Kolding Dame-roklub

Roere fra Kolding Dame-Roklub ca. 1930. Ukendt fotograf

På en generalforsamling i Kolding Roklub i 1905 diskuterede medlemmerne, hvorvidt klubben skulle begynde at optage kvinder. Der var både stemmer for og imod. Nogle medlemmer var ligefrem bange for, at interessen for rosporten ville falde som en konsekvens, men det endte dog med, at et flertal stemte for kvindernes optagelse i roklubben. I de efterfølgende år deltog kvinderne således på lige fod med mændene, og så sent som i august 1909 dystede de for eksempel i kaproning mod Fredericia Roklubs damer. Men i de følgende år forandrede forholdene sig. Om kvinderne mistede interessen, eller om de ligefrem blev presset ud, er noget uvist, men de forsvandt under alle omstændigheder fra klubben.

Man skal helt frem til 1922 før kvinderne for alvor kom på banen igen inden for rosporten i Kolding. I starten af 1920’erne havde enkelte kvinder fra Kolding deltaget i lokale kaproningsstævner, men det var som klubløs. Dette skulle snart ændre sig. I 1922 henvendte fire unge kvinder, Dagmar Hansen, Anna Bechmann, Søster Johannesen og Grethe Munch-Hansen, sig til Kolding Roklub i Strandhuse, idet de ønskede at blive optaget i klubben. Svaret var dog et kategorisk nej! Kolding Roklub var og blev en herreklub, så hvis kvinderne ville ro, måtte de selv starte en klub. Samtidigt med afvisningen, tilbød flere medlemmer fra Kolding Roklub dog at hjælpe kvinderne så meget som muligt med at etablere deres nye klub. Man lovede bl.a. at skaffe den første båd, ligesom de blev tilbudt teknisk assistance. Med denne håndsrækning in mente, begyndte kvinderne at skaffe medlemmer, og den 27. juni 1922 kunne der afholdes stiftende generalforsamling for Kolding Dame-Roklub.

I 1923 blev klubbens første bådhus ved Gl. Strandvej i Strandhuse indviet. Bygningen var opført af bådebygger Christen Bechmann Christensen. I 1935 skulle klubhuset flyttes til nabogrunden pga. uoverensstemmelser om ejendomsretten. Kommunen sørgede for at klubben kunne overtage nabogrunden, og takket være økonomisk støtte fra lokale borgere, kunne kvindernes klubhus indvies på den nye grund i april 1936. Den uheldige situation med klubhuset førte egentlig til et meget positivt udfald, for i tiden efter begyndte det at strømme ind med nye medlemmer.

Besættelsesårene skulle vise sig at være en god tid for Kolding Dame-Roklub, når det kom til medlemstal. På trods af begrænsninger, så som forbud mod roning og sejlads i visse områder, strømmede folk til byens ro- og sejlklubber. Kolding Dame-Roklub nåede op på omkring 150 medlemmer, og der begyndte at opstå pladsproblemer i klubhuset. Som om det ikke var nok, forårsagede de strenge isvintre i starten af 1940’erne store skader på bygningen.

I maj 1946 henvendte formanden for Kolding Dame-Roklub, Astrid Willesen, sig til kommunen, idet roklubben søgte tilladelse til at få opfyldt et mindre areal ved fjorden, så en udvidelse af klubhuset kunne finde sted. På dette tidspunkt havde klubhuset plads til 70-80 personer. Willesen påpegede i sin henvendelse, at Kolding Dame-Roklub var landets tredjestørste og provinsens største dameroklub, men i hensyn til klubhus lå man langt bagefter adskillige klubber. Tilladelsen kom ikke lang tid herefter, men før udvidelsen overhovedet kunne påbegyndes, blev klubhuset ramt af en ulykke for tredje gang. Søndag den 15. december 1946 brændte bygningen ned til grunden. Årsagen til branden var en kortslutning i de elektriske installationer, og skaderne løb op i 35.000 kr. Herrerne fra Kolding Roklub var hurtigt fremme med deres støtte, og de tilbød bl.a. husly og lån af både, indtil damerne var på fode igen.

Forsikringssummen dækkede langt fra et nyt klubhus, men bl.a. takket være indsamlinger lykkedes det at skaffe midlerne. Byggetilladelsen til den første del – bådehallen – blev godkendt, og ved klubbens 25-års jubilæum i 1947, blev grundstenen lagt. Tilladelsen til den sidste del af byggeprojektet trak dog ud, og det var først efter at Astrid Willesen personligt var rejst til København for at gå boligminister Johannes Kjærbøl på dørene, at der kom gang i sagen. Samtlige medlemmer hjalp til med opførelsen af klubhuset, der kunne indvies i maj 1950.

Mellem 1928-1946 vandt Kolding Dame-Roklub 43 kaproningsløb, og i 1946 vandt klubben sit første Danmarksmesterskab. I de følgende 20 år blev det til yderligere otte Danmarksmesterskaber, foruden et uofficielt og et officielt nordisk mesterskab i henholdsvis 1953 og 1961.

Siden 1930’erne havde klubben haft sit eget gymnastikhold. I 1949 blev der oprettet to nye afdelinger inden for klubben: en ungdomsafdeling og en ’Old Girls’-afdeling. De unges tilstrømning til klubben var vedblivende i mange år frem.

Klubben var medlem af Kolding Idræts-Ring.

I 2023 blev Kolding Dame-Roklub fusioneret med Kolding Roklub.

Formænd

Listen er ikke komplet

• Harriet Daugaard - 1922 (første formand)
• Bogholderske Paula Mikkelsen - 1923
• Klinikassistent Ebba Schmidt - 1924-1926
• Telegrafassistent Eva Henriksen - 1927-1929
• Bogholderske Anna Schmidt - 1930-1032
• Malin Marcus - 1933-1934
• Bogholderske Astrid Willesen - 1935-1953
• Forretningsfører Ellen Drescher - 1954-1960
• Lægesekretær Ketty Thomsen - 1961-1967
• Lisbeth Jørgensen - 1968
• Dorte Fleig - 1969-1972
• Jytte Nielsen - 1973-1974
• Lillian Jensen - 1975-1978
• Helga Gregersen - 1979-1982
• Annelise Furdal - 1983
• Githa Gregersen - 1984-1987
• Lene Beck Mortensen - 1988
• Githa Gregersen - 1989-1990
• Sys Møller - 1991-2011
• Githa Gregersen - 2011-?
• Tina Eriksen ?-

Litteratur og kilder

• Kolding Dame-Roklub 1922-1997, 1997.
• Kolding Dame-Roklub 50 år. 1972.
• Jacob Krause - Kolding Dame-Roklub, Koldingbogen 2022.
• Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 79.85.
• Jydske Vestkysten - 14. maj 2017
• Kolding Folkeblad - 24-6-1922, 10-6-1947 og 29-6-1962.
• Kolding Socialdemokrat - 8-9-1940