Forskel mellem versioner af "Bramdrupdam (stationsby)"
Fra KoldingWiki
Billy (diskussion | bidrag) |
Billy (diskussion | bidrag) (indbygger antal 1981) |
||
| (9 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | [[Fil:B80304 - Postkort med partier fra Bramdrup ca 1935.png|thumb|Partier fra Bramdrupdam, ca. 1935. Ukendt fotograf. Øverst til venstre er det [[Nørregyde]], det hvide hus er [[Bramdrup Skole|Storskolen]]. Dernæst er det [[Bramdrupdam Andelsmejeri|Bramdrup Mejeri]], hvor man også lige helt til højre kan ane [[Bramdrupdam Brugs|Bramdrupdam Brugsforening]]. Nederst til venstre er det [[Vejlevej]], bygningen til højre er | + | [[Fil:B80304 - Postkort med partier fra Bramdrup ca 1935.png|thumb|Partier fra stationsbyen Bramdrupdam, ca. 1935. Ukendt fotograf. Øverst til venstre er det [[Nørregyde]], det hvide hus er [[Bramdrup Skole|Storskolen]]. Dernæst er det [[Bramdrupdam Andelsmejeri|Bramdrup Mejeri]], hvor man også lige helt til højre kan ane [[Bramdrupdam Brugs|Bramdrupdam Brugsforening]]. Nederst til venstre er det [[Vejlevej]], bygningen til højre er [[Bramdrupdam Kro]]´s gamle kørerlade. Billedet nederst til højre, er broerne i Bramdrupdam, hvor [[Troldhedebanen]] kørte under og [[Egtvedbanen]] kørte på den øverste bro ]] |
| − | Bramdrupdam var | + | Bramdrupdam var en stationsby nord for Kolding indtil omkring 1970erne, herefter er området blevet en del af bydelen [[Bramdrupdam (bydel)|Bramdrupdam]] i Kolding. |
| + | Bramdrupdam var tidligere en stationsby, som opstod i området omkring [[Bramdrupdam Kro]](opført [[1848]]) og hvor [[Troldhedebanen]] krydsede under [[Vejlevej]] og [[Egtvedbanen]]. I perioden 1970-1990erne voksede byen sammen med landsbyen [[Bramdrup]] og [[Kolding]], herefter er stationsbyen blevet en del af bydelen Bramdrupdam i Kolding. | ||
| + | |||
| + | Området er en del af i [[Nørre Bramdrup Sogn]]. Det hørte indtil [[Kommunesammenlægningen 1970|kommunesammenlægningen]] i [[1970]] under [[Harte-Bramdrup Sognekommune]] og herefter Kolding Kommune. | ||
| + | |||
| + | Må ikke forveksles med landsbybebyggelsen [[Bramdrup]] i samme sogn. | ||
| + | |||
| + | == Befolkningsudvikling == | ||
| + | Befolkningsudviklingen for Bramdrupdam | ||
| + | |||
| + | {| class="wikitable" | ||
| + | |- | ||
| + | ! Årstal | ||
| + | ! Antal | ||
| + | ! Kommentar | ||
| + | |- | ||
| + | | [[1911]] | ||
| + | | 171 | ||
| + | | Kilde: folketælling | ||
| + | |- | ||
| + | | [[1916]] | ||
| + | | 207 | ||
| + | | Kilde: folketælling | ||
| + | |- | ||
| + | | [[1921]] | ||
| + | | 260 | ||
| + | | Kilde: folketælling | ||
| + | |- | ||
| + | | [[1925]] | ||
| + | | 253 | ||
| + | | Kilde: folketælling | ||
| + | |- | ||
| + | | [[1930]] | ||
| + | | 275 | ||
| + | | Kilde: folketælling | ||
| + | |- | ||
| + | | [[1940]] | ||
| + | | 285 | ||
| + | | Kilde: folketælling | ||
| + | |- | ||
| + | | [[1945]] | ||
| + | | 267 | ||
| + | | Kilde: folketælling | ||
| + | |- | ||
| + | | [[1950]] | ||
| + | | 373 | ||
| + | | Kilde: folketælling | ||
| + | |- | ||
| + | | [[1955]] | ||
| + | | 434 | ||
| + | | Kilde: folketælling | ||
