Forskel mellem versioner af "Chresten Berg"
Henba (diskussion | bidrag) |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | + | {{person|Chresten Berg|18. december 1829|28. november 1891|-|Lærer og politiker|Fil:Chresten Berg_B8291.jpg|Peter Ravn, ca. 1980. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}} | |
| − | + | Chresten Berg (1829-1891) fødtes 18. december 1829 i Fjaltring ved Lemvig og blev læreruddannet på Ranum Seminarium. I 1852 blev han ansat som femtelærer ved Borgerskolen i Kolding. Han blev meget populær både hos børnene og deres forældre, gjorde en stor indsats for at reformere byens skolevæsen og opnåede i den forbindelse støtte fra byens borgere ofte i opposition til autorite-terne.Når hans forslag ikke fandt genklang hos de ledende skolefolk, veg han ikke tilbage for private skoler. I 1858 fik han skabt en privat håndgerningsskole for piger i den nybyggede [[Borgerskole]], nu [[Nicolai-Historie]], og fik ved private bidrag ansat en lærerinde. I 1861 blev håndgerningsskolen en del af det offentlige skolevæsen. Han oprettede et læsebibliotek for Kolding Ungdom som i 1879 indgik i [[Kolding Folkebibliotek]]. Det blev også til en aftenskole for konfirmerede håndværkerlærlinge og en fri aftenskole med undervisning i almendannende fag og fagtegning. Denne skole udviklede sig til [[Kolding Tekniske Skole]], der nu hedder Hansenberg. Chresten Berg stiftede også en privat aftenskole for handelslærlinge med undervisning i bl.a. regning, sprog og bogholderi. I kampen mellem de konservative og de demokratiske kræfter i Kolding fandt Berg sammen med bl.a. konsul [[Grau]] og købmand [[Gross]] og opnåede en førerposition i kraft af sit ihærdige arbejde på bl.a. skoleområdet og sine skriftlige evner. | |
| − | Chresten Berg (1829-1891) fødtes 18. | ||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| + | I 1861 blev han førstelærer på Bogø, men det var i Koldingkredsen, han 1865 valgtes til Folketinget og her genvalgtes han til sin død. Hans politiske virke i Venstre blev knyttet til kampen for folketingsparlamentarismen mod Højreregeringer udpeget af kongen uden flertal i Folketinget. I denne kamp kom han i 1886 et halvt år i fængsel. Til at supplere den mundtlige agitation stiftede han en lang række dagblade - i Kolding i 1871 Kolding Folkeblad. Han døde 28. november 1891 uden at have sejret og vundet magten, men han havde vakt den danske bondestand til politisk bevidsthed i kraft af sin energi, veltalenhed og organisationstalent. | ||
| + | Chresten Berg ligger begravet på Den gamle Kirkegård på Tøndervej. I 1906 rejstes en statue af ham på Banegårdspladsen, skabt af billedhuggeren Rasmus M. Andersen. | ||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
| − | |||
*Holger Begtrup: Christen Berg. En dansk politikers udviklingshistorie 1829-66 (1896). | *Holger Begtrup: Christen Berg. En dansk politikers udviklingshistorie 1829-66 (1896). | ||
*P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975. | *P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975. | ||
Versionen fra 2. feb 2018, 22:39
Chresten Berg
Peter Ravn, ca. 1980. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Født: 18. december 1829
Død: 28. november 1891
Ægtefælle: -
Erhverv: Lærer og politiker
Chresten Berg (1829-1891) fødtes 18. december 1829 i Fjaltring ved Lemvig og blev læreruddannet på Ranum Seminarium. I 1852 blev han ansat som femtelærer ved Borgerskolen i Kolding. Han blev meget populær både hos børnene og deres forældre, gjorde en stor indsats for at reformere byens skolevæsen og opnåede i den forbindelse støtte fra byens borgere ofte i opposition til autorite-terne.Når hans forslag ikke fandt genklang hos de ledende skolefolk, veg han ikke tilbage for private skoler. I 1858 fik han skabt en privat håndgerningsskole for piger i den nybyggede Borgerskole, nu Nicolai-Historie, og fik ved private bidrag ansat en lærerinde. I 1861 blev håndgerningsskolen en del af det offentlige skolevæsen. Han oprettede et læsebibliotek for Kolding Ungdom som i 1879 indgik i Kolding Folkebibliotek. Det blev også til en aftenskole for konfirmerede håndværkerlærlinge og en fri aftenskole med undervisning i almendannende fag og fagtegning. Denne skole udviklede sig til Kolding Tekniske Skole, der nu hedder Hansenberg. Chresten Berg stiftede også en privat aftenskole for handelslærlinge med undervisning i bl.a. regning, sprog og bogholderi. I kampen mellem de konservative og de demokratiske kræfter i Kolding fandt Berg sammen med bl.a. konsul Grau og købmand Gross og opnåede en førerposition i kraft af sit ihærdige arbejde på bl.a. skoleområdet og sine skriftlige evner.
I 1861 blev han førstelærer på Bogø, men det var i Koldingkredsen, han 1865 valgtes til Folketinget og her genvalgtes han til sin død. Hans politiske virke i Venstre blev knyttet til kampen for folketingsparlamentarismen mod Højreregeringer udpeget af kongen uden flertal i Folketinget. I denne kamp kom han i 1886 et halvt år i fængsel. Til at supplere den mundtlige agitation stiftede han en lang række dagblade - i Kolding i 1871 Kolding Folkeblad. Han døde 28. november 1891 uden at have sejret og vundet magten, men han havde vakt den danske bondestand til politisk bevidsthed i kraft af sin energi, veltalenhed og organisationstalent. Chresten Berg ligger begravet på Den gamle Kirkegård på Tøndervej. I 1906 rejstes en statue af ham på Banegårdspladsen, skabt af billedhuggeren Rasmus M. Andersen.
Litteratur og kilder
- Holger Begtrup: Christen Berg. En dansk politikers udviklingshistorie 1829-66 (1896).
- P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
- Erik Henrichsen: Christen Berg, 1911.
- Dansk Biografisk Leksikon, 3, udg., bd. 1, 1979.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4.
- Historien om et dagblad, Kolding Folkeblad 1871-1995, DVD, manuskript og instruktion Lars Gregers Hansen, PR Centret, 2007.
