Forskel mellem versioner af "Kolding Andelsmejeri"
Jkrause (diskussion | bidrag) |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
[[Fil:Kolding Andelsmejeri_B35054.jpg|350px|thumb|right|Kolding Andelsmejeri ud mod Haderslevvej, ca. 1925-1935. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | [[Fil:Kolding Andelsmejeri_B35054.jpg|350px|thumb|right|Kolding Andelsmejeri ud mod Haderslevvej, ca. 1925-1935. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | ||
| − | Kolding Andelsmejeri blev oprettet i [[1888]] med i alt 34 landmænd som andelshavere. De købte ”Kolding Mælkeforsyning og Dampcentrifugemejeri” der lå på Parcelvej. Efterhånden steg antallet af andelshavere til 50 i 1895. I 1906 blev proprietær Michael Thomsen, Langholtgård indvalgt i bestyrelsen og han var 1912-1945 formand. | + | Kolding Andelsmejeri blev oprettet i [[1888]] med i alt 34 landmænd som andelshavere. De købte ”Kolding Mælkeforsyning og Dampcentrifugemejeri” der lå på [[Parcelvej]]. Efterhånden steg antallet af andelshavere til 50 i 1895. I 1906 blev proprietær Michael Thomsen, Langholtgård indvalgt i bestyrelsen og han var 1912-1945 formand. |
| − | Med tiden kunne mejeribygningerne ikke længere følge med udviklingen, ligesom mejeriets placering tæt på Kolding Å ofte skabte problemer med oversvømmelser. Bestyrelsen besluttede derfor i 1914 at opføre et helt nyt mejeri. Man erhvervede i denne forbindelse bygningen på Haderslevvej, hvor [[Leneths Jernstøberi]] tidligere havde haft til huse, og opførte året efter også en helt ny mejeribygning på stedet. Alle bagbygninger er væk igen, men ejendommen Haderslevvej 1 er der stadig. | + | Med tiden kunne mejeribygningerne ikke længere følge med udviklingen, ligesom mejeriets placering tæt på Kolding Å ofte skabte problemer med oversvømmelser. Bestyrelsen besluttede derfor i 1914 at opføre et helt nyt mejeri. Man erhvervede i denne forbindelse bygningen på [[Haderslevvej]], hvor [[Leneths Jernstøberi]] tidligere havde haft til huse, og opførte året efter også en helt ny mejeribygning på stedet. Alle bagbygninger er væk igen, men ejendommen Haderslevvej 1 er der stadig. |
| − | + | [[V.F. Kjærsgaard|V. Kjærsgaard]] var mejeribestyrer i 1915-1949. Han var med til at gennemføre en stor udvidelse af mejeriet i 1940. I slutningen af 1930'erne var Kolding Andelsmejeri et af Sydjyllands største mejerier, og der aftages dagligt mælk fra over 2.000 køer. Der blev producereret 15.000 kg. smør årligt, og man beskæftigede omkring 50 ansatte. | |
| + | |||
| + | I 1939 var Vonsild Mejeri blevet optaget i Kolding Andelsmejeri. I 1949 blev Carlo Bæk bestyrer, og i 1956 blev [[Centralmejeriet Kolding]], der bestod af [[Bramdrupdam Andelsmejeri]], [[Andelsmejeriet Kildedyb]] og [[Kolding Bymejeri]], også en del af Kolding Andelsmejeri, der nu havde hele salget i Kolding By og omegn. | ||
1. januar 1971 blev mejerierne i Kolding, Vejle og Fredericia lagt sammen i Trekantens Mejeriselskab, Vekofa, med kontorer i det gamle Kolding Andelsmejeri, Haderslevvej 5. Carlo Bæk fra Kolding var den første direktør i sammenslutningen. Det følgende år blev yderligere 7 mejerier i Trekantområdet indlemmet i sammenslutningen. Produktionen blev i 1979 flyttet fra Kolding til Fredericia. | 1. januar 1971 blev mejerierne i Kolding, Vejle og Fredericia lagt sammen i Trekantens Mejeriselskab, Vekofa, med kontorer i det gamle Kolding Andelsmejeri, Haderslevvej 5. Carlo Bæk fra Kolding var den første direktør i sammenslutningen. Det følgende år blev yderligere 7 mejerier i Trekantområdet indlemmet i sammenslutningen. Produktionen blev i 1979 flyttet fra Kolding til Fredericia. | ||
Nuværende version fra 9. okt 2024, 06:29
Kolding Andelsmejeri blev oprettet i 1888 med i alt 34 landmænd som andelshavere. De købte ”Kolding Mælkeforsyning og Dampcentrifugemejeri” der lå på Parcelvej. Efterhånden steg antallet af andelshavere til 50 i 1895. I 1906 blev proprietær Michael Thomsen, Langholtgård indvalgt i bestyrelsen og han var 1912-1945 formand.
Med tiden kunne mejeribygningerne ikke længere følge med udviklingen, ligesom mejeriets placering tæt på Kolding Å ofte skabte problemer med oversvømmelser. Bestyrelsen besluttede derfor i 1914 at opføre et helt nyt mejeri. Man erhvervede i denne forbindelse bygningen på Haderslevvej, hvor Leneths Jernstøberi tidligere havde haft til huse, og opførte året efter også en helt ny mejeribygning på stedet. Alle bagbygninger er væk igen, men ejendommen Haderslevvej 1 er der stadig.
V. Kjærsgaard var mejeribestyrer i 1915-1949. Han var med til at gennemføre en stor udvidelse af mejeriet i 1940. I slutningen af 1930'erne var Kolding Andelsmejeri et af Sydjyllands største mejerier, og der aftages dagligt mælk fra over 2.000 køer. Der blev producereret 15.000 kg. smør årligt, og man beskæftigede omkring 50 ansatte.
I 1939 var Vonsild Mejeri blevet optaget i Kolding Andelsmejeri. I 1949 blev Carlo Bæk bestyrer, og i 1956 blev Centralmejeriet Kolding, der bestod af Bramdrupdam Andelsmejeri, Andelsmejeriet Kildedyb og Kolding Bymejeri, også en del af Kolding Andelsmejeri, der nu havde hele salget i Kolding By og omegn.
1. januar 1971 blev mejerierne i Kolding, Vejle og Fredericia lagt sammen i Trekantens Mejeriselskab, Vekofa, med kontorer i det gamle Kolding Andelsmejeri, Haderslevvej 5. Carlo Bæk fra Kolding var den første direktør i sammenslutningen. Det følgende år blev yderligere 7 mejerier i Trekantområdet indlemmet i sammenslutningen. Produktionen blev i 1979 flyttet fra Kolding til Fredericia.
Vekofa-samarbejdet fik senere navnet Kløver Mælk, der efter en priskrig 1998-99 fusionerede med MD Foods, som dernæst i 2000 fusionerede med Arla, Sverige, til Arla Foods.
Litteratur og kilder
- Kierulff-Jensen (red). Danmarks Amter og deres Mænd. Vejle, Ribe og Ringkjøbing. København, 1935
- Friis, Ove. Kolding som Andelsby, 1942.
- Kolding Stadsarkiv: A 8019 direktør Carlo Bæks erindringer.
- Danmarks Nationalleksikon: Den Store Danske Encyklopædi. København, 1994-2006.
- Osvald Osvald – Danmarks amter og deres mænd (1938).
- Skive Folkeblad - 27-3-1914.
