Forskel mellem versioner af "Kolding Boldklub"

Fra KoldingWiki
m
 
(49 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Kolding Boldklub_B20104.jpg|400px|thumb|right|Kolding Boldklub, 1923. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
+
[[Fil:Kolding Boldklub_B20104.jpg|300px|thumb|right|Kolding Boldklub, 1921. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
  
Kolding Boldklub (KB) blev stiftet i [[1919]], bl.a. af spillere fra KIF. I starten brugte man banen ved [[Olympia]] til kamp og træning, men ansøgte kommunen om en ny bane, bl.a. fordi der også blev afholdt dyrskuer på græsset. I 1923 fik klubben et baneanlæg ved [[Munkenborg]], og samme sted opføres et klubhus.  
+
Kolding Boldklub (KB) blev stiftet d. 21. juli [[1919]] på [[Kolding Højskolehjem]] af løjtnant J. C. Løje (Løye), assistent [[Peter Wergeltoft]] samt af flere spillere fra [[Kolding Idræts Forening (KIF)]]. I nogle af byens dagblade stod der i juli 1919 følgende om den nye klub: "Da der blandt fodboldspillere i Kolding er en del utilfredshed om den måde sporten varetages på, forsøger en del af de bedste fodboldspillere ved et møde i aften på Højskolehjemmet at danne en ny forening, der bliver en ren boldklub."
  
Efter krigen fik KB i 1950 sit eget anlæg beliggende på sportspladsen ved Tvedvej, hvor der tidligere havde været en cykelbane, men i 1961 rykkede klubben til Mosevej.
+
På klubbens første ordinære generalforsamling d. 9. september 1919 valgtes overretssagfører [[Vilhelm Hey]] til formand. Klubben blev straks indmeldt i Jydsk Boldspil Union. I 1919 var man omkring 30 medlemmer.  
  
KBs fodboldafdeling gik i 2001 sammen med KIF for at styrke fodboldidrætten i Kolding med navnet KFC.
+
I starten brugte man banen ved den gamle [[Kolding Cykle- Is og Sportsbane]] ([[Olympia]]) til kamp og træning. Allerede 14 dage efter starten fik KB en indbydelse til at spille mod Boldklubben 1913, Odense, der vandt med 2-0. Den 17. august 1919 spillede klubben sin første kamp på hjemmebane, hvor man besejrede et hold fra Vejen Sportsforening med 4-3. Ved Rundskuedagene i Esbjerg besejredes et udvalgt hold fra Esbjerg-klubberne med 4-3, og KB hjemførte sin første pokal. I efteråret indledte klubben sin første tilværelse i turneringen med at vinde over Vejle Boldklub.
  
