Chresten Berg: Forskelle mellem versioner

Fra KoldingWiki
Sfsarkiv (diskussion | bidrag)
Ingen redigeringsopsummering
 
(14 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Chresten Berg_B8291.jpg|300px|thumb|right|Chresten Berg som ung. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
{{person|Chresten Berg|18. december 1829|28. november 1891|[[Maren Berg]]|Lærer og politiker|Fil:Chresten Berg_B8291.jpg|Christen Berg. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}}
Chresten Berg, døbt Cristen Bjerg Poulsen, også omtalt Christen Berg (1829-1891) lærer, avismand og politiker.


Chresten Berg (1829-1891) fødtes 18.12.1829 i Fjaltring ved Lemvig og blev læreruddannet på Ranum Seminarium. I 1852 blev han ansat som femtelærer ved Borgerskolen i Kolding. Han blev meget populær både hos børnene og deres forældre, gjorde en stor indsats for at reformere byens skolevæsen og opnåede i den forbindelse støtte fra byens borgere ofte i opposition til autorite-terne.Når hans forslag ikke fandt genklang hos de ledende skolefolk, veg han ikke tilbage for private skoler. I 1858 fik han skabt en privat håndgerningsskole for piger i den nybyggede [[Borgerskole]], nu [[Nicolai-Historie]], og fik ved private bidrag ansat en lærerinde. I 1861 blev håndgerningsskolen en del af det offentlige skolevæsen. Han oprettede et læsebibliotek for Kolding Ungdom som i 1879 indgik i [[Kolding Folkebibliotek]]. Det blev også til en aftenskole for konfirmerede håndværkerlærlinge og en fri aftenskole med undervisning i almendannende fag og fagtegning. Denne skole udviklede sig til [[Kolding Tekniske Skole]], der nu hedder Hansenberg. Chresten Berg stiftede også en privat aftenskole for handelslærlinge med undervisning i bl.a. regning, sprog og bogholderi. I kampen mellem de konservative og de demokratiske kræfter i Kolding fandt Berg sammen med bl.a. konsul [[Grau]] og købmand [[Gross]] og opnåede en førerposition i kraft af sit ihærdige arbejde på bl.a. skoleområdet og sine skriftlige evner.
== Livshistorie ==
[[Fil:B3978 afsløring Berg statue.png|thumb|Afsløring af Rasmus Andersens [[Mindesmærker og monumenter i Kolding|statue]] af [[Chresten Berg]] den 2. september [[1906]]. Den danske konseilspræsident taler. Statuen er udført i en redelig og naturalistisk stil med respekt for Chresten Bergs position i samfundet. I forbindelse med afsløringen af Chresten Bergs statue kunne man i ”''Vort Land''” læse: ”''Chresten Berg bliver afbilledet stående, fordi han aldrig i livet fik en taburet''.” Der mødte angiveligt 30.000 mennesker op på Banegårdspladsen, den dag statuen skulle afsløres. ]]
Berg fødtes 18. december 1829 i Fjaltring ved Lemvig og blev læreruddannet på Ranum Seminarium. I 1852 blev han ansat som femtelærer ved Borgerskolen i Kolding. Han blev meget populær både hos børnene og deres forældre, gjorde en stor indsats for at reformere byens skolevæsen og opnåede i den forbindelse støtte fra byens borgere ofte i opposition til autorite-terne.Når hans forslag ikke fandt genklang hos de ledende skolefolk, veg han ikke tilbage for private skoler. I 1858 fik han skabt en privat håndgerningsskole for piger i den nybyggede [[Borgerskole]], nu [[Nicolai-Historie]], og fik ved private bidrag ansat en lærerinde. I 1861 blev håndgerningsskolen en del af det offentlige skolevæsen. Han oprettede et læsebibliotek for Kolding Ungdom som i 1879 indgik i [[Kolding Folkebibliotek]]. Det blev også til en aftenskole for konfirmerede håndværkerlærlinge og en fri aftenskole med undervisning i almendannende fag og fagtegning. Denne skole udviklede sig til [[Kolding Tekniske Skole]], der nu hedder Hansenberg. Chresten Berg stiftede også en privat aftenskole for handelslærlinge med undervisning i bl.a. regning, sprog og bogholderi. I kampen mellem de konservative og de demokratiske kræfter i Kolding fandt Berg sammen med bl.a. konsul [[H. H. Grau|Grau]] og købmand [[J. J. Grooss|Gross]] og opnåede en førerposition i kraft af sit ihærdige arbejde på bl.a. skoleområdet og sine skriftlige evner.


