Forskel mellem versioner af "Christen Estrup"
Billy (diskussion | bidrag) (→Livshistorie) |
|||
| (5 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| + | {{person|Christen Estrup|20. juni 1790, Randers | ||
| + | |17. september 1868, Kolding | ||
| + | |1817 Mette Marie Villadsen|Borgmester, byfoged og herredsfoged|Fil: B31905.jpg|Borgmester Christen Estrup}} | ||
| + | Christen Estrup var borgmester og byfoged i Kolding 1824-1847 og herredsfoged i Andst, Slaugs og Jerlev og en del af Brusk herred. Allerede som 30-årig, i [[1820]], blev han konstitueret i stillingen som borgmester. | ||
| − | + | == Livshistorie == | |
| − | |||
| − | |||
| − | |||
Christen Estrup var født den 20. juni 1790 i Randers, søn af rektor Peder E. Estrup. Han blev i 1809 student i Randers og i oktober 1812 cand. jur. I København. Herefter havde han en militær karriere, først som auditør, senere overauditør, indtil han blev konstitueret som borgmester i Kolding. | Christen Estrup var født den 20. juni 1790 i Randers, søn af rektor Peder E. Estrup. Han blev i 1809 student i Randers og i oktober 1812 cand. jur. I København. Herefter havde han en militær karriere, først som auditør, senere overauditør, indtil han blev konstitueret som borgmester i Kolding. | ||
| − | I 1817 giftede | + | I 1817 giftede Estrup sig i København med Mette Marie Villadsen, ligeledes fra Randers, der døde på et tysk badested, Nortorf i Slesvig-Holsten i 1834. De fik o. 1819 datteren Cathrine Hectorine, der blev gift med købmand Niels Peder Hansen, Kolding. I Kolding boede borgmester Estrup i [[Østergade]] 17. |
| − | Christen Estrup var en energisk og reformivrig borgmester allerede fra sin konstitueringsperiode. I 1821 lykkedes det ham endelig at få afsluttet regnskabet omkring de franske og spanske indkvarteringerne i Kolding i 1808, og ligeledes i 1821 blev udskiftningen af Nørremarken, der var indledt i 1818, gennemført. Han var ifølge P. Eliassen en administrativ begavelse og var vellidt i byen pga. sin elskværdighed. | + | Christen Estrup var en energisk og reformivrig borgmester allerede fra sin konstitueringsperiode. I [[1821]] lykkedes det ham endelig at få afsluttet regnskabet omkring de [[Spaniere og franskmænd i Kolding i 1808|franske og spanske]] soldaters indkvarteringerne i Kolding i [[1808]], og ligeledes i 1821 blev udskiftningen af Nørremarken, der var indledt i [[1818]], gennemført. Han var ifølge [[P. Eliassen]] en administrativ begavelse og var vellidt i byen pga. sin elskværdighed. |
| − | + | Efter [[Koldinghus]] brand i [[1808]], blev Estrup en af foregangsmænede for at bevare de ruiner, som endte med at stå tilbage og som langsomt forsvandt, bl.a. fordi byens beboere benyttede dem til deres huse. Da forfatteren og digteren H.C. Andersen i juni [[1830]] besøger Kolding by, falder han efter et besøg på [[Koldinghus|slotsruinen]] i samtale med Estrup, til hvem Andersen lovede at ville tale "''slottets sag''" i København. Om det var Estrup og Andersens fortjeneste vides ikke med sikkerhed, men slotsruinerne blev fredet af kongen [[1831|året]] efter. | |
| + | :::”''Kolding slot er en dejlig stor ruin, og fra slotsbakken ser man op i de tre danske provinser … Politimesteren [borgmester] Estrup gjorde mig en visit, og jeg har lovet ham ved min ankomst til København at gå til [Christian Jürgensen] Thomsen og tale efter evne, om ikke han kan frelse slottet fra aldeles at nedbrydes, som er en spot og skam, men som der dog meget frygtes for vil ske''”. | ||
| + | ::<sup>H.C. Andersen til museumsmanden Ludvig Læssøe, brev af 22. juni 1830</sup> | ||
| − | + | Det var en overraskelse, at han søgte borgmesterstillingen i Odense i 1847, men Eliassen mener, at han dermed ønskede at forhindre giftermålet mellem datteren og købmand [[N.P. Hansen]]. Datteren stod dog fast, og efter at Estrup var gået på pension som borgmester i Odense, vendte han i 1860 tilbage til Kolding. Her tilbragte han sine sidste år hos datteren og svigersønnen på [[Rendebanen]] 10. | |