| + | |- | ||
| + | | [[1960]] | ||
| + | | 555 | ||
| + | | Kilde: folketælling | ||
| + | |- | ||
| + | | [[1965]] | ||
| + | | 1.475 | ||
| + | | Kilde: folketælling | ||
| + | |- | ||
| + | | januar [[1981]] | ||
| + | | 4.453 | ||
| + | | Kilde: [https://slaegtsbibliotek.dk/910906.pdf Folke- og boligtælling, 1981] {{lnf}} | ||
| + | |} | ||
== Henvisninger == | == Henvisninger == | ||
| − | * | + | * [https://arkiv.dk/soeg?searchString=Bramdrupdam&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk |
| + | * Før og Nu i Bramdrupdam, bind 1-3, af Helga Steffensen (2008-2010) - bøgerne er digitaliseret af Danskernes Historie Online, se [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/940222.pdf bind 1], [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/940223.pdf bind 2] og [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/940224.pdf bind 3] <sup>(alle links åbner nye faner)</sup> | ||
[[Kategori: Nørre Bramdrup Sogn]] | [[Kategori: Nørre Bramdrup Sogn]] | ||
| + | [[Kategori:Byer og bydele]] | ||
Nuværende version fra 4. dec 2025, 00:47
Partier fra stationsbyen Bramdrupdam, ca. 1935. Ukendt fotograf. Øverst til venstre er det Nørregyde, det hvide hus er Storskolen. Dernæst er det Bramdrup Mejeri, hvor man også lige helt til højre kan ane Bramdrupdam Brugsforening. Nederst til venstre er det Vejlevej, bygningen til højre er Bramdrupdam Kro´s gamle kørerlade. Billedet nederst til højre, er broerne i Bramdrupdam, hvor Troldhedebanen kørte under og Egtvedbanen kørte på den øverste bro
Bramdrupdam var en stationsby nord for Kolding indtil omkring 1970erne, herefter er området blevet en del af bydelen Bramdrupdam i Kolding.
Bramdrupdam var tidligere en stationsby, som opstod i området omkring Bramdrupdam Kro(opført 1848) og hvor Troldhedebanen krydsede under Vejlevej og Egtvedbanen. I perioden 1970-1990erne voksede byen sammen med landsbyen Bramdrup og Kolding, herefter er stationsbyen blevet en del af bydelen Bramdrupdam i Kolding.
Området er en del af i Nørre Bramdrup Sogn. Det hørte indtil kommunesammenlægningen i 1970 under Harte-Bramdrup Sognekommune og herefter Kolding Kommune.
Må ikke forveksles med landsbybebyggelsen Bramdrup i samme sogn.
Befolkningsudvikling
Befolkningsudviklingen for Bramdrupdam
| Årstal | Antal | Kommentar |
|---|---|---|
| 1911 | 171 | Kilde: folketælling |
| 1916 | 207 | Kilde: folketælling |
| 1921 | 260 | Kilde: folketælling |
| 1925 | 253 | Kilde: folketælling |
| 1930 | 275 | Kilde: folketælling |
| 1940 | 285 | Kilde: folketælling |
| 1945 | 267 | Kilde: folketælling |
| 1950 | 373 | Kilde: folketælling |
| 1955 | 434 | Kilde: folketælling |
| 1960 | 555 | Kilde: folketælling |
| 1965 | 1.475 | Kilde: folketælling |
| januar 1981 | 4.453 | Kilde: Folke- og boligtælling, 1981 (link åbner ny fane) |
Henvisninger
- Arkivalier om Bramdrupdam (stationsby) (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
- Før og Nu i Bramdrupdam, bind 1-3, af Helga Steffensen (2008-2010) - bøgerne er digitaliseret af Danskernes Historie Online, se bind 1, bind 2 og bind 3 (alle links åbner nye faner)