Forskel mellem versioner af "Vesterbro"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
Vesterbro er en stenbro i Kolding, der løber over [[Kolding Å]]. Den blev opført i årene 1924-1925 efter tegning af stadsingeniør [[C.A. Lassen]]. I den nordlige ende af broen ligger [[Vesterbrogade]] (som er opkaldt efter broen) og i den sydlige ende gaderne [[Ålegården]] og [[Warmingsgade]]. | Vesterbro er en stenbro i Kolding, der løber over [[Kolding Å]]. Den blev opført i årene 1924-1925 efter tegning af stadsingeniør [[C.A. Lassen]]. I den nordlige ende af broen ligger [[Vesterbrogade]] (som er opkaldt efter broen) og i den sydlige ende gaderne [[Ålegården]] og [[Warmingsgade]]. | ||
| − | Før opførelsen af Vesterbro var der en træbro på samme sted til fodgængere. Denne bro, der blev kaldt for Langebro, blev opført omkring 1885 af kvarterets beboere. Vedligeholdelse af broen var dog mangelfuld. I foråret 1898 kunne man f.eks. læse i avisen, at der i broen var ”et hul så stort og dybt, at mindst to velvoksne mennesker kan forsvinde deri på én gang.” | + | Før opførelsen af Vesterbro var der en træbro på samme sted til fodgængere. Denne bro, der blev kaldt for Langebro, blev opført omkring [[1885]] af kvarterets beboere. Vedligeholdelse af broen var dog mangelfuld. I foråret [[1898]] kunne man f.eks. læse i avisen, at der i broen var ”et hul så stort og dybt, at mindst to velvoksne mennesker kan forsvinde deri på én gang.” |
| − | + | Klagerne over broen må have været mange, for året efter overtog kommunen ejerskabet af broen, og i april [[1899]] besluttede byrådet, at broen nu skulle sættes i stand hurtigst muligt. Med borgmester [[Caspar Peter Charles Schjørring]]s begrundelse skete det: ”… for at man kunne blive fri for alt det vrøvl!”. Samme år vedtog man at opsætte en lygte på broen. | |
| − | Broen så åbenbart skæv ud, for i byrådet spurgte konsul [[Christian Eff]] i januar 1925, om broen virkelig skulle have det udseende, som det tegnede til. Gade- og vejudvalgtes formand, uddeler J. P. Jensen udtalte herpå følgende: "Dens udseende er i overensstemmelse med tegningen. Jeg er heller ikke selv tilfreds med den; men alle sagkyndige er enige om, at det skal være således. Der er ikke noget skævt. Det er kun øjebedrag." | + | Stadsingeniør [[C.A. Lassen]] tegnede i [[1924]] den nye kørebro, der erstattede gåbroen. På dette tidspunkt var der tale om byens vestligste broforbindelse. I byrådet drøftede man, om man skulle gøre noget ud af udsmykningen af den nye bro. Der kom jo ikke så mange mennesker forbi, sammenlignet med f.eks. [[Sønderbro]], så det var måske bedst at holde udgifterne nede på dette punkt. Man diskuterede i denne forbindelse også om der skulle opsættes et jerngelænder eller om man skulle lave et rækværk i beton. Et jerngelænder var billigst her og nu, men da det nok skulle males hvert 3. eller 4. år, mente man alligevel at et betonrækværk var bedst. |
| + | |||
| + | Broen så åbenbart lidt skæv ud, for i byrådet spurgte konsul [[Christian Eff]] i januar [[1925]], om broen virkelig skulle have det udseende, som det tegnede til. Gade- og vejudvalgtes formand, uddeler J. P. Jensen, udtalte herpå følgende: "Dens udseende er i overensstemmelse med tegningen. Jeg er heller ikke selv tilfreds med den; men alle sagkyndige er enige om, at det skal være således. Der er ikke noget skævt. Det er kun øjebedrag." | ||
| + | |||
| + | Stadsingeniør Lassen var selv tilfreds med resultatet, og udtalte under et foredrag i [[1927]] følgende: "Broen er - som man ser - helt igennem koldingensisk arbejde, og det er naturligvis derfor, at den tager sig så pæn ud og er så solid.” Broen løb op i 38.500 kr. (svarende til ca. 1,2 mio. kr. i dag). I starten blev broen stadig kaldt ’Langebro’, eller ’Den nye langebro’, men efter få år havde navnet ’Vesterbro’ vundet indpas. | ||
Oprindelig kunne man fra 1925 køre over Vesterbro, men formentligt fra omkring 1990 blev broen dog lukket for kørende biltrafik. | Oprindelig kunne man fra 1925 køre over Vesterbro, men formentligt fra omkring 1990 blev broen dog lukket for kørende biltrafik. | ||
Versionen fra 16. maj 2025, 16:24
Vesterbro er en stenbro i Kolding, der løber over Kolding Å. Den blev opført i årene 1924-1925 efter tegning af stadsingeniør C.A. Lassen. I den nordlige ende af broen ligger Vesterbrogade (som er opkaldt efter broen) og i den sydlige ende gaderne Ålegården og Warmingsgade.