| + | I perioden 1836-1846 var Estrup ligeledes kongevalgt medlem af stænderforsamlingen i Viborg. | ||
| − | == Litteratur og | + | == Litteratur og kilder== |
*P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975. | *P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975. | ||
*A. Folk Jensen og H. Hjorth-Nielsen: Candidati og examinanti juris 1736-1936, 1958. | *A. Folk Jensen og H. Hjorth-Nielsen: Candidati og examinanti juris 1736-1936, 1958. | ||
| − | [[Kategori: Borgmestre]] | + | [[Kategori: Borgmestre |Estrup, Christen]] |
| + | |||
| + | [[Kategori: Herredsfogeder]] | ||
Nuværende version fra 30. sep 2025, 18:45
Borgmester Christen Estrup
Født: 20. juni 1790, Randers
Død: 17. september 1868, Kolding
Ægtefælle: 1817 Mette Marie Villadsen
Erhverv: Borgmester, byfoged og herredsfoged
Christen Estrup var borgmester og byfoged i Kolding 1824-1847 og herredsfoged i Andst, Slaugs og Jerlev og en del af Brusk herred. Allerede som 30-årig, i 1820, blev han konstitueret i stillingen som borgmester.
Livshistorie
Christen Estrup var født den 20. juni 1790 i Randers, søn af rektor Peder E. Estrup. Han blev i 1809 student i Randers og i oktober 1812 cand. jur. I København. Herefter havde han en militær karriere, først som auditør, senere overauditør, indtil han blev konstitueret som borgmester i Kolding.
I 1817 giftede Estrup sig i København med Mette Marie Villadsen, ligeledes fra Randers, der døde på et tysk badested, Nortorf i Slesvig-Holsten i 1834. De fik o. 1819 datteren Cathrine Hectorine, der blev gift med købmand Niels Peder Hansen, Kolding. I Kolding boede borgmester Estrup i Østergade 17.
Christen Estrup var en energisk og reformivrig borgmester allerede fra sin konstitueringsperiode. I 1821 lykkedes det ham endelig at få afsluttet regnskabet omkring de franske og spanske soldaters indkvarteringerne i Kolding i 1808, og ligeledes i 1821 blev udskiftningen af Nørremarken, der var indledt i 1818, gennemført. Han var ifølge P. Eliassen en administrativ begavelse og var vellidt i byen pga. sin elskværdighed.
Efter Koldinghus brand i 1808, blev Estrup en af foregangsmænede for at bevare de ruiner, som endte med at stå tilbage og som langsomt forsvandt, bl.a. fordi byens beboere benyttede dem til deres huse. Da forfatteren og digteren H.C. Andersen i juni 1830 besøger Kolding by, falder han efter et besøg på slotsruinen i samtale med Estrup, til hvem Andersen lovede at ville tale "slottets sag" i København. Om det var Estrup og Andersens fortjeneste vides ikke med sikkerhed, men slotsruinerne blev fredet af kongen året efter.
- ”Kolding slot er en dejlig stor ruin, og fra slotsbakken ser man op i de tre danske provinser … Politimesteren [borgmester] Estrup gjorde mig en visit, og jeg har lovet ham ved min ankomst til København at gå til [Christian Jürgensen] Thomsen og tale efter evne, om ikke han kan frelse slottet fra aldeles at nedbrydes, som er en spot og skam, men som der dog meget frygtes for vil ske”.
- H.C. Andersen til museumsmanden Ludvig Læssøe, brev af 22. juni 1830
Det var en overraskelse, at han søgte borgmesterstillingen i Odense i 1847, men Eliassen mener, at han dermed ønskede at forhindre giftermålet mellem datteren og købmand N.P. Hansen. Datteren stod dog fast, og efter at Estrup var gået på pension som borgmester i Odense, vendte han i 1860 tilbage til Kolding. Her tilbragte han sine sidste år hos datteren og svigersønnen på Rendebanen 10.
I perioden 1836-1846 var Estrup ligeledes kongevalgt medlem af stænderforsamlingen i Viborg.
Litteratur og kilder
- P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
- A. Folk Jensen og H. Hjorth-Nielsen: Candidati og examinanti juris 1736-1936, 1958.