 +
Senere ansøgte KB kommunen om en ny bane, bl.a. fordi der også blev afholdt dyrskuer på pladsen, og flere og flere klubber udenbys nægtede dermed at spille på banen. I maj 1923 lejede klubben derfor en mark ved [[Munkenborg]], hvor man etablerede en fodboldbane. Samme sted opførte man et klubhus. Den nye bane og klubhus blev indviet d. 5. august 1923 med to kampe, nemlig 1. holdene fra KB og Horsens forenede Sportsklubber, samt 2. holdene fra KB og Vejen Sportsforening.
 +
 +
Den 12. juni 1927 rykkede KB's A-hold op i Mesterrækken. Den 19. juni 1927 gæstede Hamburger Sports Verein klubben. Her vandt KB kampen 3-2. Den første kamp i Mesterrækken blev en 3-2 sejr over Fredericia d. 11. september 1927. Kolding Boldklub vandt desuden det jyske mesterskab for A-rækkehold samme år.
 +
 +
Den 14. juli 1929 blev der afholdt 10-års jubilæumsfest med fodboldkampe og efterfølgende fællesspisning og bal på Industri-Caféen. Ved jubilæet kunne det offentliggøres, at klubben havde spillet 580 kampe på de første 10 år. Heraf 289 sejre, 58 uafgjorte og 233 tabte. Klubben havde spillet på udebane 273 gange, og medlemmerne havde tilsammen rejst 278.681 km.  Klubben bestod i juli 1929 af 531 medlemmer.
 +
 +
Fra 1931 begyndte klubben at træne ved Kolding Stadion ved Olympia, hvor klubben oprindeligt havde startet. Forholdene var i mellemtiden blevet markant bedre.
 +
 +
Klubbens bestyrelse var i 1931 følgende: overretssagfører Vilhelm Hey (formand), assistent Peter Wergeltoft (næstformand), bankassistent Arne Nielsen (kasserer) og driftsbestyrer V. Nielsen (sekretær). Desuden var direktør Charles Nielsen og læderhandler Carsten Dinnsen medlemmer af bestyrelsen.
 +
 +
Klubben var medlem af [[Kolding Idræts-Ring]].
 +
 +
I Mellemrækken blev KB overlegen kredsvinder i 1939, 1940 og 1941. I 1941 blev KB Jysk Mester i Mellemrækken.
 +
 +
Ved 25-års jubilæet d. 21. juli 1944, blev der tildelt hæderstegn til gartner Aage Christensen, som havde spillet 200 kampe for klubben, og til forretningsfører Chr. Thomsen og gørtlermester Petersen, som begge havde deltaget i ledelsen i 10 år. I forbindelse med jubilæet havde KB inviteret Københavns Boldklub og Akademisk Boldklub til at spille venskabskampe. Samme dag blev der spillet drengeturnering med deltagelse af seks lokale klubber. I 1944 havde KB samlet haft 15.000 tilskuere til klubbens kampe, hvilket var en rekord.
 +
 +
I de første 25 år havde Kolding Boldklub haft fire formænd: overretssagfører Vilhelm Hey (1919-1933), direktør H. C. Mehr (1933-1934), fuldmægtig T. E. Castberg (1934-1935) og fuldmægtig Peter Wergeltoft (1935-1946 og 1949-1952). Senere formænd var: Ejner Madsen (1946-1947), Hans Feldsted (1947-1948), H. V. Ottesen (1948-1949), Kai Zartow (1952-1953), Orla Sørensen (1951-1961), Johs. Jacobsen (1961-1962 og 1963-1964), Hans Christiansen (1962-1963), Bent Østerkjerhuus (1963-1965), Bent Pippenbring (1965-1968), Fredlev Sørensen (1968-1971), Thomas Hansen (1971-1976), Willi Paulsen (1976-).
 +
 +
Den 26. juli 1950 fik KB sit eget anlæg beliggende på sportspladsen ved [[Tvedvej]], hvor [[Kolding Cyklebane]] lå i 1928-1932.
 +
Klubben indrettede klubhus i en bunker fra besættelsen. I mere end 1.300 timer arbejdede klubbens medlemmer for at indrette bunkeren til klubhus.
 +
 +
I juni 1954 gik borgmester [[Peter Beirholm]] og en række andre fodboldinteresserede byrådsmedlemmer og byspidser sammen om drøfte mulighederne for at slå KB, KIF og boldklubben [[Vidar]] sammen til én klub, med det formål at højne fodboldstandarten i Kolding. Disse planer blev dog ikke til noget, men i 1956 blev Kolding Boldklub og Vidar sluttet sammen til én klub med navnet KB/Vidar.
 +
 +
I 1961 rykkede klubben til [[Mosevej]] 1. Siden slutningen af 1940'erne havde der her været en fodboldbane - lige ved siden af Kolding Vandværks bygning (i dag er der parkeringsplads og klublokaler på arealet). KB udvidede med tiden faciliteterne. Starten af 1960'erne var ikke gode for klubben, hvor førsteholdet spillede i Serie 2. I 1964 lykkedes det at rykke op i Serie 1, og i 1966 spillede klubben sig op i Jyllandsserien.
 +
 +
I 1971 blev der også oprettet en dameafdeling i klubben.
 +
 +
KB's fodboldafdeling gik i 2001 sammen med KIF for at styrke fodboldidrætten i Kolding under navnet Kolding FC (KFC). Kolding Boldklub trak sig fra fusionen i september 2009. Kolding FC fusionerede senere med Vejle Boldklub (VB) fra 2011-2012.
  
