Forskel mellem versioner af "Fattigvæsnet"
Billy (diskussion | bidrag) |
Billy (diskussion | bidrag) (→Historiske baggrund) |
||
| (10 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | + | Fattigvæsnet(senere socialvæsnet) i Kolding kan spores tilbage til 1500'tallet, efter reformationen blev det en statslig opgave under kirken at forsørge dem der ikke selv kunne. Efter 1868? er det bystyret der administrer fattigvæsnet. Der har i Kolding været tre fattiggårde. | |
| − | Fattigvæsnet( | ||
== Historiske baggrund == | == Historiske baggrund == | ||
| − | Fattigvæsnet kan spores tilbage til efter reformationen i 1500'tallets Kolding. Inden reformationen gik de fattige til kirken, i Kolding sandsynligvis til det daværende kloster. | + | Fattigvæsnet kan spores tilbage til efter reformationen i 1500'tallets Kolding. Inden reformationen gik de fattige til kirken, tiggede eller fik hjælp af familien, i Kolding gik de fattige sandsynligvis til det daværende kloster. |
| − | I | + | I 1708 indføres fattighjælp og tiggeri forbydes i Danmark. Fra 1700'tallet kendes byens [[Kolding Fattiggård (Klostergade)|ældste fattiggård]], der lå i [[Klostergade]], senere i 1800'tallet byggede byen en ny fattiggård i [[Skolegade]], den afløstes i 1917 af det nybyggede [[Overmarksgården]], der også en periode var arbejdsanstalt for Vejle amt. |
| − | + | I 1933 overgik fattigvæsnet til socialvæsnet, samtidigt afskaffede man fattiggårdene, der dog mange steder drives videre som anstalter og herberg, der skete i Kolding hvor Overmarksgården blev til herberg. | |
| − | |||
| − | I 1933 overgik fattigvæsnet til socialvæsnet, samtidigt afskaffede man fattiggårdene, der dog mange steder som anstalter og herberg | ||
== Hvilke kilder findes der == | == Hvilke kilder findes der == | ||
| − | Før ca. 1860'erne skal man finde kilderne på Rigsarkivets afdeling i Viborg. | + | [[Fil:Kolding fattigvæsen - afhøringsskema 1883.JPG|thumb|Eksempel på afhøringsskema, her fra 1883]] |
| + | Før ca. 1860'erne skal man finde kilderne, protokoller og regnskaber, på Rigsarkivets afdeling i Viborg. | ||
| − | Efter 1860'erne er kilderne kommunale, fordi der i | + | Efter 1860'erne er kilderne kommunale, fordi der i 1869 indføres et større kommunalt selvstyrer med Købstadskommunalloven (ude i landsognene sogneråd). Kilderne fra omkring periode og frem opbevares på Kolding Stadsarkiv. |
Der findes på Stadsarkivet blandt andet forhandlingsprotokoller, hovedbøger og korrespondance. | Der findes på Stadsarkivet blandt andet forhandlingsprotokoller, hovedbøger og korrespondance. | ||
| + | |||
| + | Forhandlingsprotokoller er protokoller hvor fattigvæsnets møder er refereret, her diskuteres sagerne. Der findes register til en del af forhandlingsprotokoller. Bøgerne findes på mikrofilm på stadsarkivets læsesal. | ||
| + | |||
| + | Hovedbøger er en slags regnskabsbøger, hvor det nøje er indført hvad den enkelte fik i fattighjælp. Der findes register til en del af hovedbøgerne. Bøgerne findes på mikrofilm på stadsarkivets læsesal. | ||
| + | |||
| + | Under korrespondance finder du dels alle de breve som fattigvæsnet modtog, samt rigtig mange andre dokumenter som fattigvæsnet har benyttet i deres sagsbehandling. Hvis du ønsker at se korrespondancen skal du først finde ud af hvilket år, da korrespondancen for hvert år har sin egen pakke, der skal bestilles hver for sig. Til højre er der et eksempel på et typisk afhøringsskema af et fattiglem, som fattigvæsnet udfyldte, disse skemaer er der bevaret rigtig mange af. Typisk ligger dokumenter om en person enten i det første eller sidste år vedkommende har fået fattighjælp. | ||
| + | |||
| + | == Valg til fattigkassen == | ||
| + | Fattigkassen blev oprettet i 1856 og blev i 1907 afløst af hjælpekassen, der var i hver købstad og sogn valg til fattigkasserne, ofte samtidigt med sognerådsvalgene. | ||
== Henvisninger == | == Henvisninger == | ||
| + | === Kolding by === | ||
* Find registrer til forhandlingsprotokoller og hovedbøger på [http://www.wadschier.dk/arkivalie/ wadschier.dk] | * Find registrer til forhandlingsprotokoller og hovedbøger på [http://www.wadschier.dk/arkivalie/ wadschier.dk] | ||
| + | * Se også listen: [[Fattighuse og -gårde i Kolding og omegn]] | ||
| + | |||
| + | === Kolding omegn === | ||
| + | * Fattigforsorgen, s. 129-142, Herrnhuter-samfundet i Christiansfeld, redigeret af Anders Pontoppidan Thyssen (1984), udgivet af Historisk Samfund For Sønderjylland | ||
[[Kategori: Fattigvæsnet]] | [[Kategori: Fattigvæsnet]] | ||
| + | [[Kategori: Kildematerialer]] | ||
Nuværende version fra 20. mar 2025, 16:08
Fattigvæsnet(senere socialvæsnet) i Kolding kan spores tilbage til 1500'tallet, efter reformationen blev det en statslig opgave under kirken at forsørge dem der ikke selv kunne. Efter 1868? er det bystyret der administrer fattigvæsnet. Der har i Kolding været tre fattiggårde.