Før opførelsen af Vesterbro var der en træbro på samme sted til fodgængere. Denne bro, der blev kaldt for Langebro, blev opført omkring 1885 af kvarterets beboere. Vedligeholdelse af broen var dog mangelfuld. I foråret 1898 kunne man f.eks. læse i avisen, at der i broen var ”et hul så stort og dybt, at mindst to velvoksne mennesker kan forsvinde deri på én gang.”
Klagerne over broen må have været mange, for året efter overtog kommunen ejerskabet af broen, og i april 1899 besluttede byrådet, at broen nu skulle sættes i stand hurtigst muligt. Med borgmester Caspar Peter Charles Schjørrings begrundelse skete det: ”… for at man kunne blive fri for alt det vrøvl!”. Samme år vedtog man at opsætte en lygte på broen.
Stadsingeniør C.A. Lassen tegnede i 1924 den nye kørebro, der erstattede gåbroen. På dette tidspunkt var der tale om byens vestligste broforbindelse. I byrådet drøftede man, om man skulle gøre noget ud af udsmykningen af den nye bro. Der kom jo ikke så mange mennesker forbi, sammenlignet med f.eks. Sønderbro, så det var måske bedst at holde udgifterne nede på dette punkt. Man diskuterede i denne forbindelse også om der skulle opsættes et jerngelænder eller om man skulle lave et rækværk i beton. Et jerngelænder var billigst her og nu, men da det nok skulle males hvert 3. eller 4. år, mente man alligevel at et betonrækværk var bedst.
Broen så åbenbart lidt skæv ud, for i byrådet spurgte konsul Christian Eff i januar 1925, om broen virkelig skulle have det udseende, som det tegnede til. Gade- og vejudvalgtes formand, uddeler J. P. Jensen, udtalte herpå følgende: "Dens udseende er i overensstemmelse med tegningen. Jeg er heller ikke selv tilfreds med den; men alle sagkyndige er enige om, at det skal være således. Der er ikke noget skævt. Det er kun øjebedrag."
Stadsingeniør Lassen var selv tilfreds med resultatet, og udtalte under et foredrag i 1927 følgende: "Broen er - som man ser - helt igennem koldingensisk arbejde, og det er naturligvis derfor, at den tager sig så pæn ud og er så solid.” Broen løb op i 38.500 kr. (svarende til ca. 1,2 mio. kr. i dag). I starten blev broen stadig kaldt ’Langebro’, eller ’Den nye langebro’, men efter få år havde navnet ’Vesterbro’ vundet indpas.
Oprindelig kunne man fra 1925 køre over Vesterbro, men formentligt fra omkring 1990 blev broen dog lukket for kørende biltrafik.
Henvisninger
- Se billeder og arkivalier om "Vesterbro", åbner på arkiv.dk
- Kolding Folkeblad - 22-1-1924 + 20-1-1925.