 
===Litteratur===
 
===Litteratur===
 
 
*Poul Sørensen: Sporten og Friluftslivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 19
 
*Poul Sørensen: Sporten og Friluftslivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 19
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 79.606.
+
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 79.606 og Kolding Boldklub (A3046).
 +
*Danske byer og sogne - Bind II - Vejle Amt (1931).
 +
*Vor by - Kolding omkring 1930 - Del II (1930).
 +
*Kolding Boldklub - gennem tres år (1979).
 +
*JydskeVestkysten - 27-11-2010
 +
*Kolding Folkeblad - 1-8-1923, 14-7-1944 og 18-11-1944.
 +
*Ribe Stifts-tidende - 9-6-1954.
 +
*www.kolding-boldklub.dk
  
 
[[Kategori: Sportsforeninger]]
 
[[Kategori: Sportsforeninger]]
 +
[[Kategori:Forlystelser, spil og idræt]]

Nuværende version fra 22. nov 2024, 19:10

Kolding Boldklub, 1921. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Kolding Boldklub (KB) blev stiftet d. 21. juli 1919Kolding Højskolehjem af løjtnant J. C. Løje (Løye), assistent Peter Wergeltoft samt af flere spillere fra Kolding Idræts Forening (KIF). I nogle af byens dagblade stod der i juli 1919 følgende om den nye klub: "Da der blandt fodboldspillere i Kolding er en del utilfredshed om den måde sporten varetages på, forsøger en del af de bedste fodboldspillere ved et møde i aften på Højskolehjemmet at danne en ny forening, der bliver en ren boldklub."

På klubbens første ordinære generalforsamling d. 9. september 1919 valgtes overretssagfører Vilhelm Hey til formand. Klubben blev straks indmeldt i Jydsk Boldspil Union. I 1919 var man omkring 30 medlemmer.

I starten brugte man banen ved den gamle Kolding Cykle- Is og Sportsbane (Olympia) til kamp og træning. Allerede 14 dage efter starten fik KB en indbydelse til at spille mod Boldklubben 1913, Odense, der vandt med 2-0. Den 17. august 1919 spillede klubben sin første kamp på hjemmebane, hvor man besejrede et hold fra Vejen Sportsforening med 4-3. Ved Rundskuedagene i Esbjerg besejredes et udvalgt hold fra Esbjerg-klubberne med 4-3, og KB hjemførte sin første pokal. I efteråret indledte klubben sin første tilværelse i turneringen med at vinde over Vejle Boldklub.

Senere ansøgte KB kommunen om en ny bane, bl.a. fordi der også blev afholdt dyrskuer på pladsen, og flere og flere klubber udenbys nægtede dermed at spille på banen. I maj 1923 lejede klubben derfor en mark ved Munkenborg, hvor man etablerede en fodboldbane. Samme sted opførte man et klubhus. Den nye bane og klubhus blev indviet d. 5. august 1923 med to kampe, nemlig 1. holdene fra KB og Horsens forenede Sportsklubber, samt 2. holdene fra KB og Vejen Sportsforening.

Den 12. juni 1927 rykkede KB's A-hold op i Mesterrækken. Den 19. juni 1927 gæstede Hamburger Sports Verein klubben. Her vandt KB kampen 3-2. Den første kamp i Mesterrækken blev en 3-2 sejr over Fredericia d. 11. september 1927. Kolding Boldklub vandt desuden det jyske mesterskab for A-rækkehold samme år.

Den 14. juli 1929 blev der afholdt 10-års jubilæumsfest med fodboldkampe og efterfølgende fællesspisning og bal på Industri-Caféen. Ved jubilæet kunne det offentliggøres, at klubben havde spillet 580 kampe på de første 10 år. Heraf 289 sejre, 58 uafgjorte og 233 tabte. Klubben havde spillet på udebane 273 gange, og medlemmerne havde tilsammen rejst 278.681 km. Klubben bestod i juli 1929 af 531 medlemmer.

Fra 1931 begyndte klubben at træne ved Kolding Stadion ved Olympia, hvor klubben oprindeligt havde startet. Forholdene var i mellemtiden blevet markant bedre.