I 1861 blev han førstelærer på Bogø, men det var i Koldingkredsen, han 1865 valgtes til Folketinget og her genvalgtes han til sin død. Hans politiske virke i Venstre blev knyttet til kampen for folketingsparlamentarismen mod Højreregeringer udpeget af kongen uden flertal i Folketinget. I denne kamp kom han i 1886 et halvt år i fængsel. Til at supplere den mundtlige agitation stiftede han en lang række dagblade - i Kolding i 1871 Kolding Folkeblad. Han døde 28.11.1891 uden at have sejret og vundet magten, men han havde vakt den danske bondestand til politisk bevidsthed i kraft af sin energi, veltalenhed og organisationstalent.
I 1861 blev han førstelærer på Bogø, men det var i Koldingkredsen, han 1865 valgtes til Folketinget og her genvalgtes han til sin død. Hans politiske virke i Venstre blev knyttet til kampen for folketingsparlamentarismen mod Højreregeringer udpeget af kongen uden flertal i Folketinget. I denne kamp kom han i 1886 et halvt år i fængsel. Til at supplere den mundtlige agitation stiftede han en lang række dagblade - i Kolding i 1871 Kolding Folkeblad.
Chresten Berg ligger begravet på Den gamle Kirkegård på Tøndervej. I 1906 rejstes en statue af ham på Banegårdspladsen, skabt af billedhuggeren Rasmus M. Andersen. (Kolding Stadsarkiv).


Han døde 28. november 1891 uden at have sejret og vundet magten, men han havde vakt den danske bondestand til politisk bevidsthed i kraft af sin energi, veltalenhed og organisationstalent.Chresten Berg ligger begravet på [[Den Gamle Kirkegård|Den gamle Kirkegård]] på [[Tøndervej]]. I [[1906]] rejstes en statue af ham på [[Banegårdspladsen]], skabt af billedhuggeren Rasmus M. Andersen.


===Litteratur og kilder===
===Litteratur og kilder===
 
* [https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?bsid=386264#386264,74132823 Kirkebogsopslag fødsel] {{lnf}} åbner på arkivalieronline.rigsarkivet.dk
*Holger Begtrup: Christen Berg. En dansk politikers udviklingshistorie 1829-66 (1896).
*Holger Begtrup: Christen Berg. En dansk politikers udviklingshistorie 1829-66 (1896).
*P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
*[[P. Eliassen]]: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
*Erik Henrichsen: Christen Berg, 1911.
*Erik Henrichsen: Christen Berg, 1911.
*Dansk Biografisk Leksikon, 3, udg., bd. 1, 1979.
*Dansk Biografisk Leksikon, 3, udg., bd. 1, 1979.
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4.
*Kolding Stadsarkiv: [[Saglig Samling]] 99.4.
*Historien om et dagblad, Kolding Folkeblad 1871-1995, DVD, manuskript og instruktion Lars Gregers Hansen, PR Centret, 2007.
*Historien om et dagblad, Kolding Folkeblad 1871-1995, DVD, manuskript og instruktion Lars Gregers Hansen, PR Centret, 2007.


