Forskel mellem versioner af "Hans Overbeck"

Fra KoldingWiki
m
Linje 1: Linje 1:
 
{{Person|H. Overbeck|18. maj 1891|31. oktober 1975|Olga Marline Jessen|Installatør|Fil:B80906 - overbeck - 1937.jpg|H. overbeck, 1937}}
 
{{Person|H. Overbeck|18. maj 1891|31. oktober 1975|Olga Marline Jessen|Installatør|Fil:B80906 - overbeck - 1937.jpg|H. overbeck, 1937}}
Hans Petersen Overbeck, omtales ofte Hans Overbeck eller H. Overbeck (18-5-1891, Chicago - død 31-10-1975, Kolding), installatør. Medejer af [[H. Overbecks Eftf. ApS]] ([[Toldbodgade]] 16).
+
Hans Petersen Overbeck, omtales ofte Hans Overbeck eller H. Overbeck (18-5-1891, Chicago - død 31-10-1975, Kolding), installatør.
  
 
Hans Overbeck var søn af gæstgiver, værtshusholder Peder Overbeck (1866-1903) og hustru Pauline Holm (1869-1959).  
 
Hans Overbeck var søn af gæstgiver, værtshusholder Peder Overbeck (1866-1903) og hustru Pauline Holm (1869-1959).  

Versionen fra 24. dec 2025, 09:16

H. Overbeck
B80906 - overbeck - 1937.jpg
H. overbeck, 1937

Født: 18. maj 1891

Død: 31. oktober 1975

Ægtefælle: Olga Marline Jessen

Erhverv: Installatør

Hans Petersen Overbeck, omtales ofte Hans Overbeck eller H. Overbeck (18-5-1891, Chicago - død 31-10-1975, Kolding), installatør.

Hans Overbeck var søn af gæstgiver, værtshusholder Peder Overbeck (1866-1903) og hustru Pauline Holm (1869-1959).

Han blev født i Chicago i USA. Familien rejste efterfølgende til Slesvig, hvor de i 1893 og 1898 fik to døtre. Ved folketællingen i 1901 var familien bosat i Hejls Sogn, hvor faren var gæstgiver. Begge forældre var født i Slesvig. farfaderen havde været gæstgiver i Sommersted Sogn, morfaren kroejer i Aller Sogn. Da faderen døde i 1903 var Hans Overbeck 12 år gammel. Familien var på dette tidspunkt flyttet ind til Kolding, hvor faren drev værtshus.

Hans Overbeck blev uddannet klejnsmed og elektriker hos Andreas Olesen, Kolding i 1905-1909. Han var svend i både ind- og udland i 1909-1914. Han arbejdede som overmontør i el-installationsfirmaet H. Niendahl i Toldbodgade 16 i 1914-1924. I 1924 overtog han virksomheden, der sidenhen fik navnet H. Overbecks Eftf. ApS. Han optog sønnen, civilingeniør Hans Chr. Overbeck, som medindehaver i 1964. Virksomheden, der blev omdannet til et aktieselskab i 1972, fremstilled el-industrianlæg og elektroniske industrielle styringer.

Generalrepræsentant for ElinUnion, Østrig. Medlem af ELFO. Medlem af bestyrelsen for Industriforeningen i Kolding i 1932-1949. Formand for Kolding Installatørforening i 1939-1950? Formand for den lokale arbejdsgiverforening i 1941-1964. Formand for Elektroinstallatørforeningen for Provinsen i 1954-1964. Medlem af bestyrelsen fra 1938, og var foreningens repræsentant i Håndværksrådet fra 1948-1961. Var i 1950'erne medlem af bestyrelsen for Kolding Fjorddampere. Kredsformand for Protektors kreds 9 i 1934-1952. Medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Arbejdsgiverforening i 1952-1964. Medlem af forretningsudvalget i Jernindustrien i 1952-1963. Medlem af arbejdsanvisningsrådet i Kolding i 1941-1966. Arbejdsgivernes repræsenant i revaliseringsinstituttet i Kolding i 1960-1973. Formand for bestyrelsen for Bertram Knudsen & Søn A/S fra 1955.

Udnævnt til æreskansler og tildelt de finske elektroinstallatørers ærestegn i guld i 1963.

Gift med Olga Marline Overbeck (født Jessen) (f. 22-5-1899, Kolding). Parret var bosat i Ottosgade, senere Jernbanegade og Fredericiagade 28.

Kilder og litteratur

  • Arkivalier om Hans Overbeck (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
  • Vejviseren 1942
  • Folketællingen 1901, Hejls Sogn, åbner på danishfamilysearch.dk
  • Elektrikerlærling hos H. Overbeck 1956-60, af Tapio Juhl, Koldingbogen 2010
  • Danmarks El-erhverv - Bind II (1974).