Forskel mellem versioner af "Kolding Fyrværkerifabrik"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
Linje 10: | Linje 10: | ||
Under besættelsen blev Kolding Fyrværkerifabrik beslaglagt af den tyske værnemagt, og fabrikken blev brugt til garnison og opbevaring af krigsmateriel. Efter besættelsen blev fabrikationen på Kolding Fyrværkerifabrik genoptaget, og her efter krigen var det en af de største virksomheder i Kolding. | Under besættelsen blev Kolding Fyrværkerifabrik beslaglagt af den tyske værnemagt, og fabrikken blev brugt til garnison og opbevaring af krigsmateriel. Efter besættelsen blev fabrikationen på Kolding Fyrværkerifabrik genoptaget, og her efter krigen var det en af de største virksomheder i Kolding. | ||
− | + | I mange år foregik en del af produktionen af fyrværkeri i arbejdernes hjem. Især var det hylstre og tilbehør til fyrværkeriet, der blev produceret i hjemmene, men også egentlig fyrværkeri blev fremstillet. Hjemmeproduktion var egentlig ulovligt, og fabrikken var i 1930'erne blevet politianmeldt, uden at det dog ændrede noget. Den 14. december 1936 skete der en dødulykke, hvor en arbejderske, fru Antonsen, havde fremstillet lynkinesere i sit hjem. Huset eksploderede og hun døde af sine kvæstelser, mens manden og deres tre børn blev kvæstet i ulykken. Ved den efterfølgende retssag blev direktør Diedrichsen idømt en bøde på 1.000 kr. for overtrædelse af sprængstofloven. Han skulle desuden betale erstatning for familien Antonsens ødelagte hjem. | |
− | På selve fabrikken skete der også mange ulykker. Den 11. maj 1929 skete der en eksplosion, da arbejder Ole Sørensen var i færd med at lade raketter. Han blev slemt forbrændt, og der skete skader for 20.000 kr. (ca. 800.000 kr. i dag). Fabrikken nedbrændte d. 13. januar 1940. I forbindelse med fremstillingen af blålys og rødlys til skibe, eksploderede et rødlys, og fabrikken stod hurtigt i flammer. I juni 1948 skete der en eksplosionsbrand på fabrikken, hvor to ansatte blev slemt forbrændt. Den 24-årige Yrsa Marie Bjerre Petersens liv stod ikke til at redde. Ulykken skete i forbindelse med påfyldning af krudt og tændsatser i paphylstre til raketter. Den 23. | + | På selve fabrikken skete der også mange ulykker. Den 11. maj 1929 skete der en eksplosion, da arbejder Ole Sørensen var i færd med at lade raketter. Han blev slemt forbrændt, og der skete skader for 20.000 kr. (ca. 800.000 kr. i dag). Fabrikken nedbrændte d. 13. januar 1940. I forbindelse med fremstillingen af blålys og rødlys til skibe, eksploderede et rødlys, og fabrikken stod hurtigt i flammer. I juni 1948 skete der en eksplosionsbrand på fabrikken, hvor to ansatte blev slemt forbrændt. Den 24-årige Yrsa Marie Bjerre Petersens liv stod ikke til at redde. Ulykken skete i forbindelse med påfyldning af krudt og tændsatser i paphylstre til raketter. Den 23. marts 1953 skete der en eksplosion, hvor to kvindelige ansatte måtte bringes på sygehuset. Ulykken indtraf da man var i færd med at fylde krudt på stjerneraketter. Den 15. november 1956 blev fabrikken igen ramt af en alvorlig eksplosion, der kostede en kvinde livet, og kvæstede to andre. Igen var det produktionen af lynkinesere - de såkaldte 'Lyntorpedoer', der var bag ulykken. |
Efter Hans Christian Mathias Diedrichsens død i 1948 overtog Holger Niels Diedrichsen Kolding Fyrværkerifabrik. Den yngste søn, Svend Aage Diedrichsen, startede sin egen fyrværkerifabrik i Vamdrup i 1955. | Efter Hans Christian Mathias Diedrichsens død i 1948 overtog Holger Niels Diedrichsen Kolding Fyrværkerifabrik. Den yngste søn, Svend Aage Diedrichsen, startede sin egen fyrværkerifabrik i Vamdrup i 1955. | ||
Linje 23: | Linje 23: | ||
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 66.45 og 99.4. | *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 66.45 og 99.4. | ||
*Osvald Osvald – Danmarks amter og deres mænd (1938). | *Osvald Osvald – Danmarks amter og deres mænd (1938). | ||
+ | *Fredericia Social-Demokrat - 15-12-1936. | ||
*Kolding Folkeblad - 15-6-1948. | *Kolding Folkeblad - 15-6-1948. | ||
*Berlingske Tidende - 4-8-1917 og 13-8-1921. | *Berlingske Tidende - 4-8-1917 og 13-8-1921. | ||
Linje 28: | Linje 29: | ||
*Langelands Social-Demokrat - 13-5-1929. | *Langelands Social-Demokrat - 13-5-1929. | ||
*Roskilde Avis - 23-3-1953. | *Roskilde Avis - 23-3-1953. | ||
+ | *Folket - 23-12-1938. | ||
[[kategori: Håndværk og industri]] | [[kategori: Håndværk og industri]] |
Versionen fra 14. nov 2024, 21:29
Fyrværkerifabrikken blev grundlagt i 1857 i Flensburg af Hans Diedrichsen. Han var uddannet kunstfyrværker, eller pyrotechniker som det kaldtes dengang. I 1880 overtog hans søn, Carl Wilhelm Andreas Diedrichsen, som i 1887 flyttede virksomheden til Kolding. Diedrichsen var dansksindet og blev i 1887 fordrevet fra Flensborg. I 1902 blev produktionen flyttet til Dyrehavevej af sønnen Hans Christian Mathis Diedrichsen, hvor fabrikken lå indtil 1975. Fabrikken blev etableret på en gammel frugtplantage på Dyrehavevej og gennem fabrikkens virketid kunne de ansatte på fabrikken spise af træernes frugter, hvor der også blev drevet et mindre gartneri.
