Forskel mellem versioner af "S. W. Bruuns Tobaksfabrikker"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 8: | Linje 8: | ||
Da ejerne ikke længere havde mulighed for at drive fabrikken i Kolding, fik Søren W. Bruun selv mulighed for at overtage den, hvilket han takkede ja til. Fra 1. januar 1872 kom virksomheden dermed til at hedde S. W. Bruuns Tobaksfabrikker. | Da ejerne ikke længere havde mulighed for at drive fabrikken i Kolding, fik Søren W. Bruun selv mulighed for at overtage den, hvilket han takkede ja til. Fra 1. januar 1872 kom virksomheden dermed til at hedde S. W. Bruuns Tobaksfabrikker. | ||
− | Fabrikken producerede op til 60 forskellige mærker, og den havde en | + | Fabrikken producerede op til 60 forskellige mærker, og den havde en betydelig eksport til udlandet. Tobakken blev god reklame for byen, da Søren W. Bruun havde valgt slotsruinen som varemærke. Han havde tidligere benyttet Koldings byvåben som varemærke, men de danske kunder forvekslede det med den tyske ørn, hvilket kun skabte vrede. |
I 1885-1886 blev der foretaget en større udvidelse af fabrikken samt af facaden med kontor- og butikslokaler. | I 1885-1886 blev der foretaget en større udvidelse af fabrikken samt af facaden med kontor- og butikslokaler. | ||
Linje 28: | Linje 28: | ||
I 1927 anklagede den hollandske tobaksproducent, N. V. Taconis & Wijnvelt, Appeldorn, S. W. Bruuns Tobaksfabrikker for ulovligt at have benyttet deres emballage gennem 40 år. Sagen kom for landsretten, og i 1928 blev S. W. Bruuns Fabrikker kendt skyldig. Man måtte betale erstatning til den hollandske producent, samt destruere restlageret af emballage. | I 1927 anklagede den hollandske tobaksproducent, N. V. Taconis & Wijnvelt, Appeldorn, S. W. Bruuns Tobaksfabrikker for ulovligt at have benyttet deres emballage gennem 40 år. Sagen kom for landsretten, og i 1928 blev S. W. Bruuns Fabrikker kendt skyldig. Man måtte betale erstatning til den hollandske producent, samt destruere restlageret af emballage. | ||
− | I løbet af 1927 blev der ført forhandlinger omkring et salg af Bruuns tobaksfabrik til Chr. Kroghs Fabrikker i Viborg, der allerede ejede størstedelen af fabrikkens aktier. På dette tidspunkt havde fabrikken i Kolding 50 ansatte. Salget blev ført igennem i oktober 1927. I 1932 solgtes fabrikken igen, denne gang til R. Færchs Fabrikker i Holstebro, men kort herefter måtte fabrikken lukke. | + | I løbet af 1927 blev der ført forhandlinger omkring et salg af Bruuns tobaksfabrik til Chr. Kroghs Fabrikker i Viborg, der allerede ejede størstedelen af fabrikkens aktier. På dette tidspunkt havde fabrikken i Kolding 50 ansatte. Salget blev ført igennem i oktober 1927. I 1932 solgtes fabrikken igen, denne gang til R. Færchs Fabrikker i Holstebro, men kort herefter måtte fabrikken lukke. I 1935 etablerede købmand [[H. K. Suurballe]] sin manufakturforretning i ejendommen. |
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== |
Nuværende version fra 18. okt 2024, 19:30
Andreas Hansen Iversen, en 23-årig tobaksspinder, slog sig ned i Kolding i 1819. Her etablerede han en tobaksfabrik i Adelgade og kaldte den Kolding Tobaksfabrik. Forretningen gik godt, men pladsen blev for trang. Han købte derfor en grund i Helligkorsgade 6 og startede fabrik her. Andreas Hansen Iversen døde i 1832, og hans enke og søn førte efterfølgende virksomheden videre.