Klubbens bestyrelse var i 1931 følgende: overretssagfører Vilhelm Hey (formand), assistent Peter Wergeltoft (næstformand), bankassistent Arne Nielsen (kasserer) og driftsbestyrer V. Nielsen (sekretær). Desuden var direktør Charles Nielsen og læderhandler Carsten Dinnsen medlemmer af bestyrelsen.

Klubben var medlem af Kolding Idræts-Ring.

I Mellemrækken blev KB overlegen kredsvinder i 1939, 1940 og 1941. I 1941 blev KB Jysk Mester i Mellemrækken.

Ved 25-års jubilæet d. 21. juli 1944, blev der tildelt hæderstegn til gartner Aage Christensen, som havde spillet 200 kampe for klubben, og til forretningsfører Chr. Thomsen og gørtlermester Petersen, som begge havde deltaget i ledelsen i 10 år. I forbindelse med jubilæet havde KB inviteret Københavns Boldklub og Akademisk Boldklub til at spille venskabskampe. Samme dag blev der spillet drengeturnering med deltagelse af seks lokale klubber. I 1944 havde KB samlet haft 15.000 tilskuere til klubbens kampe, hvilket var en rekord.

I de første 25 år havde Kolding Boldklub haft fire formænd: overretssagfører Vilhelm Hey (1919-1933), direktør H. C. Mehr (1933-1934), fuldmægtig T. E. Castberg (1934-1935) og fuldmægtig Peter Wergeltoft (1935-1946 og 1949-1952). Senere formænd var: Ejner Madsen (1946-1947), Hans Feldsted (1947-1948), H. V. Ottesen (1948-1949), Kai Zartow (1952-1953), Orla Sørensen (1951-1961), Johs. Jacobsen (1961-1962 og 1963-1964), Hans Christiansen (1962-1963), Bent Østerkjerhuus (1963-1965), Bent Pippenbring (1965-1968), Fredlev Sørensen (1968-1971), Thomas Hansen (1971-1976), Willi Paulsen (1976-).

Den 26. juli 1950 fik KB sit eget anlæg beliggende på sportspladsen ved Tvedvej, hvor Kolding Cyklebane lå i 1928-1932. Klubben indrettede klubhus i en bunker fra besættelsen. I mere end 1.300 timer arbejdede klubbens medlemmer for at indrette bunkeren til klubhus.

I juni 1954 gik borgmester Peter Beirholm og en række andre fodboldinteresserede byrådsmedlemmer og byspidser sammen om drøfte mulighederne for at slå KB, KIF og boldklubben Vidar sammen til én klub, med det formål at højne fodboldstandarten i Kolding. Disse planer blev dog ikke til noget, men i 1956 blev Kolding Boldklub og Vidar sluttet sammen til én klub med navnet KB/Vidar.

I 1961 rykkede klubben til Mosevej 1. Siden slutningen af 1940'erne havde der her været en fodboldbane - lige ved siden af Kolding Vandværks bygning (i dag er der parkeringsplads og klublokaler på arealet). KB udvidede med tiden faciliteterne. Starten af 1960'erne var ikke gode for klubben, hvor førsteholdet spillede i Serie 2. I 1964 lykkedes det at rykke op i Serie 1, og i 1966 spillede klubben sig op i Jyllandsserien.

I 1971 blev der også oprettet en dameafdeling i klubben.

KB's fodboldafdeling gik i 2001 sammen med KIF for at styrke fodboldidrætten i Kolding under navnet Kolding FC (KFC). Kolding Boldklub trak sig fra fusionen i september 2009. Kolding FC fusionerede senere med Vejle Boldklub (VB) fra 2011-2012.

Litteratur

  • Poul Sørensen: Sporten og Friluftslivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 19
  • Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 79.606 og Kolding Boldklub (A3046).
  • Danske byer og sogne - Bind II - Vejle Amt (1931).
  • Vor by - Kolding omkring 1930 - Del II (1930).
  • Kolding Boldklub - gennem tres år (1979).
  • JydskeVestkysten - 27-11-2010
  • Kolding Folkeblad - 1-8-1923, 14-7-1944 og 18-11-1944.
  • Ribe Stifts-tidende - 9-6-1954.
  • www.kolding-boldklub.dk