Indholdsfortegnelse
Historiske baggrund
Fattigvæsnet kan spores tilbage til efter reformationen i 1500'tallets Kolding. Inden reformationen gik de fattige til kirken, tiggede eller fik hjælp af familien, i Kolding gik de fattige sandsynligvis til det daværende kloster.
I 1708 indføres fattighjælp og tiggeri forbydes i Danmark. Fra 1700'tallet kendes byens ældste fattiggård, der lå i Klostergade, senere i 1800'tallet byggede byen en ny fattiggård i Skolegade, den afløstes i 1917 af det nybyggede Overmarksgården, der også en periode var arbejdsanstalt for Vejle amt.
I 1933 overgik fattigvæsnet til socialvæsnet, samtidigt afskaffede man fattiggårdene, der dog mange steder drives videre som anstalter og herberg, der skete i Kolding hvor Overmarksgården blev til herberg.
Hvilke kilder findes der
Før ca. 1860'erne skal man finde kilderne, protokoller og regnskaber, på Rigsarkivets afdeling i Viborg.
Efter 1860'erne er kilderne kommunale, fordi der i 1869 indføres et større kommunalt selvstyrer med Købstadskommunalloven (ude i landsognene sogneråd). Kilderne fra omkring periode og frem opbevares på Kolding Stadsarkiv.
Der findes på Stadsarkivet blandt andet forhandlingsprotokoller, hovedbøger og korrespondance.
Forhandlingsprotokoller er protokoller hvor fattigvæsnets møder er refereret, her diskuteres sagerne. Der findes register til en del af forhandlingsprotokoller. Bøgerne findes på mikrofilm på stadsarkivets læsesal.
Hovedbøger er en slags regnskabsbøger, hvor det nøje er indført hvad den enkelte fik i fattighjælp. Der findes register til en del af hovedbøgerne. Bøgerne findes på mikrofilm på stadsarkivets læsesal.
Under korrespondance finder du dels alle de breve som fattigvæsnet modtog, samt rigtig mange andre dokumenter som fattigvæsnet har benyttet i deres sagsbehandling. Hvis du ønsker at se korrespondancen skal du først finde ud af hvilket år, da korrespondancen for hvert år har sin egen pakke, der skal bestilles hver for sig. Til højre er der et eksempel på et typisk afhøringsskema af et fattiglem, som fattigvæsnet udfyldte, disse skemaer er der bevaret rigtig mange af. Typisk ligger dokumenter om en person enten i det første eller sidste år vedkommende har fået fattighjælp.
Valg til fattigkassen
Fattigkassen blev oprettet i 1856 og blev i 1907 afløst af hjælpekassen, der var i hver købstad og sogn valg til fattigkasserne, ofte samtidigt med sognerådsvalgene.
Henvisninger
Kolding by
- Find registrer til forhandlingsprotokoller og hovedbøger på wadschier.dk
- Se også listen: Fattighuse og -gårde i Kolding og omegn
Kolding omegn
- Fattigforsorgen, s. 129-142, Herrnhuter-samfundet i Christiansfeld, redigeret af Anders Pontoppidan Thyssen (1984), udgivet af Historisk Samfund For Sønderjylland