Kolding Fyrværkerifabrik var den første af sin slags i Danmark, og det var i en periode den største fyrværkerifabrik i Skandinavien. Ud over fremstilling og eksport af fest-, have-, og teaterfyrværkeri, blev der også produceret signalfyrværkeri til skibe. Virksomheden tilbød også dekorering af festlokaler, udlejning af flag og flagstænger m.m.
I 1938 havde fabrikken omkring 60 ansatte.
Under besættelsen blev Kolding Fyrværkerifabrik beslaglagt af den tyske værnemagt, og fabrikken blev brugt til garnison og opbevaring af krigsmateriel. Efter besættelsen blev fabrikationen på Kolding Fyrværkerifabrik genoptaget, og her efter krigen var det en af de største virksomheder i Kolding.
I mange år foregik en del af produktionen af fyrværkeri i arbejdernes hjem. Især var det hylstre og tilbehør til fyrværkeriet, der blev produceret i hjemmene, men også egentlig fyrværkeri blev fremstillet. Hjemmeproduktion var egentlig ulovligt, og fabrikken var i 1930'erne blevet politianmeldt, uden at det dog ændrede noget. Den 14. december 1936 skete der en dødulykke, hvor en arbejderske, fru Antonsen, havde fremstillet lynkinesere i sit hjem. Huset eksploderede og hun døde af sine kvæstelser, mens manden og deres tre børn blev kvæstet i ulykken. Ved den efterfølgende retssag blev direktør Diedrichsen idømt en bøde på 1.000 kr. for overtrædelse af sprængstofloven. Han skulle desuden betale erstatning for familien Antonsens ødelagte hjem.
På selve fabrikken skete der også mange ulykker. Den 11. maj 1929 skete der en eksplosion, da arbejder Ole Sørensen var i færd med at lade raketter. Han blev slemt forbrændt, og der skete skader for 20.000 kr. (ca. 800.000 kr. i dag). Fabrikken nedbrændte d. 13. januar 1940. I forbindelse med fremstillingen af blålys og rødlys til skibe, eksploderede et rødlys, og fabrikken stod hurtigt i flammer. I juni 1948 skete der en eksplosionsbrand på fabrikken, hvor to ansatte blev slemt forbrændt. Den 24-årige Yrsa Marie Bjerre Petersens liv stod ikke til at redde. Ulykken skete i forbindelse med påfyldning af krudt og tændsatser i paphylstre til raketter. Den 23. marts 1953 skete der en eksplosion, hvor to kvindelige ansatte måtte bringes på sygehuset. Ulykken indtraf da man var i færd med at fylde krudt på stjerneraketter. Den 15. november 1956 blev fabrikken igen ramt af en alvorlig eksplosion, der kostede en kvinde livet, og kvæstede to andre. Igen var det produktionen af lynkinesere - de såkaldte 'Lyntorpedoer', der var bag ulykken.
Efter Hans Christian Mathias Diedrichsens død i 1948 overtog Holger Niels Diedrichsen Kolding Fyrværkerifabrik. Den yngste søn, Svend Aage Diedrichsen, startede sin egen fyrværkerifabrik i Vamdrup i 1955.
I starten af 1960'erne stod fabrikken i Kolding for omkring 95% af den hjemlige produktion af fyrværkeri. Kolding Fyrværkerifabrik blev flere gange præmieret for sine flotte produkter. Det var særligt festfyrværkeriet som fabrikken producerede og tjente på i starten, men omkring 1970'erne gik man helt væk fra den type, og importerede i stedet nytårsfyrværkeri fra Kina. Grunden var, at de nye økonomiske omstændigheder gjorde det billigere at importere fyrværkeri fra Kina end selv at producere det.
Da Holger Diedrichsen døde i 1967, overtog Helga Diedrichsen fabrikken, med N. P. Johnsen, den tidligere forretningsfører, i direktørstolen. Helga Diedrichsen valgte at lukke fabrikken i 1975, og den tidligere forretningsfører, nu direktør, N. P. Johnsen, startede egen fyrværkerifabrik på Kløvkærvej i Seest.
Litteratur og kilder
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 66.45 og 99.4.
- Osvald Osvald – Danmarks amter og deres mænd (1938).
- Fredericia Social-Demokrat - 15-12-1936.
- Kolding Folkeblad - 15-6-1948.
- Berlingske Tidende - 4-8-1917 og 13-8-1921.
- Nordjyllands Social-Demokrat - 13-1-1940
- Langelands Social-Demokrat - 13-5-1929.
- Roskilde Avis - 23-3-1953.
- Folket - 23-12-1938.