Forskel mellem versioner af "Stålværket"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
I maj 1935 blev planen fremlagt. Det nyoprettede aktieselskab Dansk Elektro-Staalværk A/S skulle leje sig ind i bygningerne. Selskabet startede med en aktiekapital på 500.000 kr., og direktør R. Nielsen, Langå, direktør E. I. Baastrup, København, konsul [[Chr. Eff]], murermester A. Andersen, Kolding, proprietær C. Sandager, Nr. Bjert og landsretssagfører [[Valdemar Juhl]], Kolding stod sammen med The Ore Refining Syndicate A/S ved ingeniørerne Gustav Andersen og F. H. Krebs som stiftere af selskabet. | I maj 1935 blev planen fremlagt. Det nyoprettede aktieselskab Dansk Elektro-Staalværk A/S skulle leje sig ind i bygningerne. Selskabet startede med en aktiekapital på 500.000 kr., og direktør R. Nielsen, Langå, direktør E. I. Baastrup, København, konsul [[Chr. Eff]], murermester A. Andersen, Kolding, proprietær C. Sandager, Nr. Bjert og landsretssagfører [[Valdemar Juhl]], Kolding stod sammen med The Ore Refining Syndicate A/S ved ingeniørerne Gustav Andersen og F. H. Krebs som stiftere af selskabet. | ||
| − | Den overordnede ledelse skulle ingeniør Andersen stå for, hvorimod direktør R. Nielsen skulle stå for den daglige ledelse. Nielsen havde tidligere været direktør ved Varde Staalværk, og havde beskæftiget sig med stålproduktion i over 30 år. | + | Den overordnede ledelse skulle ingeniør Andersen stå for, hvorimod direktør R. Nielsen skulle stå for den daglige ledelse. Nielsen havde tidligere været direktør ved Varde Staalværk, og han havde beskæftiget sig med stålproduktion i over 30 år. |
| − | Dansk Elektro-Staalværk havde i foråret 1935 fået tilsagn om betydelige råvarekreditter samt kredit på maskinleverance | + | Dansk Elektro-Staalværk havde i foråret 1935 fået tilsagn om betydelige råvarekreditter samt kredit på maskinleverance. |
| + | |||
| + | I efteråret 1936 var driften dog endnu ikke sat igang, hvilket skyldtes, at fabrikkens betongulv begyndte at synke. Selskabet lagde ansvaret hos stads- og havneingeniør Carl Lassen. Det ville koste flere hundrede tusinde kroner at løse det, og man ville have Havneudvalget til at betale. | ||
I sidste ende blev stålværket dog aldrig til noget. Bygningerne blev solgt, og sidenhen revet ned. | I sidste ende blev stålværket dog aldrig til noget. Bygningerne blev solgt, og sidenhen revet ned. | ||
| Linje 12: | Linje 14: | ||
===Kilder og litteratur=== | ===Kilder og litteratur=== | ||
*Kolding Folkeblad - 1-5-1935 | *Kolding Folkeblad - 1-5-1935 | ||
| + | *Social-Demokraten for Randers og Omegn - 11-9-1936. | ||
Versionen fra 3. dec 2024, 08:30
Stålværket ved Caspar Müllers Gade på Kolding Havn, blev opført i slutningen af 1935. Bygningen, en treskibet jernbetonbygning på 30x30 meter, kostede 110.561 kr. at opføre. Stålværket var opført med henblik på udlejning.
I maj 1935 blev planen fremlagt. Det nyoprettede aktieselskab Dansk Elektro-Staalværk A/S skulle leje sig ind i bygningerne. Selskabet startede med en aktiekapital på 500.000 kr., og direktør R. Nielsen, Langå, direktør E. I. Baastrup, København, konsul Chr. Eff, murermester A. Andersen, Kolding, proprietær C. Sandager, Nr. Bjert og landsretssagfører Valdemar Juhl, Kolding stod sammen med The Ore Refining Syndicate A/S ved ingeniørerne Gustav Andersen og F. H. Krebs som stiftere af selskabet.
Den overordnede ledelse skulle ingeniør Andersen stå for, hvorimod direktør R. Nielsen skulle stå for den daglige ledelse. Nielsen havde tidligere været direktør ved Varde Staalværk, og han havde beskæftiget sig med stålproduktion i over 30 år.
Dansk Elektro-Staalværk havde i foråret 1935 fået tilsagn om betydelige råvarekreditter samt kredit på maskinleverance.
I efteråret 1936 var driften dog endnu ikke sat igang, hvilket skyldtes, at fabrikkens betongulv begyndte at synke. Selskabet lagde ansvaret hos stads- og havneingeniør Carl Lassen. Det ville koste flere hundrede tusinde kroner at løse det, og man ville have Havneudvalget til at betale.
I sidste ende blev stålværket dog aldrig til noget. Bygningerne blev solgt, og sidenhen revet ned.
Kilder og litteratur
- Kolding Folkeblad - 1-5-1935
- Social-Demokraten for Randers og Omegn - 11-9-1936.