I 1865 solgte de fabrikken til Mathias Hansens Tobaksfabrik i Haderslev. Ejerne her var af tysk sindelag, hvilket skabte stor harme i Kolding her kort efter nederlaget i 1864-krigen. Der skulle gå flere år før folk accepterede virksomheden i byen. De nye ejere ansatte i maj 1865 tobaksspindersvend Søren Wedege Bruun (1837-1915) til at bestyre fabrikken i Kolding, der nu gik under navnet M. Hansen & Søn. Søren W. Bruun havde lært cigarproduktion i Tyskland, og i de efterfølgende år grundlagde han fabrikkens cigarafdeling i Kolding. Da ejerne ikke længere havde mulighed for at drive fabrikken i Kolding, fik Søren W. Bruun selv mulighed for at overtage den, hvilket han takkede ja til. Fra 1. januar 1872 kom virksomheden dermed til at hedde S. W. Bruuns Tobaksfabrikker.
Fabrikken producerede op til 60 forskellige mærker, og den havde en betydelig eksport til udlandet. Tobakken blev god reklame for byen, da Søren W. Bruun havde valgt slotsruinen som varemærke. Han havde tidligere benyttet Koldings byvåben som varemærke, men de danske kunder forvekslede det med den tyske ørn, hvilket kun skabte vrede.
I 1885-1886 blev der foretaget en større udvidelse af fabrikken samt af facaden med kontor- og butikslokaler.
I 1890 overtog S. W. Bruun hr. Hartmanns litografiske Anstalt i Kolding. Sten- og bogtrykkeriet kom til at gå under navnet Bruuns Fabrikkers Trykkeri. Det var dog ikke en god forretning, og i 1900 blev det solgt til bogtrykker Lundby i Holstebro.
Den 26. august 1891 udbrød der en kortvarig strejke på fabrikken blandt en gruppe drenge i produktionen. De forlangte mere i løn, men kravene blev afvist. Alle pånær to vendte tilbage til arbejdet.
I 1896 trak S. W. Bruun sig tilbage, og aktieselskabet S. W. Bruuns Tobaksfabrikker blev etableret. I 1900 blev Hans Peter Lumbye (1862-1921) administrerende direktør. Lumbye havde erfaring fra tobaksfabrikation i Helsingør.
I 1901 var der tale om et eventuelt salg af tobaksfabrikken til De danske brugsforeninger, men det skete dog ikke.
Under 1. verdenskrig kunne man ikke længere få tobakken leveret via Bremen som hidtil. Den måtte i stedet importeres direkte fra de oversøiske lande. På grund af råvaremangel samt stigende lønninger, steg prisen på tobak i Danmark med 10-20 procent i 1916, inklusiv hos Bruuns Tobaksfabrikker. På trods af skiftende ejere og navn, kunne fabrikken afholde 100-års jubilæum i december 1919.
Fabrikkens ca. 200 arbejdere og funktionærer havde deres egen syge- og begravelseskasse.
I 1924 overtog direktør J. P. Dommerby ledelsen.
I 1927 anklagede den hollandske tobaksproducent, N. V. Taconis & Wijnvelt, Appeldorn, S. W. Bruuns Tobaksfabrikker for ulovligt at have benyttet deres emballage gennem 40 år. Sagen kom for landsretten, og i 1928 blev S. W. Bruuns Fabrikker kendt skyldig. Man måtte betale erstatning til den hollandske producent, samt destruere restlageret af emballage.
I løbet af 1927 blev der ført forhandlinger omkring et salg af Bruuns tobaksfabrik til Chr. Kroghs Fabrikker i Viborg, der allerede ejede størstedelen af fabrikkens aktier. På dette tidspunkt havde fabrikken i Kolding 50 ansatte. Salget blev ført igennem i oktober 1927. I 1932 solgtes fabrikken igen, denne gang til R. Færchs Fabrikker i Holstebro, men kort herefter måtte fabrikken lukke. I 1935 etablerede købmand H. K. Suurballe sin manufakturforretning i ejendommen.
Litteratur og kilder
- P. Eliassen: Tobakken i Danmark, 1912.
- Gunnar A. Engberg: Erhvervslivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.
- Fr. Aubeck: Kolding By, 1918.
- Koldingbogen 2001.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 66.88.
- Kolding Folkeblad - 27-8-1891.
- Kolding Social-Demokrat - 3-1-1916.
- Kolding Social-Demokrat - 23-12-1919
- Horsens Social-Demokrat 28-10-1927.
- Kolding Social-Demokrat - 5-11-1928