Forskel mellem versioner af "Gramrolighed"

Fra KoldingWiki
(Oprettede siden med 'Gramrolighed er opkaldt efter Jens Gram, der i 1795 var ansat som ældste lakaj på Koldinghus. Deruodver arbejdede han som foged og vandmester på Dyrehavegård, og...')
 
 
(7 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Gramrolighed er opkaldt efter Jens Gram, der i 1795 var ansat som ældste lakaj på [[Koldinghus]]. Deruodver arbejdede han som foged og vandmester på [[Dyrehavegård]], og det var dette arbejde der gjorde, at han fik tildelt det stykke jord, hvor Gramrolighed i dag ligger.  
+
[[Fil:Gramrolighed_B18201.jpg|300px|thumb|right|Pensionistboliger på Gramrolighed, set fra [[Ndr. Ringvej]], 29.8. 1989. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 +
[[Fil:Gramrolighed_B38220.jpg|300px|thumb|right|Gramrolighed, 10.5. 1991. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 +
Gramrolighed er en vej i Kolding.
  
Jens Gram ønskede, at også andre skulle have glæde af det, så han anlagde lille park med bænke og små og store lysninger, som spadserende borgere nyde i ro og fred, deraf navnet ”Rolighed”.
+
== Om vejen ==
  
Efter Jens Grams død forfaldt parken. Den efterfølgende ejer krigsråd Rosendahl fik ryddet op, men da han døde i 1847, groede det hele endnu engang til. Parken blev derefter nedlagt, og en vej anlagdes tværs gennem jordstykket. Vejen kom til at hedde Gramsrolighedsvej, i 1937 i forbindelse med gade- og vejreformen reduceret til Gramrolighed.
+
Gramrolighed er opkaldt efter [[Jens Gram]], der i 1795 som ældste lakaj. bliver udnævnt som husfoged og vandmester på [[Koldinghus]]. Han fik overdraget et lille stykke skov, af den daværende ejer af [[Dyrehavegaard]], der lå i det sydvestlige hjørne af Dyrehavegårds mark.
  
''P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.''
+
Det er uklart hvorfor Jens Gram fik skoven overdraget, men han havde et ønske om at også andre skulle have glæde af det, så han anlagde en lille park med bænke og små og store lysninger, som spadserende borgere kunne nyde i ro og fred, deraf navnet ”Rolighed”.
 +
 
 +
Efter Jens Grams død forfaldt parken. Den efterfølgende ejer krigsråd Rosendahl, der kom til byen i 1829 fik ryddet op og atter bragt anlægget i orden. Stedet blev efterfølgende et yndet udflugtsmål, særligt pinsedag, hvor Borgermusikken  spillede i anlæget. Efter Rosendahls, død i 1847, groede det hele endnu engang til. Parken blev derefter nedlagt, og en vej anlagdes tværs gennem jordstykket. Vejen kom til at hedde [[Gramsrolighedsvej]], og i 1937 i forbindelse med gade- og vejreformen blev den omdøbt til Gramrolighed.
 +
 
 +
 
 +
== Litteratur og kilder ==
 +
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
 +
*P. Eliassens Koldingbog anden del. Det gamle og nyere Kolding, 1975, s. 423-424
 +
*Folkebladet Sydjylland 10. Maj 1991
  
 
[[Kategori: Parker og anlæg]]
 
[[Kategori: Parker og anlæg]]
[[Kategori: Gader og veje]]
+
[[Kategori: Gader og veje i Kolding]]

Nuværende version fra 13. sep 2025, 00:12

Pensionistboliger på Gramrolighed, set fra Ndr. Ringvej, 29.8. 1989. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Gramrolighed, 10.5. 1991. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Gramrolighed er en vej i Kolding.

Om vejen

Gramrolighed er opkaldt efter Jens Gram, der i 1795 som ældste lakaj. bliver udnævnt som husfoged og vandmester på Koldinghus. Han fik overdraget et lille stykke skov, af den daværende ejer af Dyrehavegaard, der lå i det sydvestlige hjørne af Dyrehavegårds mark.

Det er uklart hvorfor Jens Gram fik skoven overdraget, men han havde et ønske om at også andre skulle have glæde af det, så han anlagde en lille park med bænke og små og store lysninger, som spadserende borgere kunne nyde i ro og fred, deraf navnet ”Rolighed”.

Efter Jens Grams død forfaldt parken. Den efterfølgende ejer krigsråd Rosendahl, der kom til byen i 1829 fik ryddet op og atter bragt anlægget i orden. Stedet blev efterfølgende et yndet udflugtsmål, særligt pinsedag, hvor Borgermusikken spillede i anlæget. Efter Rosendahls, død i 1847, groede det hele endnu engang til. Parken blev derefter nedlagt, og en vej anlagdes tværs gennem jordstykket. Vejen kom til at hedde Gramsrolighedsvej, og i 1937 i forbindelse med gade- og vejreformen blev den omdøbt til Gramrolighed.


Litteratur og kilder

  • Arkivalier om Gramrolighed (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
  • P. Eliassens Koldingbog anden del. Det gamle og nyere Kolding, 1975, s. 423-424
  • Folkebladet Sydjylland 10. Maj 1991