Forskel mellem versioner af "Mælkepoppen"
Jkrause (diskussion | bidrag) |
Billy (diskussion | bidrag) (→Litteratur og kilder) |
||
| (5 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
[[Fil:Mælkepoppen_B32375.jpg|300px|thumb|right|Mælkepoppen på Låsbybanke, 1963. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | [[Fil:Mælkepoppen_B32375.jpg|300px|thumb|right|Mælkepoppen på Låsbybanke, 1963. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | ||
| − | Mælkepoppen var navnet på en kæde ungdomsbarer, som mælkeproducenten Karoline i 1963 åbnede rundt omkring i landet for at fremme unges mælkeforbrug og tilskynde til, at de ikke drak alkohol. Her kunne man få diverse mælkeprodukter i forskellige smagsvarianter og høre ungdomsmusik. Udover Kolding fik Ballerup, Frederiksberg, Ålborg, Århus, Vejle og Esbjerg en Mælkepop. | + | Mælkepoppen var navnet på en kæde ungdomsbarer, som mælkeproducenten Karoline i [[1963]] åbnede rundt omkring i landet for at fremme unges mælkeforbrug og tilskynde til, at de ikke drak alkohol. Her kunne man få diverse mælkeprodukter i forskellige smagsvarianter og høre ungdomsmusik. Udover Kolding fik Ballerup, Frederiksberg, Ålborg, Århus, Vejle og Esbjerg en Mælkepop. |
| − | I Kolding lå Mælkepoppen på hjørnet af Blæsbjerggade 4 og Låsbybanke. Væggene var malet i afdæmpede sorte, røde og grå farver, og bag baren stod personalet, mælkepigerne, iført Karolinekjoler. Mælkepoppen åbnede | + | I Kolding lå Mælkepoppen på hjørnet af [[Blæsbjerggade]] 4 og [[Låsbybanke]]. Væggene var malet i afdæmpede sorte, røde og grå farver, og bag baren stod personalet, mælkepigerne, iført Karolinekjoler. Mælkepoppen i Kolding åbnede den 27. marts 1963, og det blev hurtigt ungdommens nye tilholdssted. Her kunne de mødes, snakke og ellers deltage i stedets forskellige aktiviteter. Der var filmklub, pladepræsentation, diskussionsaftener, og sidst men ikke mindst koncertarrangementer. Daglig leder var Lizzie Mathiesen. Lærer [[Ib Borg Mogensen|Borg Mogensen]] blev ansat som underholdningsleder. |
| − | |||
| − | |||
| + | I 1969 lukkede Mælkepoppen. Helt præcist hvorfor, står hen i det uvisse. På den ene side skyldtes lukningen til dels, at stedet havde fået et blakket ry om hashrygning, bl.a. i forbindelse med retssagen i 1966 mod Peter Belli, der var en populær gæst på Mælkepoppen. Desuden kan det begrænsede vareudbud have været medvirkende til lukningen, idet mælkeprodukter ikke blev købte og drukket i samme tempo som f.eks. øl og sodavand. Siden 1963 havde flere af landets Mælkepopper kæmpet med økonomien, og i Kolding havde man f.eks. efter kun ni måneder et underskud på 88.005 kr. | ||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
| Linje 17: | Linje 16: | ||
* Jysk Aktuelt - 2. juli 1964. | * Jysk Aktuelt - 2. juli 1964. | ||
| − | [[Kategori: Folkekultur | + | [[Kategori: Folkekultur og dagligliv]] |
| + | [[Kategori:Hoteller og restaurationer]] | ||
| + | [[Kategori: Låsbygade]] | ||
Nuværende version fra 26. mar 2025, 18:55
Mælkepoppen var navnet på en kæde ungdomsbarer, som mælkeproducenten Karoline i 1963 åbnede rundt omkring i landet for at fremme unges mælkeforbrug og tilskynde til, at de ikke drak alkohol. Her kunne man få diverse mælkeprodukter i forskellige smagsvarianter og høre ungdomsmusik. Udover Kolding fik Ballerup, Frederiksberg, Ålborg, Århus, Vejle og Esbjerg en Mælkepop.
I Kolding lå Mælkepoppen på hjørnet af Blæsbjerggade 4 og Låsbybanke. Væggene var malet i afdæmpede sorte, røde og grå farver, og bag baren stod personalet, mælkepigerne, iført Karolinekjoler. Mælkepoppen i Kolding åbnede den 27. marts 1963, og det blev hurtigt ungdommens nye tilholdssted. Her kunne de mødes, snakke og ellers deltage i stedets forskellige aktiviteter. Der var filmklub, pladepræsentation, diskussionsaftener, og sidst men ikke mindst koncertarrangementer. Daglig leder var Lizzie Mathiesen. Lærer Borg Mogensen blev ansat som underholdningsleder.
I 1969 lukkede Mælkepoppen. Helt præcist hvorfor, står hen i det uvisse. På den ene side skyldtes lukningen til dels, at stedet havde fået et blakket ry om hashrygning, bl.a. i forbindelse med retssagen i 1966 mod Peter Belli, der var en populær gæst på Mælkepoppen. Desuden kan det begrænsede vareudbud have været medvirkende til lukningen, idet mælkeprodukter ikke blev købte og drukket i samme tempo som f.eks. øl og sodavand. Siden 1963 havde flere af landets Mælkepopper kæmpet med økonomien, og i Kolding havde man f.eks. efter kun ni måneder et underskud på 88.005 kr.
Litteratur og kilder
- Ib Borg Mogensen: En ballade om Karolines Mælkepop, Koldingbogen 1981.
- Carl Riisgaard: Koldings rytmiske musikhistorie, Koldingbogen 2002.
- Eddie Troelsgaard: Belli, beat og Mælkepop, 2010.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling: 64.909.
- Jysk Aktuelt - 2. juli 1964.
