Forskel mellem versioner af "Barken Hertha"
Jkrause (diskussion | bidrag) |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
Barken Hertha blev bygget i 1892 hos Johs. Blumer og Co. i Sunderland i England. Skibet var på 600 registertons og med en lasteevne på 1000 tons dødvægt. Hertha var et klassisk barkskib, der målte: 172,8 fod langt, 28,2 fod bredt, højden til mastetop 140 fod. De tre master og bovspydet kunne i alt bære 22 sejl med et samlet areal på 1600 m2. For at håndtere skibet og de mange sejl krævedes en besætning på 16 mand. | Barken Hertha blev bygget i 1892 hos Johs. Blumer og Co. i Sunderland i England. Skibet var på 600 registertons og med en lasteevne på 1000 tons dødvægt. Hertha var et klassisk barkskib, der målte: 172,8 fod langt, 28,2 fod bredt, højden til mastetop 140 fod. De tre master og bovspydet kunne i alt bære 22 sejl med et samlet areal på 1600 m2. For at håndtere skibet og de mange sejl krævedes en besætning på 16 mand. | ||
| − | Skibet blev leveret til rederiet Hertha A/S, Kolding, med bankdirektør [[Ole Hirth]], Kolding som bestyrende reder. Efter januar var C.J. Haas reder | + | Skibet blev leveret til rederiet Hertha A/S, Kolding, med bankdirektør [[Ole Hirth]], Kolding som bestyrende reder. Efter januar 1894 var C.J. Haas reder og omkring 1900 var [[S.W. Bruun]] reder. Senere andre. |
| − | Herthas jomfrurejse foregik 7. april 1892 med kaptajn [[ | + | Herthas jomfrurejse foregik 7. april 1892 med kaptajn [[Niels Christian Klaaborg]] ved roret. Skibet sejlede fra Amsterdam til Altata i Mexico. Skibet blev brugt til langfart fra Danmark til Sydamerika, Indonesien og Australien. Hertha fuldendte 11 sådanne rejser over oceanerne. I 1907 blev skibet solgt til et russisk rederi og fik navnet Leo-nid. Skibet forliste 10. maj 1910 ud for Cayenne ved Fransk Guyana. |
Hertha genopstod den 8. september 1964 som kirkeskibsmodel i [[Sct. Nicolai Kirke|Sct Nicolai Kirke]]. Det skete på initiativ af kaptajn Klaaborgs søn konditor [[P. W. Klaaborg]] og dennes barnebarn [[Poul Klaaborg]], der var formand for Sømandsforeningen. Modellen blev fremstillet af modelskibs-bygger H. Andersen fra Søborg. | Hertha genopstod den 8. september 1964 som kirkeskibsmodel i [[Sct. Nicolai Kirke|Sct Nicolai Kirke]]. Det skete på initiativ af kaptajn Klaaborgs søn konditor [[P. W. Klaaborg]] og dennes barnebarn [[Poul Klaaborg]], der var formand for Sømandsforeningen. Modellen blev fremstillet af modelskibs-bygger H. Andersen fra Søborg. | ||
Nuværende version fra 22. feb 2024, 09:36
Barken Hertha blev bygget i 1892 hos Johs. Blumer og Co. i Sunderland i England. Skibet var på 600 registertons og med en lasteevne på 1000 tons dødvægt. Hertha var et klassisk barkskib, der målte: 172,8 fod langt, 28,2 fod bredt, højden til mastetop 140 fod. De tre master og bovspydet kunne i alt bære 22 sejl med et samlet areal på 1600 m2. For at håndtere skibet og de mange sejl krævedes en besætning på 16 mand.
Skibet blev leveret til rederiet Hertha A/S, Kolding, med bankdirektør Ole Hirth, Kolding som bestyrende reder. Efter januar 1894 var C.J. Haas reder og omkring 1900 var S.W. Bruun reder. Senere andre.
Herthas jomfrurejse foregik 7. april 1892 med kaptajn Niels Christian Klaaborg ved roret. Skibet sejlede fra Amsterdam til Altata i Mexico. Skibet blev brugt til langfart fra Danmark til Sydamerika, Indonesien og Australien. Hertha fuldendte 11 sådanne rejser over oceanerne. I 1907 blev skibet solgt til et russisk rederi og fik navnet Leo-nid. Skibet forliste 10. maj 1910 ud for Cayenne ved Fransk Guyana.
Hertha genopstod den 8. september 1964 som kirkeskibsmodel i Sct Nicolai Kirke. Det skete på initiativ af kaptajn Klaaborgs søn konditor P. W. Klaaborg og dennes barnebarn Poul Klaaborg, der var formand for Sømandsforeningen. Modellen blev fremstillet af modelskibs-bygger H. Andersen fra Søborg.
Litteratur og kilder
- Per Bøgh: Barkskibet Hertha af Kolding, Koldingbogen 2007.
