Forskel mellem versioner af "Kolding Gasværk"

Fra KoldingWiki
(Oprettede siden med "Kolding Gasværk, der lå på nordsiden af havnen, blev opført i 1861 som det første kommunale værk i Kolding. Til at begynde med anvendtes gassen alene til belysning p...")
 
m
 
Linje 7: Linje 7:
 
Trods en stor elsektor i Koldingområdet, var gasproduktionen steget støt i 1930’erne og igen i 1940’erne. Men i løbet af 1950’erne mærkedes i Kolding som i resten af landet konkurrence fra el-systemet, der var blevet en meget stærk konkurrent til gasværkerne. Dertil kom fjernvarmen fra elværket, men også den billige olie fra Mellemøsten. Antallet af gasmålere og kunder toppede i 1962 med 12.000 gasmålere.
 
Trods en stor elsektor i Koldingområdet, var gasproduktionen steget støt i 1930’erne og igen i 1940’erne. Men i løbet af 1950’erne mærkedes i Kolding som i resten af landet konkurrence fra el-systemet, der var blevet en meget stærk konkurrent til gasværkerne. Dertil kom fjernvarmen fra elværket, men også den billige olie fra Mellemøsten. Antallet af gasmålere og kunder toppede i 1962 med 12.000 gasmålere.
  
Da kulgasværket i 1972-1973 blev stoppet, slukkedes de to tilbageblevne gaslygter ved Borgerkroen på stien mellem Helligkorsgade og Brostræde. Gasværkets to beholdere blev nedtaget i 1991 og 1992.
+
Da kulgasværket i 1972-1973 blev stoppet, slukkedes de to tilbageblevne gaslygter ved Borgerkroen på stien mellem [[Helligkorsgade]] og [[Brostræde]]. Gasværkets to beholdere blev nedtaget i 1991 og 1992.
  
 
===Kilder og litteratur===
 
===Kilder og litteratur===
 
*Koldingbogen 1992 - Kolding Gasværk, K. G. Astrup og H. Frederiksen.
 
*Koldingbogen 1992 - Kolding Gasværk, K. G. Astrup og H. Frederiksen.
 
*Hanne Thomsen - Fra gas til el - gas i Kolding 1861-2005.
 
*Hanne Thomsen - Fra gas til el - gas i Kolding 1861-2005.

Nuværende version fra 6. okt 2024, 10:24

Kolding Gasværk, der lå på nordsiden af havnen, blev opført i 1861 som det første kommunale værk i Kolding.

Til at begynde med anvendtes gassen alene til belysning på gaderne og i hjemmene, men efterhånden blev bunsenbrænderen til indbygning i kogeapparater mere almindelig, og omkring 1890 var kogegasforbruget steget til samme mængde som lysgasforbruget. Det var dog først efter 1910, at kogekassen oversteg lysgassen. Elektricitetsværkets opførelse i 1898 betød, at elektriciteten efterhånden erstattede gassen som belysningskilde, men først så sent som 1958 slukkedes den sidste gaslygte i Kolding.

Den 1. oktober 1907 blev et nyt kulgasværk ved havnen taget i brug, og det gamle værk blev revet ned. I 1926 måtte man af hensyn til driftssikkerheden anskaffe en ny gasbeholder, der kunne rumme 10.000 m3 gas. Beholderen blev taget i brug i december 1926, så forbrugerne ikke skulle mangle gas juleaften.

Trods en stor elsektor i Koldingområdet, var gasproduktionen steget støt i 1930’erne og igen i 1940’erne. Men i løbet af 1950’erne mærkedes i Kolding som i resten af landet konkurrence fra el-systemet, der var blevet en meget stærk konkurrent til gasværkerne. Dertil kom fjernvarmen fra elværket, men også den billige olie fra Mellemøsten. Antallet af gasmålere og kunder toppede i 1962 med 12.000 gasmålere.

Da kulgasværket i 1972-1973 blev stoppet, slukkedes de to tilbageblevne gaslygter ved Borgerkroen på stien mellem Helligkorsgade og Brostræde. Gasværkets to beholdere blev nedtaget i 1991 og 1992.

Kilder og litteratur

  • Koldingbogen 1992 - Kolding Gasværk, K. G. Astrup og H. Frederiksen.
  • Hanne Thomsen - Fra gas til el - gas i Kolding 1861-2005.