Forskel mellem versioner af "Garnisoner i Kolding"
Billy (diskussion | bidrag) |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | + | Igennem [[Kolding før 1799|1700]]- og 1800-tallet var flere forskellige militære regimenter og garnisoner indkvarteret i Kolding i længere perioder. Soldaterne var indkvarteret hos private borgere, medens deres heste stod på [[Staldgården]]. De private borgere modtog så en økonomisk kompensation for indkvarteringen og de byer, der havde en garnison, modtog støtte fra centraladministrationen. | |
Følgende regimenter har helt eller delvist været indkvarteret i Kolding: | Følgende regimenter har helt eller delvist været indkvarteret i Kolding: | ||
| − | 1718: Jyske Nationale Rytterregiment/2. Jydske Nationale Rytteregiment | + | *1718: Jyske Nationale Rytterregiment/2. Jydske Nationale Rytteregiment |
| − | 1720-24: Holstenske Rytterregiment | + | *1720-24: Holstenske Rytterregiment |
| − | 1724(?)-32: Frijs Frijsensborgs Regiment | + | *1724(?)-32: Frijs Frijsensborgs Regiment |
| − | 1732-63: 1. Fynske Nationale Rytterregiment | + | *1732-63: 1. Fynske Nationale Rytterregiment |
| − | 1743-47: Neubergs Regiment | + | *1743-47: Neubergs Regiment |
| − | 1763-67: Husarregimentet | + | *1763-67: Husarregimentet |
| − | 1763-72: 3. Jyske Geworbene Dragonregiment | + | *1763-72: 3. Jyske Geworbene Dragonregiment |
| − | 1775-1842: Holstenske Rytterregiment/Holstenske Lansenerregiment | + | *1775-1842: Holstenske Rytterregiment/Holstenske Lansenerregiment |
| − | Skønsmæssigt udgjorde garnisonen 5-10% af byens befolkning. I nyere tid har der bl.a. været en garnison i [[Dyrehavelejren]] i 1940erne og 1950erne. | + | Skønsmæssigt udgjorde garnisonen 5-10% af byens [[Befolkningsantal i Kolding|befolkning]]; ved folketællingen i [[Kolding før 1799|1769]] var 141 ud af byens 1510 indbyggere tilknyttet garnisionen. I nyere tid har der bl.a. været en garnison i [[Dyrehavelejren]] i [[Kolding i 1940erne|1940erne]] og [[Kolding i 1950erne|1950erne]]. |
| − | I 1700-tallet var forholdet mellem borgerne og soldaterne ofte præget af konflikter, men soldaterne var også en kilde til índtægter for byens borgere. I kirkebøgerne omtales soldaterne i 1700-tallet ofte uden navn som f.eks. "en rytter". Fortegnelser over mandskabet skal søges i Rigsarkivet. Efter endt tjeneste slog soldaterne sig ofte ned i købstaden som håndværkere eller handlende. | + | I 1700-tallet var forholdet mellem borgerne og soldaterne ofte præget af konflikter, men soldaterne var også en kilde til índtægter for byens borgere. I [[:Kategori:Kildematerialer|kirkebøgerne]] omtales soldaterne i 1700-tallet ofte uden navn som f.eks. "en rytter". Fortegnelser over mandskabet skal søges i Rigsarkivet. Efter endt tjeneste slog soldaterne sig ofte ned i købstaden som håndværkere eller handlende. |
| − | + | == Litteratur og kilder == | |
| − | |||
*N. Lunn: De jysk-fynske styrkers domiciler. Bd. 1, Vestre Landsdelskommando 1975-67. | *N. Lunn: De jysk-fynske styrkers domiciler. Bd. 1, Vestre Landsdelskommando 1975-67. | ||
*Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse III. | *Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse III. | ||
| Linje 25: | Linje 24: | ||
[[Kategori: Militær]] | [[Kategori: Militær]] | ||
| + | [[Kategori: 1660-1814]] | ||
| + | [[Kategori: Det 19. århundrede]] | ||
Versionen fra 14. mar 2026, 00:34
Igennem 1700- og 1800-tallet var flere forskellige militære regimenter og garnisoner indkvarteret i Kolding i længere perioder. Soldaterne var indkvarteret hos private borgere, medens deres heste stod på Staldgården. De private borgere modtog så en økonomisk kompensation for indkvarteringen og de byer, der havde en garnison, modtog støtte fra centraladministrationen.
Følgende regimenter har helt eller delvist været indkvarteret i Kolding:
- 1718: Jyske Nationale Rytterregiment/2. Jydske Nationale Rytteregiment
- 1720-24: Holstenske Rytterregiment
- 1724(?)-32: Frijs Frijsensborgs Regiment
- 1732-63: 1. Fynske Nationale Rytterregiment
- 1743-47: Neubergs Regiment
- 1763-67: Husarregimentet
- 1763-72: 3. Jyske Geworbene Dragonregiment
- 1775-1842: Holstenske Rytterregiment/Holstenske Lansenerregiment
Skønsmæssigt udgjorde garnisonen 5-10% af byens befolkning; ved folketællingen i 1769 var 141 ud af byens 1510 indbyggere tilknyttet garnisionen. I nyere tid har der bl.a. været en garnison i Dyrehavelejren i 1940erne og 1950erne.
I 1700-tallet var forholdet mellem borgerne og soldaterne ofte præget af konflikter, men soldaterne var også en kilde til índtægter for byens borgere. I kirkebøgerne omtales soldaterne i 1700-tallet ofte uden navn som f.eks. "en rytter". Fortegnelser over mandskabet skal søges i Rigsarkivet. Efter endt tjeneste slog soldaterne sig ofte ned i købstaden som håndværkere eller handlende.
Litteratur og kilder
- N. Lunn: De jysk-fynske styrkers domiciler. Bd. 1, Vestre Landsdelskommando 1975-67.
- Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse III.
- Forsvarets Arkiver bd.l Hæren, 1984.
- Frovin Jørgensen har i Byrådsbogen 1967/68 og 1968/69 skrevet om forholdet mellem garnison og civile i 1700-tallet.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 35.5.
