragte dagene ude. Hun deltog i arbejdet på gården og tog sig af dyrene, og fik herved sit dybe kendskab og store kærlighed til dyrene. Derudover var hun en dygtig rytterske. Anne Marie har i sine erindringer beskrevet området, hvor hun voksede op, hvordan de badede i Lillebælt og det smukke område ude omkring Løverodde.
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var imidlertid, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på Christian Carl Magnussens Holzschnitzeschule i 1880 i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun med hjælp fra L. A. Winstrup en elevplads hos August Saabye i oktober 1882. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. Hun var bare 21 år, da hun debuterede.
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. Allerede 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. De første år af deres ægteskab blev der kæmpet med en stram økonomi, og to karrierer, hvor der skulle indpasses et familieliv. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Men det sled på ægteskabet og parret gennemgik en større krise, som varede fra 1915-1922, hvor de dog stadig havde kontakt med hinanden. De var separerede fra 1919-1922, men da Carl i sommeren 1922 viste sig at være syg, tog Anne Marie ham til nåde og separationen blev ophævet. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv.
Værker
Selvom Anne Marie levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer (1898) i rådhushaven ved Kolding Rådhus, Lazarus' opvækkelse over hovedindgangen til Kristkirken i Kolding (1925) og Uffe hin Spage (1932) i Legeparken.
- Bacchusbarn med druer blev lavet i 1898 og det var sønnen Hans Børge, der stod model. Bacchusbarn med druer kom først til Kolding i 1933. Kolding Kommune betalte 4.000 kr. for anskaffelsen, og Anne Marie sagde ved afsløringen, at den var tænkt som en opposition mod dårligt humør.
- På Koldinghus står den første skulptur af Anne Marie, som Kolding Kommune købte af hende. Busten af tandlæge A.M.G.Friis blev bestilt i 1917 og afsløret i 1922. Det var således først som næsten 60-årig, at hun fik officielt anerkendelse i sin hjemkommmune.
- Kristkirken blev indviet i marts 1925. Tympanonet Lazarus' opvækkelse udarbejdet af Anne Marie blev skænket af købmand Alfred Schmidt og hustru samt Anne Marie selv. Værket blev bestilt i forbindelse med kirkens opførelse og indsat i 1925 over Kristkirkens hovedindgang ud til Haderslevvej. Anne Marie har sat signaturen: AMCN Brodersen.
- Uffe hin Spage blev opstillet i Byparken i 1932, flyttet under 2. verdenskrig til Museet på Koldinghus, efter 1948 placeret i Byparken igen. Den blev erhvervet af Kolding Kommune i 1947 efter Anne Maries død.
Litteratur og kilder
- Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015.
- Camilla Brask Rasmussen. "Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)", Ugeavisen 2021