Forskel mellem versioner af "Marielundskilden"

Fra KoldingWiki
(Oprettede siden med '400px|thumb|right|Marielundskilden, ca. 1925. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N. Lidt nord for Marielundssøen beliggende vest for [[...')
 
m (billede indsat)
 
(2 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
 
[[Fil:Marielundskilden_B2823.jpg|400px|thumb|right|Marielundskilden, ca. 1925. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 
[[Fil:Marielundskilden_B2823.jpg|400px|thumb|right|Marielundskilden, ca. 1925. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 
+
[[Fil:Marielundskilden 2009.jpg|400px|thumb|right|Marielundskilden 2009.]]
Lidt nord for [[Marielundssøen]] beliggende vest for [[Troldhedestien]] findes Marielundskilden. Det er en gammel helligkilde, hvis vand blev tillagt magiske egenskaber. Skt. Hans aften besøgtes kilden af syge. Svagelige mennesker har opsøgt kilden for at drikke af dens vand eller bade dårlige øjne i kildens vand. Hvis en ung mand eller kvinde Sankt Hans Nat kunne komme til at drikke samtidig med, at den han(hun) var forelsket i, ville kærligheden blive gengældt og de ville blive gift. Stedet fungerede også som udflugtmål, hvor man kogte kaffe ude i skoven ved kilden. Under Troldhedebanens anlæg omkring 1. verdenskrig var kilden i fare for at forsvinde. Lokalhistorikeren P. Eliassen gjorde opmærksom på, at det var en gammel helligkilde, og kilden blev reddet.  
+
Lidt nord for [[Marielundssøen]] beliggende vest for [[Troldhedestien]] findes Marielundskilden. Det er en gammel helligkilde, hvis vand blev tillagt magiske egenskaber. Skt. Hans aften besøgtes kilden af syge. Svagelige mennesker har opsøgt kilden for at drikke af dens vand eller bade dårlige øjne i kildens vand. Hvis en ung mand eller kvinde Skt. Hans nat kunne komme til at drikke samtidig med den,som han(hun) var forelsket i, ville kærligheden blive gengældt og de ville blive gift. Stedet fungerede også som udflugtsmål, hvor man kogte kaffe ude i skoven ved kilden. Under Troldhedebanens anlæg omkring 1. verdenskrig var kilden i fare for at forsvinde. Lokalhistorikeren P. Eliassen gjorde opmærksom på, at det var en gammel helligkilde, og kilden blev reddet.  
  
 
Tidligere var kilden omgivet af rækværk. I 1939 blev anlægget omlagt. Kilden tørrede ud efter at Østre Vandværk i 1937-38 blev udvidet med boringer i Dyrehavegårds Eng, Kolding Skov og Komarksbuskene. Kilden blev fredet januar 1968. (Kolding Stadsarkiv)
 
Tidligere var kilden omgivet af rækværk. I 1939 blev anlægget omlagt. Kilden tørrede ud efter at Østre Vandværk i 1937-38 blev udvidet med boringer i Dyrehavegårds Eng, Kolding Skov og Komarksbuskene. Kilden blev fredet januar 1968. (Kolding Stadsarkiv)
Linje 13: Linje 13:
 
*Birgitte Dedenroth-Schou m.fl.: Kolding Vandværk 1886-1986, 1986.
 
*Birgitte Dedenroth-Schou m.fl.: Kolding Vandværk 1886-1986, 1986.
 
*Kolding Stadsarkiv: A 605. Stadsingeniørens S-sager: 1939/40-34 (omlægning),1967/68-61 (fredning).
 
*Kolding Stadsarkiv: A 605. Stadsingeniørens S-sager: 1939/40-34 (omlægning),1967/68-61 (fredning).
 +
 +
[[Kategori: Kilder]]

Nuværende version fra 1. jul 2013, 15:20

Marielundskilden, ca. 1925. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Marielundskilden 2009.

Lidt nord for Marielundssøen beliggende vest for Troldhedestien findes Marielundskilden. Det er en gammel helligkilde, hvis vand blev tillagt magiske egenskaber. Skt. Hans aften besøgtes kilden af syge. Svagelige mennesker har opsøgt kilden for at drikke af dens vand eller bade dårlige øjne i kildens vand. Hvis en ung mand eller kvinde Skt. Hans nat kunne komme til at drikke samtidig med den,som han(hun) var forelsket i, ville kærligheden blive gengældt og de ville blive gift. Stedet fungerede også som udflugtsmål, hvor man kogte kaffe ude i skoven ved kilden. Under Troldhedebanens anlæg omkring 1. verdenskrig var kilden i fare for at forsvinde. Lokalhistorikeren P. Eliassen gjorde opmærksom på, at det var en gammel helligkilde, og kilden blev reddet.

Tidligere var kilden omgivet af rækværk. I 1939 blev anlægget omlagt. Kilden tørrede ud efter at Østre Vandværk i 1937-38 blev udvidet med boringer i Dyrehavegårds Eng, Kolding Skov og Komarksbuskene. Kilden blev fredet januar 1968. (Kolding Stadsarkiv) (sfs)


Litteratur og kilder

  • August F. Schmidt: Helligkilder i Vejle Amt, Vejle Amts Årbøger, 1925.
  • Siegfred Svane: Danske helligdomskilder og lægdomskilder, 1984.
  • Birgitte Dedenroth-Schou m.fl.: Kolding Vandværk 1886-1986, 1986.
  • Kolding Stadsarkiv: A 605. Stadsingeniørens S-sager: 1939/40-34 (omlægning),1967/68-61 (fredning).