[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politikere |Berg, Chresten]]
[[Kategori: Redaktører|Berg, Chresten]]
[[Kategori: Lærere|Berg, Chresten]]

Nuværende version fra 29. sep. 2026, 21:53

Chresten Berg

Christen Berg. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Født: 18. december 1829

Død: 28. november 1891

Ægtefælle: Maren Berg

Erhverv: Lærer og politiker

Chresten Berg, døbt Cristen Bjerg Poulsen, også omtalt Christen Berg (1829-1891) lærer, avismand og politiker.

Livshistorie

Afsløring af Rasmus Andersens statue af Chresten Berg den 2. september 1906. Den danske konseilspræsident taler. Statuen er udført i en redelig og naturalistisk stil med respekt for Chresten Bergs position i samfundet. I forbindelse med afsløringen af Chresten Bergs statue kunne man i ”Vort Land” læse: ”Chresten Berg bliver afbilledet stående, fordi han aldrig i livet fik en taburet.” Der mødte angiveligt 30.000 mennesker op på Banegårdspladsen, den dag statuen skulle afsløres.

Berg fødtes 18. december 1829 i Fjaltring ved Lemvig og blev læreruddannet på Ranum Seminarium. I 1852 blev han ansat som femtelærer ved Borgerskolen i Kolding. Han blev meget populær både hos børnene og deres forældre, gjorde en stor indsats for at reformere byens skolevæsen og opnåede i den forbindelse støtte fra byens borgere ofte i opposition til autorite-terne.Når hans forslag ikke fandt genklang hos de ledende skolefolk, veg han ikke tilbage for private skoler. I 1858 fik han skabt en privat håndgerningsskole for piger i den nybyggede Borgerskole, nu Nicolai-Historie, og fik ved private bidrag ansat en lærerinde. I 1861 blev håndgerningsskolen en del af det offentlige skolevæsen. Han oprettede et læsebibliotek for Kolding Ungdom som i 1879 indgik i Kolding Folkebibliotek. Det blev også til en aftenskole for konfirmerede håndværkerlærlinge og en fri aftenskole med undervisning i almendannende fag og fagtegning. Denne skole udviklede sig til Kolding Tekniske Skole, der nu hedder Hansenberg. Chresten Berg stiftede også en privat aftenskole for handelslærlinge med undervisning i bl.a. regning, sprog og bogholderi. I kampen mellem de konservative og de demokratiske kræfter i Kolding fandt Berg sammen med bl.a. konsul Grau og købmand Gross og opnåede en førerposition i kraft af sit ihærdige arbejde på bl.a. skoleområdet og sine skriftlige evner.

I 1861 blev han førstelærer på Bogø, men det var i Koldingkredsen, han 1865 valgtes til Folketinget og her genvalgtes han til sin død. Hans politiske virke i Venstre blev knyttet til kampen for folketingsparlamentarismen mod Højreregeringer udpeget af kongen uden flertal i Folketinget. I denne kamp kom han i 1886 et halvt år i fængsel. Til at supplere den mundtlige agitation stiftede han en lang række dagblade - i Kolding i 1871 Kolding Folkeblad.

Han døde 28. november 1891 uden at have sejret og vundet magten, men han havde vakt den danske bondestand til politisk bevidsthed i kraft af sin energi, veltalenhed og organisationstalent.Chresten Berg ligger begravet på Den gamle Kirkegård på Tøndervej. I 1906 rejstes en statue af ham på Banegårdspladsen, skabt af billedhuggeren Rasmus M. Andersen.

Litteratur og kilder

  • Kirkebogsopslag fødsel (link åbner ny fane) åbner på arkivalieronline.rigsarkivet.dk
  • Holger Begtrup: Christen Berg. En dansk politikers udviklingshistorie 1829-66 (1896).
  • P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
  • Erik Henrichsen: Christen Berg, 1911.
  • Dansk Biografisk Leksikon, 3, udg., bd. 1, 1979.
  • Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4.
  • Historien om et dagblad, Kolding Folkeblad 1871-1995, DVD, manuskript og instruktion Lars Gregers Hansen, PR Centret, 2007.